Hvad siger Bibelen om kærlighed?

Hvad er kærlighed? Når vi mennesker tænker på kærlighed, er det let at tænke på gode følelser. Men ægte kærlighed er ikke afhængig af følelser. Det handler om så meget mere end hvad jeg føler for nogen. Hvad enten det drejer sig om romantisk kærlighed, et medlem af min familie, en ven, en kollega – kærlighed bliver så ofte givet og taget imod baseret på, hvad jeg selv får ud af det. Men hvad gør jeg, når det koster mig noget at elske nogen? Hvad siger Bibelen om kærlighed?

«Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.» 1. Korintherne 13,4-8.

Når jeg kan gøre alle disse ting på trods af mine følelser, uafhængig af hvad de andre gør, så er det kærlighed. Jeg føler mig ikke kærlig, når jeg fristes til vrede, til utålmodighed, til at søge mit eget, til at tro det værste, til at give nogen op. Men når jeg benægter disse følelser og fryder mig, er langmodig, ydmyger mig, bærer over med de andre, udholder alt – det er ægte kærlighed. Kærlighed sætter sit liv til; de naturlige reaktioner og krav, som er en del af menneskets natur, og den forventer ingenting i retur.

«Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.» Johannesevangeliet 15,13.

At elske først

«Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.» 1. Johannes 4,10. Det er fint, hvis nogen elsker mig, og jeg elsker dem tilbage. Det er let. Men det er ikke et bevis på kærlighed. Gud elskede os før vi elskede ham, og vi har ikke gjort noget for at fortjene Hans kærlighed. Hvad hvis nogen har behandlet mig dårligt? Hvor er min kærlighed så? Kærlighed giver og ikke bare til dem, der er gode mod os. Den elsker sine fjender; den elsker først. Og den forsvinder ikke, hvis kærligheden aldrig gengældes. Den udholder alt.

«Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.» Matthæus 5,44-45.

Guddommelig kærlighed

«Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.» 1. Johannes 4,20-21.

Vores kærlighed til Gud er ikke større end vor kærlighed til vore medmennesker. Gudfrygtig kærlighed forandres ikke ud fra forholdene. Den er fast forankret.

Tendensen er at ønske, at de andre skal forandre sig. Vi føler, at det er svært at elske nogen, sådan som de er og kunne ønske, at de var anderledes. Det er et bevis på, at vi er mere optaget af vores egen lykke og komfort end af kærlighed til de andre; vi søger vores eget.

Sandheden er at i stedet for at håbe at de andre skal forandre sig, må vi finde synden i os selv og få renset den ud. Egeninteresse, en «jeg-ved-bedst»-holdning, indbildskhed, stædighed, osv. – synder, jeg finder, når jeg har med andre at gøre. Hvis vi renser os fra de ting, kan vi bære, tro, håbe og udholde alt fra de andre. Vi elsker dem som de er, og vi kan bede for dem med en oprigtig gudfrygtig kærlighed og omtanke for dem.

Ingen undtagelser

Og der er ingen undtagelser. Ingen tanker om at «den person fortjener det jo ikke.» Jesus gav sit liv for os; det ultimative bevis på, hvor meget han elskede os. Og ingen fortjener dette mindre end os. At elske betyder ikke at være enig med den andens synd, eller at sige at alt det de gør er i orden. Det er at bære dem, at bede for dem, at have tro for dem, at ønske det bedste for dem. Det er handling på trods af, hvad jeg føler. Så kan jeg gå fra at have en naturlig modvilje mod nogen til at have ægte kærlighed til dem. For at hjælpe dem og få dem til at vende om fra ting, der kan være skadelige for dem kan jeg formane, give råd eller korrigere dem, men kun når jeg gør det ud af ægte omsorg for dem.

Hver enkelt, jeg møder, skal mærke en dragning til Kristus gennem mig. Kærlighed er det, der drager folk. Godhed, mildhed, sagtmodighed af hjertet, tålmodighed, forståelse. Hvordan kan nogen føle en dragning, hvis deres oplevelse af mig er utålmodighed, hovmod, uhøflighed, had, osv.?

Så hvis jeg føler, at jeg mangler sand guddommelig kærlighed, kan jeg bede til Gud om at han kan vise mig, hvordan jeg får mere af den. Jeg skal være villig til at opgive min egenvilje og tænke på de andre før mig selv.

«Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.» 1. Korintherne 13,13.