Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?

«Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?» Romerbrevet 7,24.

Hvad er dødens legeme?

Dødens legeme er først og fremmest det legeme der skal dø en naturlig død, hvis ikke Jesus kommer før den tid og forvandler vort dødelige legeme.

Når Paulus ser en anden lov i sine lemmer, der strider mod loven i hans sind og tager ham til fange under syndens lov, den som er i hans lemmer, så ligger denne syndens lov i hans dødens legeme (Romerbrevet 7,23).

Jeg bliver taget til fange. Man bliver kun taget til fange af sine fjender. Ånden strider mod kødet, og kødet strider mod ånden. I denne kamp, hvor jeg jo altid skulle stå på dens side, sker det, at jeg bliver taget til fange af syndens lov i mine lemmer. Selvom jeg tjener Guds lov med mit sind, så river den anden lov i mine lemmer mig med sig, og jeg gør ting, som jeg aldeles ikke ville have gjort, jeg gør det, som jeg hader (Romerbrevet 7,15.18).

Hvordan kan jeg frigøres fra syndens lov?

Når jeg nu vitterligt er taget til fange af syndens lov, den som er i mine lemmer, hvordan skal jeg så blive fri igen? Det var jo ikke mig med mit bedre sindelag der gjorde de ting, jeg ikke ville have gjort, men det var synden i mig der blev mig for stærk og tog mig til fange. Denne tilfangetagelse og de deraf følgende gerninger kaldes for «legemets gerninger» (Romerbrevet 8,13). De skal dødes ved ånden, og så skal vi leve. Men hvis vi lever efter kødet, dvs. hvis vi med vort sind lever efter kødet, så skal vi dø. Derfor står vi ikke i gæld til kødet (Romerbrevet 8,12).

Paulus spørger: Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Der bliver nok ingen anden end Gud, som befrier os fra det, enten ved forvandlingen i Kristi genkomst eller også når vi hensover i Kristus.

«Jeg elendige menneske!» Jeg gør det, jeg ikke vil …

Nogen tør sige: Jeg tjener ikke syndens lov med mit kød! Hertil vil jeg bare svare: Du er i højeste grad uvidende på dette punkt, dernæst taler du om ting, som du ikke har set. Ingen kan tjene Guds lov med sit kød, og der hvor jeg endnu ikke har liv og lys, må jeg nødvendigvis tjene syndens lov med kødet. Du vil ikke gøre det; men dit kød, hvori der ikke er noget godt, tvinger dig til at gøre ting, du ikke ville have gjort. Og det til trods for, at du med dit sind tjener Guds lov.

Her er det årvågenheden i ånden kan komme dig til hjælp, så du kan finde dine «legemets gerninger» og dømme dem. Derved vil du til stadighed blive forvandlet ved fornyelsen af dit sind, så du kan prøve, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne (Romerbrevet 12,2). Eller som der står i Efeserbrevet 4,23-26: «I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed. Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer!»

Legemets gerninger kommer selv fra «gode mennesker»

Her har vi eksempler på legemets gerninger, der skal dødes ved ånden. «Intet råddent ord må udgå af jeres mund … Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den, som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab.» Efeserbrevet 4,29-31.

Du vil sige: kan sådanne ting forekomme hos et Guds barn? Ja, det forekommer dagligt, men man både sover og er blinde, så det kan ikke ses af dem selv. Andre derimod ser det tydeligt og omtaler det som oftest bagefter. Herved er de også stemplet som bagtalere. Efeserne var beseglet med Helligånden (Eferserbrevet 4,30) og alligevel rådede sådanne ting i menigheden, om ikke hos alle i større udstrækning, så alligevel hos de fleste. Det kan vi se eksempler nok på, også i vore dages menigheder.

Og hvad er årsagen? Jo, synden i lemmerne tager mennesket til fange i større og mindre grad. Selv Paulus blev taget til fange, så han må råbe ud: «Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?» Romerbrevet 7,24.

Når det nu var sådan og ikke kunne være anderledes, så siger han: «Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.» Romerbrevet 7,25. Ingen anden kan heller ikke gøre det bedre. Kødet kan ikke være Guds lov lydig. Når vi derfor tjener Guds lov med vort sind, så forlanger Gud ikke mere af os. Når vi da dertil — også med vort sind — ved ånden, døder legemets gerninger, så bliver vi frigjort fra det vi var fanget under. På denne måde får vi et grundigt kendskab til godt og ondt, ret og uret.

Netop derfor er der ingen fordømmelse for den som er i Jesus Kristus.

For livets ånds lov har frigjort mig (det er mit sind) fra syndens og dødens lov (Romerbrevet 8,1-2).

Vandre i lyset – frigørelse fra syndens love i dette «dødens legeme»

Jeg tjener ikke syndens lov med mit sind. Og hvis synden ikke bliver moden hos mig, så kan den heller ikke føde død. Disse to love har livets ånds lov frigjort mig fra. Men jeg er ikke frigjort fra den anden lov i mine lemmer, som tager mig til fange under syndens lov, den som er i mine lemmer. Denne lov bliver jeg først efterhånden frigjort fra ved at vandre i lyset, ligesom han er i lyset, så vil Kristi blod rense mig fra al synd. Vandre i lys, det er at vandre i dom, så vil vi døde legemets gerninger ved ånden. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os (Første Johannesbrev 1,8).

Nogen vil sige: dette var da en indviklet lærdom! Nej, den er ganske ligetil for den som grunder på Herrens lov nat og dag. Men hvis er sindet er optaget med indtægt og udgift, så bliver dette nyt, vanskeligt og fremmed. Men for den som tjener Guds love med sindet, er det ligetil og fint. Til denne tjeneste har Gud kaldt os i disse vore udlændighedsdage, hvor vi bærer på dette «dødens legeme».

Denne artikel blev først publiceret under titlen «Dødens legeme» i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i november 1934.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag