Hvile i Gud

«For når vi kan komme ind til hvilen, er det, fordi vi tror.» Hebræerne. 4,3.

Ved tro kan vi fuldt og helt i alle ting kaste os i Guds arme. Al frygt, al tvivl, al bekymring og sorg kaster vi på ham, for han har omsorg for os. Derved får vi en velsignet hvile.

Vi kommer i en stilling, hvor vi kan sige som David: «Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.» (Salme 23) I denne stilling fører han os til de grønne græsgange og til hvilens vand. Her kan vi modtage næring, her kan vores sjæl lindres og styrkes. I den stilhed kan Gud fortsætte sit arbejde med os. Han underviser os om sine veje.

Han lærer os, hvordan vi skal opføre os i alle livets forhold. Fuld af hvile og åndelig kraft fører han os nu frem på retfærdigheds stier. Under denne vandring bliver han vores hyrde, og vi bliver hans får. Vi bliver afhængige af ham i alle ting. Han værner om os. Han styrer og leder vore skridt gennem livet. Efterhånden som vi lærer ham at kende som en, der har omsorg for os, overlader vi os mere og mere til ham, og vi oplever at hvilen tiltager i os i samme grad.

I Guds hånd

Vi behøver ikke at ængste os over udfaldet af nogen af vores gerninger. Vi er overladt i hans hånd og ved, at vi skal høste, når tiden er inde.

Fuld hvile har kun den, der lever et uafbrudt sejrende liv. Først når vi har fået sejr, når vi har dødet og tilintetgjort det, vi lå under for, kan vi hvile fra det. Så kan vi efterhånden hvile fra både vrede, misundelse, avind, herskesyge og ellers alt andet, der kan forstyrre vores åndsforbindelse med Gud. Dette bliver en velsignet hvile. Men vi kan kun nå frem til den via én vej. Det er den vej, Kristus gik, og som Paulus og alle de hellige gennem tiden har gået, og det er selvfornægtelsens og korsets vej.
Uddrag fra en artikel først publiceret i BCCs tidsskrift «Skjulte Skatte», februar 1931

© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag, Norge | brunstad.org