Hvordan jeg lærte at være den rigtige mig

Fra en tidlig alder lærte jeg, at det var vigtigt at behage og imponere mennesker. Der var fokus på at være intelligent, få en god uddannelse, at være populær, klæde sig på med mode, osv. Som barn og teenager sammenlignede jeg mig selv med andre og følte mig aldrig god nok. Mine venner virkede altid klogere, pænere, bedre til at spille klaver og bedre til sport.

Jeg mistede min selvtillid og blev meget stille. Min stilhed fremmedgjorde mig endnu mere fra andre, indtil jeg mistede mine venner. Jeg kunne ikke udtrykke mig selv, fordi jeg var bange for at blive afvist. Jeg følte mig udenfor og var smerteligt bevidst om min ensomhed. Jeg kan huske, jeg følte mig meget ensom og ulykkelig indeni. Det var som om, den rigtige mig var lukket inde i en kasse, og jeg længes efter at komme fri.

Jeg ville ikke bruge resten af mit liv i den ulykkelige tilstand og begyndte at søge efter en løsning, som ville gøre mit indre væsen stille. Jeg forstod ikke, at roden på mit problem var, at jeg levede adskilt fra Gud, og at det kun var hos Gud, jeg kunne finde sand frihed.

Det betyder kun noget, hvad Gud synes

Da jeg var 20 år gammel, kom jeg i kontakt med nogen som fortalte mig, for første gang i mit liv, at jeg kunne lukke Jesus ind i mit hjerte, og han ville blive min ven. Jesus blev min herre og frelser; jeg gav mit hjerte og liv fuldstændigt i hans hænder. Jeg følte mig ikke alene længere. Jeg gav afkald på al kontrol over at leve for mig selv, som jeg smertefuldt havde lært af fortiden, som kun førte til skyldfølelser, skuffelser, fortrydelser og ulykke. Jeg blev afhængig af, at Jesus styrede mit liv og ledte mig i alle mine beslutninger. Jeg oplevede en grad af glæde og fred, men var stadig plaget af hvad mennesker tænkte om mig.

Ofte fandt jeg mig selv begrunde, hvad jeg sagde eller gjorde, for at få andres godkendelse. Guds helligånd oplyste mig efterhånden gennem skrifterne, og jeg lærte, at der kun var én, jeg behøvede at behage, og det var Jesus. Han elskede mig og døde for mig, så jeg kunne komme fri fra alle mine lænker. Jeg tog en fast beslutning om ikke længere at søge mennesker, men kun min kære Jesus. Et Guds ord der styrkede mig igennem den til var, “Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.” Hebræerbrevet 4:13. Det gik op for mig at Guds øjne altid følger mig, så jeg ikke længere behøver at være optaget med, hvad andre mennesker tænker om mig. Det betyder kun noget, hvad Gud tænker.

Nogle gange får stærke personligheder mig til at krympe og ville trække mig ind i mig selv. Verset, “For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed,” blev et våben for mig mod disse bange følelser (Andet Timotheusbrev 1:7). Som tiden gik blev jeg mere og mere fri fra, hvad mennesker tænkte. I stedet for at være bundet til andre, blev jeg lykkeligt mere og mere bundet til min kære Jesus, og hvad Gud tænkte om mig. Jeg sammenlignede mig selv med det, Guds ord sagde og lader ham lære mig, hvordan jeg skal leve, så jeg kan behage ham.

Opleve frihed

Jeg begyndte at tænke på en helt ny og anderledes måde. Jeg forstod, at livet ikke handlede om mig. I stedet for at søge at tilfredsstille min egen selvinteresse, blev jeg optaget af at tjene og have omsorg for andre, mens jeg samtidigt blev mere og mere fri fra, hvad mennesker tænkte om mig. Den gode Gud åbnede mange muligheder for mig, til at føre det ud i livet.

Nu når jeg er sammen med venner og familie, er jeg i stand til at udtrykke mig selv frit med lethed og latter. Jeg er nu optaget af at høre på min familie og venner, med det formål, at kunne være til hjælp for dem, og hvis muligt lindre deres byrder. Mit liv er rigt og fuldt. Når du virkelig kommer fri fra kun at tænke på dig selv, og hvordan de andre ser dig, kan du hjælpe de andre med at finde vejen til Gud og opleve den samme frihed.

Jesus har givet mig et godt sind, og jeg kan frit udtrykke mig selv, med de nådegaver og personlighed, som jeg er blevet givet. Bekymring og angst har ikke længere magt over mig. Gud er min hjælper, og jeg beder og spørger om hjælp, når jeg har brug for det. Den tunge byrde, jeg bar så mange år, er forsvundet. Min hvile og fred er blevet en dyb og fredfyldt flod. Jeg er friere og lettere for hver eneste dag. Jeg er i sandhed den store forløser!