Hvad siger Bibelen om dommens dag?

Dommens dag. Også kendt som Dommedag eller Den sidste dom. Det er det allersidste der sker, før Gud tilintetgør den gamle himmel og den gamle jord, som er fordærvet på grund af synd. Før han skaber sin nye himmel og den nye jord, skal han fjerne alt, som kan føre synd med sig ind i den nye skabning.

Djævelen er netop blevet kastet i ildsøen, hvor dyret og den falske profet (Antikrist) allerede har opholdt sig siden Jesus kom tilbage og besejrede dem, før tusindårsriget begyndte. Det skal være den evige gengældelse for deres synd og oprør mod Gud. Nu er tiden kommet til, at Gud skal dømme hvem der skal kastes med dem i ildsøen og hvem der er en plads værdig på den nye jord.

«For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.» 2. Korintherne 5,10.

Bruden og martyrerne

De der er en del af Kristi brud skal blive undtaget fra denne dom. De har allerede stået foran Kristi domstol i deres daglige forhold. De har ladet Guds lys skinne i deres hjerter for at vise dem den synd og uretfærdighed, som der skulle tages et opgør med. De har af egen fri vilje erkendt deres synd, taget en kamp op mod den og er blevet renset ved Jesu blod. Og de har ikke kun modtaget tilgivelse for deres synd, men de har brugt kraften, som er tilgængelig i Den Hellige Ånd til at besejre den.

De har allerede stået foran Kristi domstol i deres daglige forhold.

«Hvis vi agtede på os selv, ville vi ikke blive dømt. Men når vi dømmes af Herren, opdrages vi, for at vi ikke skal blive fordømt sammen med verden.» 1. Korintherne 11,31-32.

Martyrerne er også fritaget fra denne dom – de der har gennemgået den store trængsel og modstået dyret, ikke taget dyrets mærke på sig, og som blev dræbt på grund af deres trofasthed. (Åbenbaring 13,15-17) De er allerede blevet prøvet og har hersket sammen med Jesus gennem tusindårsriget. (Åbenbaring 20,4)

Bøgerne åbnes

«Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.» Åbenbaring 20,11-15.

Guds regnskab er så nøje, at Jesus siger, at vi til og med skal svare for hvert unyttigt ord. Hver af os skriver en bog med vort liv. Alt vi gør bliver registreret. Tænk hvordan det bliver, når Gud begynder at bladre igennem vores minder. Hvis vi har syndet, har vi mulighed for nu mens vi lever at omvende os og få tilgivelse. Så udvisker Gud synden, og den huskes aldrig mere. Når bøgerne så bliver åbnet, skal vi kun stå til regnskab for gode gerninger.

«…Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.» Hebræerne 10,17.

Retfærdig dom

«Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre.» Matthæus 25,31-46.

Alle vil blive kaldt til at stå foran den store hvide trone på den dag, også de millioner af mennesker, der har været uvidende om både loven og evangeliet. Alligevel skabte Gud hver enkelt person med noget meget vigtigt – en samvittighed. Lovene om godt og ondt er skrevet i hjertet, og samvittigheden bør styre en persons handlinger. Derfor har de også noget at svare for på den dag, Gud skal dømme det skjulte hos menneskene. Hvis de imidlertid ikke har haft forståelse for godt og ondt på et område, vil de ikke blive dømt for det. (Læs Romerne 2,12-16.)

Lovene om godt og ondt er skrevet i hjertet, og samvittigheden bør styre en persons handlinger.

Så skal Jesus sige: «For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?» Matthæus 25,35-37.

Selv om de var helt uvidende om at de tjente Jesus ved deres gerninger, skal han sige til dem: «Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.» Matthæus 25,34. Det er deres belønning for at følge samvittigheden, og fordi de var lydige mod lovene, som er skrevet i menneskenes hjerter.

« herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen.…» Romerne 2,10-11.

Til alle der forhærdede deres hjerter mod det gode, som gik imod deres samvittighed og gjorde det, der var ondt på trods af hvad de vidste, vil Jesus sige: «Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.» Matthæus 25,41.

Opgørets time

«Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.» Åbenbaringen 20,14-15. Ikke mærkeligt at Jesus sagde, at vi skal glæde os over at vores navn er skrevet i livets bog!

Så er regnskabet gjort op, og alt er sat på sin retmæssige plads. Synden og døden er endelig væk for altid. Ud af al lidelse og elendighed, og på trods af Satans bedrageriske magt har Gud i sin visdom og magt afsluttet sit arbejde med bruden, martyrerne og fårene, der er blevet samlet ved Jesu højre hånd. Det er dem, der er indskrevet i livets bog og vil leve evigt med Faderen og Sønnen i den nye himmel og den nye jord.