Hvor finder jeg et liv som har evigheden i sig?

Et liv som har evigheden i sig

«Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham;  for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.» Første Johannesbrev 2,15-17.

Der ser vi. Der er ikke noget andet liv i denne verden som har evigheden i sig, end det liv som er i samsvar med Guds vilje.

Hvad mener apostelen med at kødets lyst, øjnenes lyst og hovmodig pral ikke er af Faderen, men af verden? Det betyder, at det ikke er faderen, vor skaber, ham der har givet os livet, som står bag dette umættelige begær. Det er det denne verdens gud som står bag. Ham, om hvem Jesus siger: «Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.» Johannesevangeliet 10,10. Den ene ødelægger dig, den anden beriger dig. Tyven stjæler livsglæden, myrder livsmodet og ødelægger fremtiden for dig.

Begær kan ikke tilfredsstilles

Dette er en nødvendig grundforståelse at have i livet. At vi har lyster og begæringer i vort kød, kan vi ikke gøre for. Men vi skal være klar over, at de er der som et resultat af syndefaldet. Vi er skabt med sanser, fra Guds side, sådan som han havde tænkt det, skulle bruges til at glæde os over og værdsætte skaberværket – i al renhed. Paulus skriver for eksempel om maden, at «Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden». Første Timotheusbrev 4,3.

Et naturligt behov som stilles kan modtages med tak – altså i taknemlighed. Men et begær kan ikke tilfredsstilles – i taknemlighed. Det er umætteligt og ustoppeligt, som en ild der kræver mere og mere. Begæret giver ikke mennesket noget, det tager kun. Man står røvet tilbage – uden glæde og tilfredshed.

Judas skriver om resultaterne af dette: «Det er dem, som mukker og klager over deres skæbne, alt imens de følger deres egne lyster.» Judasbrevet 16. Man skulle tro, at når de fik, det de begærede, ville de blive taknemlige og glade. Frugten af begæret er klage, skuffelse og bitterhed. Et sådant liv har ikke evigheden i sig.

Taknemlighedens frugt

Det glade budskab er, at dette begær ved tro kan korsfæstes, for «De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne». Galaterbrevet 5,24. Frugten af dette bliver taknemlighed, som er en af livets og retfærdighedens frugter. Man har fået noget, er blevet beriget, og kan kvittere med tak!

«Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn.» Første Johannesbrev 5,11. Det er kun det liv som leves i samfund med sønnen og i lydighed mod ham, som har evigheden i sig.

Tænk hvilke løfter der er i evangeliet: Liv og overflod! Gøre Guds vilje og – blive til evig tid!