Hvad sker der egentlig, når vi bliver fristet?

Det er ikke usædvanligt at blive fristet. Paulus skriver i Første Korintherbrev 10:13, at fristelser er fælles for mennesker. Det er heller ikke usædvanligt at bebrejde fristelserne for vore omstændigheder, eller menneskene involveret i vore fristelser. Vi kan tænke, at hvis fristelserne var anderledes, eller hvis mennesker var anderledes, så ville jeg ikke blive fristet som dette. Det er desværre alt for almindeligt.

Guds ords simple sandhed siger noget andet. Ydre omstændigheder kan være en udløser, men den faktiske fristelse kommer på grund af, at synden i vort kød – vore lyster og begærer – er levende og reagerer på omstændigheden. Der står klart skrevet i Jakobsbrevet 1:14: “Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én.” Vi kan ikke bebrejde de andre. At gøre det ville være at ophøje sig selv over Guds kundskab, og sige at vi ikke har synd (Andet Korintherbrev 10:5; Første Johannesbrev 1:8).

Erkende sandheden

Det er helt afgørende, at vi erkender sandheden om os selv, hvis vi ønsker at vokse i Kristi dyder. Paulus erkendte at i hans kød boede der intet godt, og vi skal være i den samme ånd. Så meget unødvendig lidelse kan undgås, hvis vi elsker sandheden og lever ifølge den.

I Jakobsbrevet 4:1-2 stiller Jakob spørgsmålet, “Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer?” Han skriver, at de kommer fra lysterne som er i vore lemmer. Hvorfor er der problemer imellem mennesker – kolleger, mænd og hustruer, brødre og søstre? Fordi vi ønsker, at andre ville forandre sig, så tingene ville være nemmere for os selv.

Sandheden er, at vi er stolte og tænker højere om os selv, end vi burde gøre, og vi har urimelige krav til andre. Er det ikke fordi, vi er fulde af utålmodighed, stædighed og mangler langmodighed? Hvis vi kunne erkende sandheden om vor synd og stoppe med at dømme de andre, men dømme og rense og selv fra synden, så ville der komme fred fra alle problemer. Hvis vi kontinuerligt renser os selv, så kan taknemlighed, tålmodighed og langmodighed vokse i stedet (Kolossenserbrevet 1:10-11). En enkel sandhed og en enkel løsning på mange problemer.

Jesus gjorde det først

Vi har Jesus som vort eksempel. Han hånede ikke, når han blev hånet eller truet, men han led. Han gjorde alt for Gud som dømmer retfærdigt (Første Petersbrev 2:22-23). Så dømte han, det han fandt i sit eget kød.

Paulus skriver videre i Første Korintherbrev 10:13, at Gud ikke vil tillade, at vi bliver fristet over evne og har lavet en udvej for os. Jakob skriver også om, at “regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags” Jakobsbrevet 1:2. Vort håb er forvandling, som vi kun kan opnå, hvis vi først ser synden i vort kød, som kommer til syne, når vi bliver fristet. Når vi ser det, kan vi sejre over det!

Når vi bliver fristet, er det en mulighed for at opnå mere af Kristi liv. I stedet for at blive ængstelige og tænke at der sker noget under, kan vi frimodigt gå til nådens trone og finde nåde og barmhjertighed i rette tid (Hebræerbrevet 4:16). Vi skal kæmpe os igennem, indtil vi kommer til sejr og hvile fra synd.

Udvejen i fristelsen

Paulus formaner os “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” Filipperbrevet 4:6-7. Peter skriver også, i denne sammenhæng, om at ydmyge sig under Guds vældige hånd, om at kaste al vor bekymring op ham, for han har omsorg for os (Første Petersbrev 5:6-7). Dette er udvejen for os i fristelsen. Hvis vi gør brug af Guds ord og dømmer os selv, bliver vi ikke dømt, men vil modtage kraft til at stå synden imod og leve et liv i konstant sejr.

Jakob skriver i kapitel 1:12, “Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.” Tænk som et resultat af vor kamp, vil Kristi dyder vokse i vore liv. Et fantastisk liv at leve!