Hvordan kan vi agte os døde for synden?

«Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.» Romerbrevet 6,12.

Synden (eller lysten) ligger skjult i legemet. Den opflammes under fristelser, men skal ikke herske. Så snart lysten melder sig, skal vi agte os som døde for synden (Romerbrevet 6,11). På denne måde kan man altid leve et sejrende liv. Enhver fristes når han drages og lokkes af sin egen lyst (Jakobsbrevet 1,14). Men det at fristes er ingen synd; for Peter siger: «Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.» Første Petersbrev 1,6-7.

«Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.» Matthæusevangeliet 5,28. Læg mærke til «lystent blik». Loven har sagt: Du skal ikke begære (Anden Mosebog 20,17); men denne mand så på en kvinde for at begære. Han samtykkede til lysten i lemmerne i stedet for at agte sig som død for denne lyst. Han tjente syndens lov med sit sind, og netop derfor blev det til hor i hjertet. Apostlen Paulus siger, at han tjener Guds lov med sit sind (Romerbrevet 7,25).

Jakob spørger: «Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer?» Jakobsbrevet 4,1. Når lysterne i lemmerne kan føre krig, så der til og med er splid og strid i forsamlingerne, så er det fordi man ikke anser sig som død for disse lyster. Man skal møde synden med modstand på dens aller første stadium, og det gør man ved at stå lysten imod. Dette magtede man ikke under loven, fordi loven først virkede, efter at synden var kommet til syne. Men «Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet». Romerbrevet 8,3.

Altså gik Guds værk i Kristus dybere end loven, ja dette værk trængte ind i selve legemet og fordømte selve lysten (eller synden i kødet). Derfor siger Jesus: «I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.» Matthæusevangeliet 5,27-28. Jesus kom for at gøre ende på djævelens gerninger, og det gjorde han derved, at enhver fristelse som meldte sig blev besejret i kraft af den evige ånd, som han bar i sig. På denne måde led han døden efter kødet, og han led idét, han blev fristet, men han blev til gengæld gjort levende efter ånden.

Under denne gudfrygtigheds øvelse, når man strider troens gode strid imod lysterne i lemmerne, så er Jesus Kristus blevet en trofast ypperstepræst, fordi han selv er prøvet og derfor kan komme os til hjælp.

Al denne kamp og al denne sejr udfolder sig i det liv, som efter kødet er korsfæstet med Kristus. For ingen anden bliver til et kød med ham i vanæren og ej heller i herligheden. Men denne hemmelighed er stor – brudgom og brud – Kristus og menigheden – et kød.