Hvilken slags ypperstepræst har du?

De fleste kristne i dag har en ypperstepræst, der ikke fik del i samme kød og blod, som vi har del i, en som ikke er prøvet i alle ting ligesom os, en som derfor ikke kender til vore skrøbeligheder, en som ikke kan komme os til hjælp, når vi fristes. Derfor har de en forløber der har efterladt sig fodspor, som vi ikke kan vandre i. Derfor kan de ikke tale om Kristi lidelser, som vi skal have del i for at blive gjort lig med ham i hans død. De har ingen Jesu død, som de skal bære med sig i legemet, for at Jesu liv skal åbenbares i vort legeme (Filipperbrevet 3,10; Andet Korintherbrev 4,10-11).

Anderledes end os?

De har en ypperstepræst der fik del i et eller andet slags helligt kød, f.eks. som Adam før faldet, en der ikke blev fristet på samme måde som os (Jakobsbrevet 1,14). En der var sand Gud, mens han gik her som menneske, og ingen udvikling havde i sine køds dage. En som vore synder blev lagt på, da han blev korsfæstet på Golgata, som de kalder for Golgataværket. Han var lydig i vort sted, led og døde i vort sted. Og vi har ingenting at gøre, bare at modtage frelsen som en gave, og så er vi skjult under hans blod, sådan at Gud ikke ser os.

Med en sådan ypperstepræst har de selvfølgelig ikke noget håb om at sejre som han har sejret, og derfor forkynder de det heller ikke. Tvært imod siger mange, at Jesus ikke holdt Bjergprædikenen, for at vi skulle holde den, men for at vi skulle se, at vi ikke kan holde den, så vi har brug for nåde, dvs. benådning (Johannes' Åbenbaring 3,21). Med sådan en ypperstepræst har de selvfølgelig ikke noget grundlag for at forkynde helliggørelse og få del i guddommelig natur. De har ikke den kundskab om Jesus, at de har fået sådanne løfter (Hebræerbrevet 2,14: Andet Petersbrev 1,3-4).

Eller lig os?

Men apostlen siger, at vi ikke har en sådan ypperstepræst. Lovet være Gud for det! Vi har en ypperstepræst, som «menneske kommet af Davids slægt, i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde.» Romerbrevet 1, 3-4. Ja, vi har en sådan en: «Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen» Hebræerbrevet 2,14. Han kunne altså ikke gøre djævelen til intet på nogen anden måde.

«For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.» Hebræerbrevet 2,18. Han kunne altså ikke komme dem som bliver fristet til hjælp på nogen anden måde. Ja, vi har en ypperstepræst der kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, «en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone.» Hebræerbrevet 4,15-16. Hvis vi ikke havde haft en sådan ypperstepræst, kunne vi ikke træde frem for nådens trone med håb om at få nåde til hjælp, sådan at vi i prøvens stund kan være uden synd. De som har en anden ypperstepræst kommer med frimodighed for nådens trone, for at få benådning fordi de synder. Vi derimod er så frimodige på grund af vor ypperstepræst, at vi beder om nåde til at sejre som ham, så vi er uden synd i fristelsen (Første Johannesbrev 2,1-6; Første Johannesbrev 3,3).

Vi har en ypperstepræst der i sit køds dage lærte lydighed, af det han led, «og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham.» Hebræerbrevet 5,9. Derfor kan vi også vandre i hans fodspor: «Han som ikke gjorde synd.» Han kunne ved døden tilintetgøre den som havde dødens vælde. Sådan kan vi også bære «den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme.» Andet Korintherbrev 4,10. «For at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden.» Første Petersbrev 2,24. Den ypperstepræst som de fleste religiøse forkynder, han opfyldte loven i stedet for os, men den som apostlene forkyndte, han opfyldte loven «for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.» Romerbrevet 8,4.

Ved Jesu død på Golgata er forsoningen med Gud givet hver den som tror som en gave. Men med det værk som Gud gør med os i Kristus, skabes vi til gode gerninger, som han lægger til rette for os (Efeserbrevet 2,8-10; Hebræerbrevet 13,20-21).

Hvis vi har fået troen på den ypperstepræst, apostlene forkyndte, har vi også den apostoliske forkyndelse (Andet Thessalonikerbrev 2,13-15).

Læs også Hebræerbrevet 2, 11-18; Hebræerbrevet 4,14-16; Hebræerbrevet 5, 5-10; Hebræerbrevet 6,18-20 og Hebræerbrevet 10,5-22.

Dette er en redigeret version af en artikel der først blev publiceret i BCCs menighedsblad «Skjulte Skatte» i april 1980.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag