Hvordan kan jeg tjene med et svagt legeme?

Da jeg var yngre, før jeg blev gift og fik børn, var jeg i stand til at bruge mine kræfter på at tjene i menigheden. Jeg kunne være med til alt frivilligt arbejde, hjælpe med søndagsskolen og aktivitetsklubben, arbejde med de unge og mere. Men efter fire komplicerede graviditeter og en alvorlig fødsels-depression var jeg ikke længere fysisk eller mentalt stærk nok til at gøre disse ting. Jeg har ikke en kræft-diagnose eller en anden medicinsk lidelse; jeg har bare et svagt legeme. Folk ser ikke på mig og ser denne svaghed. Det er her, jeg skal være trofast for Guds åsyn og være den vanære som kan komme. Det kan se ud som om, jeg er doven, eller vælger ikke at være med.

Det har været interessant at finde min vej, når der er så meget brug for mennesker til at hjælpe og tjene. Jeg ser nøden om hjælp, behovet for arbejdere til at udfylde hullerne. Og dog kan jeg ikke fysisk gøre det. Mit hjerte er villigt! Jeg ønsker at være med og i en periode, pressede jeg mig selv til at gøre alt det, jeg kunne. Men ånden talte hurtigt til mig, og min mand bekræftede det med en formaning om, at dette faktisk var uretfærdigt.

De gerninger Gud har lagt til rette for mig

Jeg var gået uden for mit område af nåde, de gerninger som Gud har lagt til rette for mig, og havde i stedet gjort tomme gerninger. Så var herren ikke i stand til at velsigne disse gerninger. I tillæg led min egen familie, fordi jeg gav alle mine kræfter og energi til andre ting. De blev ladt tilbage med en træt, udmattet mor – jeg kunne ikke udfylde min opgave hjemme og var følelsesmæssigt skrøbelig.

Det jeg har indset er, at det er så let at tænke, at hvis jeg gør gode gerninger udadtil, og folk kan se det, så er min del opfyldt. Men de kan så let være døde gerninger; ting jeg kun gør, så mennesker vil se, at jeg arbejder og får ære for det. Det kræver, at jeg kigger indad på mine motiver og handlinger, en dom over hvordan og hvorfor jeg gør, de ting jeg gør og siger, såvel som et godt forhold til Jesus, at være i stand til at finde mine tilrettelagte gerninger. Tænk hvis Paulus ikke havde brugt tiden, mens hans var i fængsel, på at skrive til menighederne, i stedet for at fokusere på det faktum at han var lænket og ikke ude og sprede evangeliet, gøre folk til disciple og undervise menighederne! Vi ville ikke have hans breve som er sådan en stor hjælp for os i dag.

Dette er en stadig kamp for mig; at finde de gerninger som Gud har lagt til rette for mig. “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.” Efeserne 2:10. Hvad enten det er mit eget hjemlige vasketøj i en god ånd og at møde mine børns behov eller bede for de som gør fysisk arbejde og bærer ansvar i mit bønnekammer, osv. Den del er lige så vigtig som det faktisk fysiske arbejde; jeg er ikke til mindre velsignelse, og denne opgave er ikke mindre vigtig end det ydre arbejde.

Gud er ikke afhængig af min styrke, fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt til at få hans arbejde gjort. Når jeg er trofast til at finde min plads og være lydig til at blive der og udføre de gerninger, Gud har planlagt for mig, så bliver hans større arbejde fuldført. Ligemeget hvilke gerninger disse er, ved jeg, at når jeg bliver i mit område for nåde, vil han give mig al den styrke, jeg har brug for, for at udføre disse gerninger.