Hvordan er det muligt at bede uden ophør?

I Første Thessalonikerbrev 5:17 opfordrer Paulus thessalonikerne til at “bede uophørligt.” Han nævner også flere andre steder i hans breve at han uden ophør beder for forskellige mennesker som han mødte på sine rejser.

Hvad mener Paulus med denne formaning? Hvordan er det muligt altid at bede, eller at bede nat og dag for nogen uden ophør? Skal vi i vore dagligliv ikke arbejde, spise og bruge tid sammen med familie og venner? Forventede Paulus at vi bruger al vor tid på at knæle i bøn, selv om natten når vi har brug for at sove?

I Matthæusevangeliet 6:6 fortæller Jesus mennesker, hvordan de skal bede: “Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.”

Kan man bede uophørligt i hverdagslivet?

Dette kammer kan også være i mit hjerte og i mine tanker. Når jeg gør forskellige ting i løbet af dagen, er spørgsmålet hvor mine tanker er. I Efeserbrevet 4:17 skriver Paulus om dem som går rundt og er “tomme i deres tanker.” Det betyder at de ikke selv har magten over deres tanker. De er adspredte og optaget af jordiske ting som ikke har evig værdi. Dette er menneskets naturlige tilstand – at fokusere på jordiske, synlige ting. Men hvad hvis jeg vælger at investere mine tanker i at bede for de andre og tænke på hvordan jeg kan bruge min tid på at velsigne, i stedet for at bruge al tiden på mig selv? Det kræver øvelse og en bevidst indsats at arbejde med mine tanker, så jeg kan bruge dem på himmelske ting. Men jeg kan gøre dette selv midt i mit dagligliv, når jeg har tid til at tænke, selvom jeg er i gang med andre opgaver.

I Romerbrevet 8:26 skriver Paulus: “For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.” Når Helligånden bor i mig, så har jeg også konstant brug for at blive forvandlet fra den måde, jeg blev født på. For eksempel ser jeg måske ved den måde, jeg behandler andre på, at jeg er hård imod dem, selv når det er uberettiget. Men det er min trang, at når jeg taler, så kan der komme godhed og kærlighed frem, i stedet for hårde ord. Efterhånden som min dag går, og jeg ser hvordan jeg behandler andre, så kan jeg gentage dette: “Fri mig fra min syndige natur, hjælp mig til at sejre, så jeg kan være til velsignelse for andre.” Så kan jeg også have dette suk indeni sammen med Helligånden, som beder for mig. Selv når jeg sover, går Helligånden i forbøn for mig, fordi den kender mit hjertes længsel.

Der står at Jesus bad med høje skrig og tårer til ham som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt (Hebræerbrevet 5:7). Når jeg har denne gudsfrygt, så forstår jeg livets værdi og alvor, og jeg mærker at Gud er nær, og at han hører mine bønner og vil besvare nøden i mit hjerte.