Hvem er Guds børn?

«Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.» Johannes' Første Brev 3,1.

Den nåde [at blive kaldt Guds børn] havde de ikke over sig i den gamle pagt. Så blev de kaldt hans ejendomsfolk (Femte Mosebog 26,18 og 29,13). De oplevede ikke at blive født på ny. Da Jesus talte med Nikodemus om at blive født på ny, var det helt fremmed for ham, selvom han var en Israels lærer.

Hvem er Guds børn?

Guds børn er født af uforgængelig sæd af Guds ord (Peters Første Brev 1,23). «Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.» Jakobs Brev 1, 18.

Hør her for et liv vi er kommet ind i ved den nye fødsel: «Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.» Johannes' Første Brev 3,9.

Det er Guds ord der er sæden, og ved det fødes vi på nyt. Det sker ved, at jeg opgiver min egen vilje og mine meninger og tror på ordet. Ved troen smelter ordet sammen med mig (Hebræerne 4,2). Det er den nye fødsel. Så skal ordet ikke vige for mine meninger eller min vilje, men jeg er ved troen smeltet sammen med ordet. Så kan jeg ikke synde, fordi Guds sæd bliver i mig.

Synd er lovbrud. Det er det, jeg ved er forkert (Johannes' Første Brev 3,4). Det kan den, som er født af Gud, ikke gøre. Den som lever i synd – i dét han ved er forkert – er af djævelen (Johannes' Første Brev 3,8).

Se hvor stor kærlighed faderen har vist os, at vi skal være Guds børn. Tænk over den store kærlighed som der er vist os. Vor fremtid var død og fortabelse. Det at leve, var det samme som at synde og synde og bekymre sig. Ved den nye fødsel er vi blevet Guds arvinger og Kristi medarvinger. Jesus vil, at der hvor han er, skal også vi være i evig herlighed (Andet brev til Timotheus 2,10). Og det at leve her i verden er blevet for os at dannes til lighed med hans søns billede. Nu tjener alle ting os til gode (Romerne 8,28-29). Uden bekymring, uden at leve i synd og uden frygt for døden lever [Guds børn], og strider troens gode strid, glade i håbet om evig herlighed. Skulle ikke vi stemme i med Johannes og råbe: Se, hvor stor kærlighed faderen har vist os! Dette budskab har Gud givet os at forkynde menneskene.

«Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.» Romerne 8,17.