Hvad tro kan bevare (unge) mennesker fra

Hvad tro kan bevare (unge) mennesker fra

“Endeløs tomhed, endeløs tomhed, alt er tomhed.” Salomo skrev disse ord baseret på hans egne erfaringer.

6 min. ·

Alt er tomhed – en observation baseret på erfaring

“Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed.” Prædikerens Bog 1:2.

Hvis vi tror på det der står i Prædikerens Bog, kan vi blive sparet fra mange værdiløse sysler i livet. Man kan forestille sig, at Jesus må have læst denne bog tidligt i sit liv og taget det til hjerte. Salomo skriver om tomhed og nytteløshed baseret på hans egne erfaringer: “Jeg sagde ikke nej til noget af det, mine øjne begærede; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde. Nej, mit hjerte havde glæde af alt mit slid, og det var lønnen for alt mit slid. Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, og på det slid, jeg havde haft med at udføre det, da var det alt sammen tomhed og jagen efter vind, og der var ikke noget udbytte af det under solen.”  Prædikerens Bog 2:10-11. 

Et stort antal mennesker har i forskellige grader søgt det samme i løbet af deres dage “under solen.” De gav efter for det deres øjne begærede og de holdt ikke deres hjerter tilbage for nogen nydelse, bare for at mere eller mindre at komme til samme konklusion: “endeløs tomhed!” Alt er tomhed (nytteløshed) og griben for vinden. Det fører ikke til lykke og fuldkommenhed, men bare til større tomhed. Så det er stor visdom for en ung ikke at blive en del af det store antal mennesker. Hvordan? Ved at tro på Salomos ord.
Ved at tro på at søge ting i verden kun er at “gribe efter vinden,” så de ikke giver sig selv hen til det. Så kan de bruge sine dage på at søge det som giver dem evige fordele!

Livet er en meget kort rejse med at så enten det gode eller det onde og høste resultaterne af det, vi har sået (Galaterne 6:7-8). Salomo maler den tomhed, vi vil så, hvis vi søger de jordiske ting, meget klar. Det er ikke mærkeligt, at han giver dette råd: “Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!«” Prædikerens Bog 12:1. Hvis vi ikke gør dette, vi vi ikke blot miste muligheder til at samle himmelske skatte, men vi kommer til at opleve ubehagelige dage, som livet går. Det er svimlende at tænke på de ødelagte ægteskaber og hjem, fængslinger, uønskede afhængigheder, unødvendige gæld, ødelagte venskaber og mange andre sorger mennesker kunne blive sparet fra ved at give agt på dette!

Konklusionen på det hele

Salomo slutter bogen med den visdom der lærer os vejen til at leve et liv i fuldstændig modsætning til at gribe efter vinden: “Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt.” Prædikerens Bog 12:13-14. Hvis vi i stedet for at give efter for hvad som helst øjet begærer – kødets lyster og begæringer – giver os selv helhjertet til lydighed mod Guds ord, vil vi etablere et velsignet fællesskab med Jesus, og andre som vælger den samme vej. Vi kan bruge vort liv på at samle os skatte i himlen.

“Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.” Matthæusevangeliet 6:19-20. 

I slutningen i hans evangelium reflekterer Johannes på Jesu relativt korte liv: Der er også mange andre ting, Jesus har gjort; hvis der skulle skrives om dem én for én, tror jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives.” Johannesevangeliet 21:25. Det virker som om Johannes ikke kun havde sine tanker på Jesu mange ydre gerninger (helbredelser, andre mirakler, gode gerninger, opbyggelige taler, osv.), men også på det arbejde som foregik i hans indre menneske. For eksempel da Jesus blev fristet af djævelen i ørkenen med tanker om at ophøje sig selv, han overvandt fristelsen med Guds ord (Matthæusevangeliet 4:1-11).

Denne indre troskab gav ham rigelige muligheder til at behage Gud midt i dagliglivet. Det er tydeligt, at Jesus brugte alle mulige øjeblikke i hans liv til at gøre, hvad Salomo erklærede livets mening – at frygte Gud og holde hans bud. Må mange følge i hans fodspor ved at give sig selv helt til at gøre Guds vilje og dermed undgå tomheden ved at søge det jordiske. Lad os hellere samle himmelske skatte der har værdi nu og i al evighed! Hvilken forskel fra at leve vort liv med at prøve at tilfredsstille vore lyster og ende med den samme konklusion som Salomo: Endeløs tomhed.

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoritære oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.