Hvor stor er Guds søn?

«Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne,  men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden.  Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje.» Hebræerne 1,1-3.

Guds enbårne søn

Så stor er han, og han var Guds enbårne søn. «For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.» Johannesevangeliet 3,16.

«… han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig.» Filipperne 2,5-9. At han ikke regnede det for et rov at være Gud lig – han var jo enearving – betyder at han ville have brødre som også havde fået del i guddommelig natur og skulle arve med ham. Denne mulighed – frelse – var det han udrettede, mens han var på jorden, og da han var færdig med det, står der om ham: «Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han: Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.» Hebræerne 1,6. Her ser vi, at han bliver kaldt den førstefødte.

Og videre står der om sønnen: «Din trone, Gud, står til evig tid, dit kongescepter er retfærdighedens scepter. Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.» Hebræerne 1,8-9.

Han er Guds enbårne søn – og vi kan blive hans medbrødre!

Her ser vi, at han har brødre, men han er den førstefødte og den som har fuldendt det værk som giver os mulighed til at blive hans brødre i sandhed. Dette var meget stort for ham, sådan at han med det samme, efter han var stået op fra de døde, siger: «Gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.» Johannesevangeliet 20,17. Og vi læser, hvor begejstret han var for at få brødre: «Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i menighedens midte vil jeg lovprise dig.» Hebræerne 2,12. Vi læser de herlige løfter, han giver til sine brødre: «Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.» Johannes Åbenbaring 3,21.