Hvad skal der stå på din gravsten?

Det er ikke uhørt for et menneske at have en mindre slags eksistentiel krise på et tidspunkt i sit liv. Specielt hvis du kæmper med dårligt selvværd kan nogle temmelig dystre tanker let dukke op i dit hoved:

“Hvad vil folk sige om mig, når jeg dør? Vil jeg blive husket? Vil mit liv overhovedet have gjort en forskel?”

Disse tanker kan plage dit sind og fylde dig med en følelse af håbløshed eller ligegyldighed. Men det behøver ikke være sådan! En nylig oplevelse jeg havde fik mig til at tænke over det fantastiske potentiale som ligger i ethvert menneske.

Jeg fandt en hjemmeside der hævdede, at de kunne fortælle mig hvor i Nordamerika hver eneste afdød var begravet. Jeg blev nysgerrig og tastede navnene ind på nogen, jeg kendte: mine bedsteforældre, familiens gamle venner, osv. Sandt nok resulterede min søgning i fødselsdage, dødsdage og navnene på de kirkegårde, hvor de ligger begravet.

Alle disse mennesker var fra min hjemby, og jeg var nysgerrig om denne side virkelig kunne finde hvem som helst i Nordamerika, så jeg fiskede i min hukommelse for at finde navnet på nogen, jeg måske kendte, som var begravet langt fra hvor jeg boede. Uventet var det navn, jeg kom til at tænke på, Monrad Grannes. Jeg vidste, at Grannes var en mand der begyndte at følge Jesus i sin ungdom og havde arbejdet som missionær for Kristi evangelium – evangeliet om sejr over synd. Men det er egentlig alt, hvad jeg vidste om ham. Så jeg tastede “Monrad Grannes” ind på hjemmesidens søgefelt og trykkede enter.

En sætning på en gravsten

Til min overraskelse gav søgningen ikke kun den lovede information, men også et fotografi af hans gravsten. Stenen var ikke bemærkelsesværdig på nogen måde, men ordene indgraveret på den fik hele min opmærksomhed:

“Jeg vil gerne bruge alt, ja, selv blive brugt op for jer.” Andet Korintherbrev 12:15.

Selv med det meget begrænsede kendskab jeg havde til Grannes, malede skriftstedet det mest levende billede for mig; et billede af en mand der havde fundet vejen til frihed fra synd og så gerne ville hjælpe andre til den samme frihed, at han med glæde sled sig op ved at lede efter og tjene andre som også havde en længsel efter noget mere.

For at få dette billede bekræftet, kontaktede jeg Mark Timmons, en mand som jeg vidste havde oplevet Grannes' tjenende hånd. Jeg spurgte om han kunne give mig en indsigt i hvilken mand, Grannes var. Dette var hans inderlige svar:

“Han var en sand hyrde. Han brugte flere år på at finde søgende hjerter, og de mennesker der jævnligt samledes hos ham for alle disse år siden er alle stadig disciple.” 

“Alt hvad han ejede var til Kristi legeme. Han tænkte aldrig på sig selv. Du kunne næsten ikke komme ind i et rum, før der var en stol til dig, hvis du havde brug for en. Sigurd Bratlie sagde engang, at når det kom til at tjene troede han, at Monrad var kommet til guddommelig natur.”

“Jeg skylder ham alt. Han var en sand fader, hvis liv bar megen frugt.”

Et liv med fylde og indhold

Monrad Grannes opnåede ikke berømmelse i sin livstid, og hans navn er måske blevet glemt efter nogle generationer. Det er muligt, at kun nogle hundrede nogensinde kendte det navn. Dog stod han fra han var ung som et lys i denne stadig mørkere verden, og ved dette lys fik han andre ud af mørket og ind i et helt nyt liv: et liv i sejr over synd. Et liv i modstand mod det onde, som er i denne verden, et liv kun for Gud. Er det ikke værdifuldt for Gud, der skabte og elskede hver eneste af disse mennesker, som blev påvirket af hans liv? Det har kæmpe værdi for ham!

At modstå synden i mine egne situationer, store og små, og at leve som et eksempel og en tjener for menneskene omkring mig, har så meget mere værdi end at vinde en Nobelpris eller at opfinde en livreddende medicin. Trods alt er det menneskets evige ånd, Gud længes efter, og der står skrevet: “For Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige.” Hebræerbrevet 6:10

Vi synger i en af vore sange i Brunstad kristne menighed: “Der er et liv, som tungt i skålen vejer.”

Monrad Grannes’ liv vejede tungt i skålen, da han blev en Jesu discipel og begyndte at følge Guds påmindelser i sit hjerte. Hvor mange flere derude ville elske at leve et liv fyldt med sand indhold og mening? Dette liv er muligt for hver eneste af os! Jeg lever dette liv, og jeg er taknemlig for det formål, det har, og den lykke det bringer mig. Det er det, som får mig ud af sengen hver morgen.

Ordene på min gravsten

Og hvad kommer der til at stå på min gravsten? Bliver det bare en tom gravsten for at reflektere over et tomt liv med at leve mig selv? Eller kommer den til at indeholde nogle få ord som karakteriserer den måde, jeg har kæmpet for at herliggøre Gud med mit liv?

Hvis jeg står trofast imod synden, kan mit liv blive et som har langtidseffekt på andre. Ikke at jeg bliver husket som en helt eller får ære af mennesker, men at min omgangskreds ser et liv, der er værd at leve, og at de bliver opmuntret og motiveret til selv at leve sådan et liv. Måske kan min gravsten sige noget om det. Så ved jeg, at mit liv har modtaget Guds stempel. Og når alt kommer til alt, er det det eneste der betyder noget for mig.