Hvordan du kan blive livets ord på to ben

«Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord – og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os – det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus.» Første Johannesbrev 1,1-3.

Apostlene forkyndte om livets ord, det som de personligt havde set med sine øjne og følt på med sine hænder og vandret sammen med. Jesus er kaldt Guds ord, og vi som er hans efterfølgere vil også få det navn. Vi skal vandre omkring som livets ord blandt vore medmennesker.

Kraft fra Helligånden

«I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.» Johannesevangeliet 1,1.

På grund af synden var menneskene i mørke og skilt fra ordet, selve livets herlighed. Men Jesus kom ned for at forplante denne ordets herlighed til os mennesker. Han gav afkald på at være Gud lig (Filipperbrevet 2,5-7), men var salvet med Helligånden fra fødslen af, så han kunne høre Guds røst og gøre hans vilje. Guds ord og vilje fik ben at gå på midt i denne onde og mørke verden.

På pinsefestens dag kunne disciplene for alvor begynde efterfølgelsen af Jesus. Da blev de salvet med Helligånden og fik kraft til at gøre Guds vilje, på samme måde som Jesus fik kraft til at gøre den. Der står, at ordet havde fremgang og at tallet på disciplene i Jerusalem øgte stærkt (Apostlenes Gerninger 6,7). Guds ord fik mange kroppe, mange ben at gå på.

Livets ord: At gøre ordet

Hele Guds fylde tog bolig i Jesus, ved at han modtog ordet fra faderen og gjorde det. «Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.» Johannesevangeliet 1,14. Der er ingen herlighed udenom ordet. Vi bliver forvandlet fra herlighed til herlighed efterhånden som ordet bliver kød i os.

Ordet er ikke langt væk eller højt oppe, så det er svært at finde frem til det. «Ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det.» Femte Mosebog 30,14. Hvis kun ét Guds ord virkeligt er blevet liv i os, så har vi fået en iboende urokkelig kraft og herlighed, og vi er langt mere rig, end hvis vi fik jordens største og fineste diamant i eje. Men der er ikke ét eneste Guds ord som kan tage bolig i os uden det møder den kraftigste modstand fra vort eget kød og Satans magter. Her kan vi selv bestemme udfaldet af disse kampe, hvis vi beder om at få det sind som var i Jesus og bevares i dette, så vi altid kan sige som ham: «Ske ikke min vilje men din».

Mange kommer aldrig længere end til at tale om Guds ord, alt efter de talegaver de har; men det er ikke Guds ord der åbenbares i deres daglige liv. Hvert Guds ord skal fremholdes i Helligånden i tro og fuld vished, så det bliver liv i os. Vi vandrer ikke omkring som nogle religiøse dødninger, hvis Guds ord er blevet liv i os. Nej, det vil mærkes, at vi er levende. «For vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished, og I ved, at sådan færdedes vi hos jer for jeres skyld. I efterlignede os, og Herren, og I tog under stor trængsel imod ordet, glade i Helligånden.» Første Thessalonikerbrev 1,5-6.

«Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror.» Første Thessalonikerbrev 2,13. Hvis man tager imod Guds ord som et menneskeord, så bliver der ingen kraft som er virksom i en. Da det er så sjældent, at nogle modtager Guds ord som det i sandhed er, så blev Paulus overmåde glad for Thessalonikerne og takkede altid for dem.

Samfund i livets ord

Jesus siger: «Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple.» Johannesevangeliet 8,31. Apostlene forkyndte livets ord for at flere kunne få samfund med dem, og deres samfund var med faderen og hans søn Jesus Kristus (Første Johannesbrev 1,1-3). Ligesom ethvert Guds ord har fuldkomment samfund med hinanden, så bliver samfundet fuldkomment imellem de, som ordet er blevet kød i. Der er ikke noget mindre end et sådant ophøjet, rent og velsignet samfund i det lys vi er kaldt til. Det bliver et broderskab som helvedes magter ikke kan få slået sine kiler ind i.

Mange vandrer om som levende protester mod Guds ord, samtidigt som de priser Gud med sine læber. De er utålmodige, bitre og utaknemlige. Hvis vi faster og beder uendeligt meget for at blive velsignet, så lykkes det ikke udenom livets ånds lov (Romerbrevet 8,1-2). Det er der, vi finder livet, kraften og glæden.

Ja, må Guds ord blive liv i os, så Herrens herlighed kan stråle frem fra os. Må Guds fredfulde hvile, taknemlighed og glæde få ben at gå på midt i denne urolige og bekymringsfulde tid. Må det være tålmodigheden, ydmygheden, kærligheden og godheden som vandrer omkring hjemme og ude. Ja, må der blive en hel hær af sådanne omvandrende Guds ord som har inderlig samfund med hinanden og med faderen og sønnen. Johannes skriver: «Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.» Første Johannesbrev 1,4.

Dette er en redigeret version af en artikel som først blev publiceret med titlen «Livets ord» i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i juni 1950.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag