Hvor fører de krogede stier hen?

Jeg har taget det valg, at jeg vil leve efter Guds ord. Jeg vil leve efter hans bud og vilje, og dermed opgive hele min egenvilje. Jeg ved, at det Gud ønsker at gøre med mit liv, er det allerbedste, og jeg vil derfor gøre det, som står i bibelen. Denne beslutning er jeg meget tilfreds med, for jeg bliver lykkelig af en sådant liv. Alligevel føler jeg nogle gange, at jeg ligesom bare går i rundkreds – uden egentlig at komme nogen vej. Uroen ulmer i maven. Jeg har ikke fred. Det er vel ikke sådan, jeg skal have det?

«Han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand.» (Salmernes Bog 23,2)

Hvorfor oplever jeg ikke den hvile, den totale fred? Jo, jeg føler en vis ro, fordi jeg har Gud. Det gør mig glad. Alligevel; min sindsstemning stemmer ikke helt overens med beskrivelsen i bibelen. Hvad er det, jeg er urolig for? Så fandt jeg pludselig svaret. Som regel kan bibelen give mig svar.
Der står altså sådan:

«Fredens vej kender de ikke.
Der er ingen ret i deres spor,
de gør deres stier krogede,
den, der følger dem, kender ikke til fred.» (Esajas' Bog 59,8)

Vandrer jeg på krogede stier?

Hvad menes med krogede stier? Man kan jo altid «google» ordet og finde synonymet intrige. Videre findes der ord som dobbeltspil, snyd og bluff. Er det altså dette jeg gør? Vandrer jeg på krogede stier?

Ja, jeg prøver jo faktisk netop at snyde, når jeg ligesom «gemmer» mine synder, noget jeg har en dårlig tendens til at gøre. Jeg mærker nogle gange, at jeg gerne vil dække over ting, jeg ved, jeg skal blive bedre til. Man har ligesom meget svært ved bare at opgive det, man selv ønsker, lægge det fra sig, lade Gud tage sig af det. Som menneske gør jeg jo alt for at holde fast på det, jeg vil have, selvom jeg meget godt ved, at jeg burde opgive det. Det kan være, at jeg ikke tør at lade Gud styre visse ting i mit liv – det er lidt skummelt at give slip på kontrollen. Selvom jeg er så træt af det, så træt af at rode det til og har bestemt mig for at lægge alt i Guds hænder, frister det alligevel at beholde ansvaret. Hvis man for eksempel kæmper med egoisme, er det måske fristende at skubbe problemet lidt under en stol, for man vil egentlig gerne tænke lidt på sig selv og orker ikke tage et opgør med det – ikke lige nu.

Tag en afstikker fra den rette vej

«Ikke i dag. Jeg tager det senere. Jeg har det lidt svært for tiden, så…» Sådanne tanker er lige præcis det, som er snyd og bluff – at gå på krogede stier! Disse stier fører ingen steder hen, men er omveje, som forsinker arbejdet og fremgangen i mit indre. Det er krogede, komplicerede stier, fulde af blindgyder og hårde "op-ad-bakker". Det er let at fare vild, og hvis jeg gør det, kan det være svært at finde tilbage til den vej, Gud egentlig har lagt klar for mig. Man trækker og trækker grænsen – kommer med undskyldninger for alt – fordi man ikke orker at høre sandheden og gøre noget med det. Til sidst har man rodet sig så langt ud, at man ikke længere ved, hvor man skal gå hen, for man hører ikke Guds tale, ser ikke Guds vej. «…I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til…» (Matthæusevangeliet 13, 14-15) Hvis jeg er så heldig at komme på rette spor, vil jeg alligevel bruge unødvendigt lang tid på bare at komme tilbage til hvor jeg var, før jeg farede vild. Så ubeskriveligt unødvendigt!

Ægte fred kommer ved at gå på den rette vej

Man bliver urolig af at gå på sådanne farlige veje. Jeg skal vide, at jeg går på Guds veje, for at få ordentlig fred i hjertet. Ikke rode rundt på en sidegade. Derfor skal jeg stoppe med at dække over de synder, jeg egentlig skal rydde op i. Jeg skal gøre ende på det – hver lille spire af en ond tanke, al lyst til opmærksomhed, al gerrighed.

Sørger jeg for at holde min sti ren, er der ikke grund til dårlig samvittighed. Jeg er i hvile, fordi jeg ved, at jeg er på rette vej. Denne vej er nemlig lys, klar, enkel og ukompliceret – så længe jeg holder mig til Guds ord, uden at prøve at snyde.

«Ingen idrætsmand vinder sejrskransen, hvis han ikke følger reglerne.» (Andet Timotheusbrev 2,5)