“Hvad synes du om dig selv?”

“Kan de lide mig? Synes de jeg er god til det ene eller andet? Synes de, jeg har en cool personlighed eller i det mindste, at jeg er sjov at være sammen med?” 

Mange mennesker ville måske benægte, at det betyder meget for dem, hvad folk tænker om dem. Men hvis vi er ærlige mod os selv, om vi indser det eller ikke, er det, at bekymre sig hvad andre tænker om os noget, der påvirker de fleste af os. Hvis vi var opmærksomme på, hvor mange tanker vi har i hovedet hver dag der har at gøre med, hvad andre tænker om os og måske holdt regnskab over disse tanker, ville det sikkert hurtigt blive ganske mange!

Tanker som en plage

Jeg var selv, efter naturen, meget bundet af tanker som drejede sig om, hvad andre mennesker tænkte—så meget at det var som slaveri. Tankerne plagede mig og ville ikke lade mig få fred. På grund af dette var livet meget “op og ned.” Hvis jeg vidste, at folk tænkte godt om mig—gav mig komplimenter eller lod mig vide hvor meget de satte pris på mig—så havde jeg det godt og var glad. Men hvis folk udtrykte kritik om, hvad jeg sagde eller gjorde og lod mig vide at de ikke var enige med mig, så blev jeg pludselig meget oprevet. Jeg vidste, jeg skulle overvinde denne tendens inde i mig selv.

Der er forskellige ting som har været en stor hjælp for mig, som jeg arbejdede på at overvinde det. En enkelt vers i Første Korintherbrev 7:23, “I blev købt dyrt. Vær ikke menneskers trælle.” Dette gav mig noget konkret at bruge som våben mod alle disse tanker, som kom igennem dagen. Hver gang en tanke kom op, kunne jeg bede til Gud, “Hjælp mig til ikke at være menneskenes træl!” Jeg vidste, at dette var en bøn ifølge Guds vilje, fordi det ikke var hans intention, at jeg skulle være bundet til andres skiftende meninger, specielt siden jeg vidste, at det kun bragte uro og ulykke.

Den anden ting som hjalp mig var noget helt enkelt, jeg engang havde hørt nogen side. Denne person var i en stilling hvor mange mennesker så op til den, og på grund af dette spurgte jeg, “Hvad tænker du om dig selv?” Svaret var ligefrem og ærligt, men “ramte sømmet lige på hovedet” og jeg har aldrig glemt det. “Jeg tænker ikke på mig selv,” sagde personen.

At indse, at det er egoistisk …

Jeg behøvede ikke at undre mig over, hvad personen mente med dette—jeg forstod det med det samme. Der er absolut ingen grund til konstant at undre sig over, hvad andre mennesker tænker om mig; jeg behøver ikke blive opslugt i alle disse egoistiske tanker. Der er faktisk ingen grund for mig til at “tænke over mig selv” på den måde overhovedet! Det er et fuldstændig ineffektivt og værdigløst mål, som kun fører til stress og gør sådan, at jeg mister de muligheder, Gud har for mig til at tjene ham.

Det kræver en kamp, det er klart, men det er det værd! Der forsvinder en masse uro, når jeg stopper med at overanalysere, hvad andre tænker om mig og stopper med at gøre alt så kompliceret med mine egne komplekser. For eksempel skal mine tanker om mindreværd “smutte”, når jeg vælger at tro, at de ikke har noget at gøre med, hvordan Gud ser tingene, og de tanker han har for mig. At have ondt af mig selv har heller ingen plads, når jeg vælger at tage det sådan. At blive fornærmet og forsvare sig selv fordi jeg tager tingene personligt er også knust, når mine tanker ikke handler om mig selv, men jeg hellere er optaget af at finde Guds vilje og leve for ham alene. Sagt med enkle ord er mit ego det, som skal formindskes!

Endelig, det bedste er at mit ego formindskes, bliver jeg en som er meget mere optaget af andres behov, og jeg kan mere klart se, hvordan jeg kan være til hjælp for dem i deres situation og omstændigheder. Hvor jeg før var kompliceret og selv-centreret, bliver jeg mere og mere fri fra mig selv og mere og mere i stand til at være en hjælp og velsignelse for de omkring mig, noget jeg virkelig ønsker at være!