Hvordan kan jeg blive en sten der passer ind i Guds bygning?

I den første pagt frembar de dagligt de samme offer, som dog aldrig kunne borttage synder (Hebræerbrevet 10,11). Der var altså ingen udvikling og fremgang under den første pagt. Helt anderledes er det i den nye pagt.

«I er Guds tempel», skriver Paulus i Første Korintherbrev 3,16. Og Peter skriver: «Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus.» Første Petersbrev 2,4-5.

Gøre Guds vilje

Jesus er hjørnestenen – grundstenen. Det var Guds vilje der formede ham og gjorde ham til hjørnesten. Han sagde, da han trådte ind i verden: «Se, jeg er kommet – i bogrullen er der skrevet om mig – for at gøre din vilje, Gud.» Hebræerbrevet 10,7. Præcis på samme måde er det, vi træder ind i den nye pagt. Nu er det også Guds vilje der skal danne os til lighed med ham. I bogrullen er der skrevet om os. Vi bliver tilhugget af Guds ord. Jesus var ordet åbenbart i kød. Før havde de hørt Guds ord; nu fik de ved Jesu legeme se det. Dette er åndens værk med hver eneste af os, som er trådt ind i den nye pagt.

«Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som er elsket af Herren, fordi Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved Åndens helligelse og ved tro på sandheden.» Andet Thessalonikerbrev 2,13.

Helliggørelse er forvandling fra at være menneskelig til at blive guddommelig. Dette kan vi lige så lidt klare selv, som en stenblok kan forvandle sig selv til en byste. Men når billedhuggeren får fat i den, så kan den blive til en byste. Sådan også med os. Det var af ånden, vi skulle helliggøres. Vi har ved troen på Kristus fået ånden, som var os lovet. Nu kan alle disse stenblokke, der stræbte og kæmpede med at forvandle sig selv til byster blive bearbejdet af billedhuggeren. Ja, så bliver der mere håb for dem.

Bliv ligedannet med ordet – med Jesu billede

Jesus er originalen, og ved ånden bliver vi forvandlet til det samme billede – til levende stene. Ånden arbejder med os efter Guds ord, sådan at vi for eksempel passer ind i disse ord: Gengæld ikke nogen ondt med ondt, men overvind det onde med det gode. Velsign og forband ikke; ikke søge sit eget, men enhver den andens bedste; den største iblandt jer være alles tjener og træl, osv.

Vi er Guds bygning, derfor skal vi komme til Jesus – originalen – hvis vi skal få den rette facon. Vi kan ikke lade far og mor danne os, søster, bror eller magasiner. Vi skal ikke lade tidsånden påvirke os. Nej, kom til ham, den levende sten, som vel blev forkastet af mennesker, men er udvalgt og kostelig for Gud.

Der er mange bygnings-mænd i dag. De former menneskene, så de passer ind i deres politiske eller religiøse partier, og de søger alle at få det stort og anerkendt i sin samtid. Man vi kan ikke både passe ind i himmelen og på jorden. Vi som er trådt ind i den nye pagt for at dannes til en sten i Guds bygning skal finde os i, at blive forkastet af mennesker.

Hold budet rent og uplettet

Vi ser, hvor alvorligt Paulus tager dette: «Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst.» Første Timotheusbrev 6,12-14.

Hvad vil det sige at holde budet rent og uplettet? Det vil sige det samme som ikke at tilpasse det efter forholdene, at min forståelse af budet ikke besmittes af samtidens psykologi. Det er jo efter budet, vi skal formes – de bud Jesus gav sine apostle, før han blev taget op til himmelen (Apostlenes Gerninger 1,2). Stenene til Guds bygning er blevet tilhugget til alle tider, og de skal alle sammenføjes til et tempel, når Jesus kommer igen. Nu tilhugges vi hver på vor plads og i vor tid; men da skal vi, som Salomos tempel, føjes sammen uden hammerslag. Der skal ikke høres lyd af nogen slags jernredskab (Første Kongebog 6,7).

Hvis de, som var Guds medarbejdere, havde tilpasset budet efter sin samtid, hvordan tror du så de sten, som er blevet dannet igennem to tusinde år ca. så ville passe til hinanden? Nej, Jesus har ikke forandret sig, og ånden er den samme igennem alle disse to tusinde år, og når budet så heller ikke er blevet besmittet, så passer stenene til hinanden til fuldkommenhed.

Af dette forstår vi, hvorfor Paulus taler så kraftigt, når han byder Timotheus at holde budet rent, til Jesus kommer. Han pålægger ham for Gud som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som havde aflagt den gode bekendelse. Denne bekendelse var, at hans rige ikke var af denne verden. Til ham, den levende sten, skulle Timotheus komme. Så skulle han også træde ind i pagten og helliges ved oversprængning af Jesu blod. Og Paulus minder ham om, at også han havde aflagt den gode bekendelse for mange vidner. Han havde ladet sig døbe for at søge det, som er deroppe, hvor Jesus er, og ikke det som er på jorden. Og nu formaner han Timotheus: «Strid troens gode strid, grib det evige liv …» Første Timotheusbrev 6,12.

Lad dig ikke besmitte af din samtid, hold budet rent, så vil stenen passe ind i Guds bygning, når Jesus kommer.
Dette er et uddrag af kapitlet «Guds bygning» i bogen «Den nye pagt og lovløshedens hemmelighed», udgivet af Skjulte Skatters Forlag i juni 1952.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag