Hvordan jeg fik sejr over anklageren
Jeg plejede at være en utilfreds kristen som beskyldte Gud for mine omstændigheder. Det var indtil, jeg hørte dette …
I min tidlige ungdom besluttede jeg mig for at leve for Jesus. Det er jeg glad for, at jeg gjorde, fordi det reddede mig fra mange forkerte valg, som kunne have ført til synd.
Dog var virkeligheden ganske anderledes, end den forestilling jeg havde om et liv med Jesus. Jeg forestillede mig et liv i harmoni, sikkerhed, fred, glæde og gode følelser, da jeg gav mit hjerte til Jesus.
Men virkeligheden så ikke sådan ud.
Jeg spurgte ofte mig selv, “Hvorfor sker dette med mig? Hvorfor ser jeg ud, som jeg gør? Hvorfor sender Gud mig ikke bedre forhold?” Det føles som om, jeg var i en mørk tunnel, bedrøvet og utilfreds. Jeg tvivlede på, at Gud virkelig elskede mig, og jeg begyndte at beskylde Gud.
“Hvilken side er du på?”
Så, en dag, ved Guds nåde modtog jeg lys. Jeg hørte nogen i min menighed sige, “enten er du i anklageånden eller også er du i forbeder-ånden. Du er enten på Satans side eller på Jesu side. Der er ingenting imellem.”
Der står skrevet om Jesus, at han sidder i himlen og beder for os, at det skal lykkes for os (Romerbrevet 8:34). Han elsker os og hans ord til os er fuld af håb og tro.
I kontrast er Satans mål at stjæle, myrde og ødelægge. Han anklager mennesker dag og nat (Johannes' Åbenbaring 12:10). Først får han verdens ting til at synes så gode – specielt de ting vi ikke har – og så stjæler han vor tro på Gud og sår tvivl. Han anklager for synder, vi har begået, selvom vi allerede har modtaget tilgivelse for dem. Han er mester til at så tanker med kritik og anklage overfor andre. Hvis vi giver disse tanker plads, vil vi altid kun se de andres fejl, ikke vore egne.
Jeg har et valg: jeg kan enten høre på Jesu stemme – han som giver tro, håb og kærlighed, som beder for mig og menneskene omkring mig og som elsker alle sammen, eller jeg kan høre på Satan, anklageren, som anklager mennesker og Gud.
Disse ord vækkede mig. Jeg indså, at jeg var i anklagerens ånd. Jeg lyttede til Satan uden at være klar over det. Al denne tid havde han plaget mig med negative tanker. Det var grunden til min utilfredshed og mørke tanker.
“Aldrig igen!”
Den dag fik jeg et had mod djævelens bedrag, mod alt som kom op i mine tanker mod Gud. Jeg besluttede mig for at erklære krig mod Satan fra den dag og til kun at være på Jesu side.
Når jeg blev fristet til at tænke negative tanker, råbte jeg til Jesus, “Giv mig nye tanker! Fyld mig med en trang til det gode. Hjælp mig til at være taknemlig!” Jeg bad også mine venner om at bede for mig, så jeg ved Jesu hjælp kunne få sejr over anklageren. Jesus overvandt anklageren, også i mit liv!
Tro på Guds kærlighed til mig kom ind i mit hjerte. Mørket forsvandt og lyset skinnede ind.
Brug sværdet!
I dag kæmper jeg en bevidst kamp i mine tanker for at sige “Nej!” til Satan.
“I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.” Jakobsbrevet 4:7. Jeg beder til Gud om hjælp, så jeg er vågen, når anklageren kommer. Jeg kaster ham ud med Guds ord. Jeg vælger at tro på hans ord!
Disse er nogle af mine “våben:”
“… sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.” Første Thessalonikerbrev 5:18.
“Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!” Filipperbrevet 4:4.
“Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker..” Salmernes Bog 37:4.
“Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.” Salmernes Bog 23:1.
Når jeg bliver fristet til at dømme andre, hjælper disse ord mig:
“Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes.” Matthæusevangeliet 7:1. eller “Giv agt på den undervisning, du giver.” Første Timotheusbrev 4:16. “Du skal elske din næste som dig selv.” Markusevangeliet 12:31.
Se udover mine egne “problemer”
Ved denne kamp lærte jeg at blive taknemlig for Guds plan for mit liv, og jeg oplever, at Gud kan udføre mirakler i mit tankeliv! De negative tanker forsvinder, og jeg får idéer til at velsigne menneskene omkring mig. Under mine omstændigheder kan jeg bruge mine talenter til at velsigne andre, til at hjælpe dem, til at tale positivt om den i en samtale, at opmuntre dem, osv.
Gud hjælper mig hver dag. Han giver mig kreative idéer; han viser mig, hvor jeg kan forbedre mig; han elsker mig. Det giver mig en indre hvile og en dyb fred, som ingen kan tage fra mig.
Det er ikke min omstændigheder eller følelser der er vigtige. Det som er vigtigt er, at jeg tror på Gud og adlyder ham og det begynder i mine tanker.
Disse oplevelser har motiveret mig til at blive ved med at kæmpe troens gode strid. Jeg ønsker at være en som beder for andre, som bliver bevaret i Jesu ånd og modstår anklagerens ånd, alle mit livs dage!
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.