Hvordan kan jeg hjælpe?

Hvordan kan jeg hjælpe?

Hvordan jeg fandt vejen til at kende det rigtige tidspunkt, de rigtige ord og de rigtige gerninger til i sandhed at være i stand til at hjælpe og velsigne andre.

“Da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.’” Hebræerne 5:9-10.

Melkisedek – han er en karakter i bibelen som er lidt af et mysterium. Han dukkede pludseligt op og gav Abraham mad og vin og velsignede ham, efter Abraham havde kæmpet for at befri sin nevø Lot fra byen Sodoma. Han var “konge af Salem,” men ingen vidste hvem hans mor og far var. Og så hurtigt som han var kommet, var han væk, og forsvandt tilbage ud i det ukendte (Første Mosebog 14:18-20).

Selvom der er relativt lidt viden om ham, har hans historie altid fascineret mig. Han kom til Abraham præcis på rette tidspunkt, talte præcis de ord Abraham havde brug for, for at blive styrket, og så gik han igen.

Hvordan kan jeg være en Melkisedek?

Det har givet mig en længsel efter at være en velsignelse som Melkisedek, når jeg har med andre at gøre. Der kan være mange behov hos de omkring mig. Måske har nogle brug for et mildt ord, et hjerteligt måltid eller bare et lyttende øre. Måske er nogen syg, alene eller kæmper med et eller andet. Hvis jeg er optaget af mig selv og mine egne behov og ønsker, er det så let for mig at gå glip af disse muligheder til at velsigne de andre. Men hvis jeg har en indstilling til at velsigne og en længsel til at tjene Gud i alt jeg gør, så kan jeg lytte til åndens røst og stole på, at han kan lede mig til at gøre de gerninger som kan være til hjælp for andre.

Men hvordan ved jeg, hvad jeg skal give? Hvordan ved jeg, hvad jeg skal sige til nogen som er i nød? Svaret er først at have et rent hjerte – at gøre de ting som jeg allerede ved er rigtige i alt. Da Gud ville have Moses og Aron til at tale til israelitterne, sagde han, “Gå nu! Jeg vil være med din mund og fortælle dig, hvad du skal sige.” Anden Mosebog 4:12. Når vi lever ifølge det, vi ved er rigtigt, så har vi også dette løfte. Når Gud har en opgave til os, giver han os også, det vi skal bruge, for at udføre opgaven. Vi skal bare gå i tro, tale eller gøre, det som kommer ind i vort hjerte og så overlade resultatet til Gud.

Betro Gud resultaterne

Jeg ved for mig selv, at det nogle gange er mest vanskelige at forlade. Det ligger os så nært at ville se resultaterne af vore gerninger. Sagde jeg det rigtige? Er personen taknemlig for det, jeg gav? Ved andre, at jeg er sådan en “velsignelse?”

Alle disse tanker kan komme ganske let. Men hvis jeg ønsker tak eller ære, eller selv at se om det jeg tilbød var det rigtige, så søger jeg kun min eget. Det er ikke det, Gud ønsker, når han bruger mig til at velsigne nogen, og det er heller ikke hvad Melkisedek gjorde. Han gik stille bort og betroede resultaterne resultaterne i Guds hænder. Det er ikke kendt, om han engang kender resultatet af sine handlinger. Sandheden er, at hans tilbud af mad og vin gav Abraham styrke efter kampen. Men allervigtigst styrkede hans opmuntrende ord Abraham til at takke nej til jordisk vinding fra kongen i Sodoma. Dette er meget væsentligt, fordi det betød, at Abraham ikke satte sin lid til jordiske ting eller mennesker, men kun til Gud. Denne handling var så væsentlig, at Melkisedek også blev kendt som “retfærdighedens konge” (Hebræerne 7:1).

Der har været mange gange i mit liv, hvor jeg har haft de bedste intentioner om at hjælpe nogen. Men jeg har også mærket, at jeg har nået grænserne i min menneskelige styrke, og jeg skulle tage en beslutning. Skal jeg blive og fortsætte med at tilbyde min hjælp, vel vidende om at jeg kun gør det i min egen styrke? Eller går jeg og betror den person i Guds hænder, vel vidende om at han har en plan for de, som jeg holder af, og at han vil fortsætte sit arbejde? Først i personens hjerte og bagefter måske gennem andre, som også kan høre hans stemme.

Gud giver væksten!

Melkisedeks historie har været en enorm styrke for mig i disse tider. Hans eksempel har givet mig en stærk tro i mit hjerte på, at når jeg lytter til åndens stemme, kan jeg stole på hans påmindelser. Jeg kan fuldt ud tro på, at Gud fortsætter sit arbejde, efter jeg stille er gået, og jeg kan betro resultaterne i hans hænder.

Jeg bliver ofte mindet om verset i Første Brev til Korintherne 3,7: “Så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst.” Om jeg ser resultatet af mine gerninger og bønner nu eller i evigheden gør ingen forskel. Fordi det er Gud som skal have æren for dem.

Må jeg altid være ren af hjertet, så jeg kan høre Guds stemme i mit hjerte, ydmyg så jeg kan udføre de gerninger, han har forberedt for mig, og retfærdig så jeg kan være som vinden der “hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.” Johannesevangeliet 3:8. Det er mit mål i livet, og jeg ved, at jeg vil have, alt det jeg har brug for – til mig selv og andre.

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.