Hvordan læse Guds ord præcis som det står skrevet
Faren ved at minimere størrelsesordenen på hvad der står skrevet.
En tale om at tro på Guds ord uden at reducere det: Forkortet transkrift af en tale af Elias Aslaksen i Stavanger, Norge, 18. Januar, 1976.
For kort tid siden modtog jeg et ganske bemærkelsesværdigt lys. Som naturlige mennesker er vi alle, så at sige, “professore” i vantro. I skrifterne læser vi udtryk som disse: du lidt troende, langsomme til at tro på alt der står skrevet og så videre. Så modtog jeg dette bemærkelsesværdige lys om at det er som om, der sidder en lille reduktionstransformer i vore hjerter, en minimerende enhed som virker automatisk – uden at vi ved det, og uden at vi har den mindste antydning om det.
Tro på Guds ord og læse det ordentligt
Skrifterne er fulde af stærke, herlige ord og løfter og enhver af dem er sande, ligesom de står skrevet. Vi skal ikke minimere dem; vi skal ikke forsvage dem selvom det er den normale tendens. Det er ganske bemærkelsesværdigt; du forstår ikke engang, at det sker. På en måde er det som om mennesker ikke er i stand til at læse ordentligt. Du tror måske, de er i stand til det, og at de kan, når det kommer til alt andet. De er så dygtige til at læse, at de kunne være “professore” i næsten alt – undtagen i at tro. Men uden tro sker der ingenting. Tro er den eneste ting der tæller; det er den eneste ting der fungerer. Du kan ikke få del i noget uden at tro, og tro er fuld tillid. Tro har ingenting at gøre med at prøve at gøre noget. Når vi siger, vi vil prøve, er det det samme som vantro, fordi det er det samme som at sige at det måske lykkes og måske ikke – og det er 100% vantro.
Nu kan vi se på nogle vers. I Efeserne 4:1-2: “Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik” og her kommer det, “med al ydmyghed og mildhed …” Det vil sige al ydmyghed og al mildhed. Hvem har troet på det? Hvem har læst det, så det virkelig trækker ind? Når du er lidt ydmyg, får du lidt nåde; og når du er lidt mere ydmyg, modtager du lidt mere nåde; og når du er meget ydmyg, modtager du meget nåde; og når du er usædvanlig ydmyg, modtager du en usædvanlig mængde nåde; og når du er iklædt ydmyghed – hvad så? Hvad så? Du kan sikkert se svaret nu? Al nåde. Og nåde betyder ikke kun Guds ufortjente fordel. Guds ufortjente fordel ligger i syndernes forladelse, i forsoningen. Men nåde betyder også hjælp; det betyder frelse; det betyder lys; det betyder kraft; det dækker alle vore behov. Det er tydeligt, at menneskene ikke tror på dette. Og det er tydeligt, at menneskene faktisk ikke stopper og bliver opmærksom på, hvad der står skrevet.
Reduktions-enheder i vore hjerter
Der er ingen overdrivelser i skrifterne, ingen. Men der er minimerende og reducerende enheder i vore hjerter, som vi ikke har den mindste idé om. Vi lægger ikke mærke til, at de er der, og de arbejder i al stilhed, så vi forbliver ubevidst om dem. Det er som om, det vi læser eller hører, kommer igennem en enhed og i den proces forandres det til noget andet, til noget svagere, noget mindre. Al ydmyghed og al mildhed betyder at du bliver rodfæstet og grundfæstet i ydmyghed og mildhed, så du helt enkelt ikke kan andet end at være ydmyg og mild. Hvis det er sådan, lægger de som kender os og bor sammen med os mærke til. Og det punkt er kraftigt nok og usædvanlig nok til at blive lagt mærke til. Dette er hvad, vi er kaldt til; dette er Guds vilje. Han elsker os så meget; han ønsker at give os så meget; han ønsker at opnå så meget i os; han ønsker at forvandle os. Så vil vi blive ydmydheden selv; vi vil blive mildheden på to ben. Og dette finder sted ved tro. Vi tror på, at vi er kaldt til dette liv, at det er Guds vilje, at det er muligt, at det er vor opgave at tro præcis, som det står skrevet.
Den vigtigste ting, vi kan sige, er at få denne automatiske reduktions – og minimeringsenhed kastet overbord. Få fat i den og smid den ud af dit hjerte. Så kan du læse tingene, ligesom de er skrevet og tro på dem, som de står skrevet. Så sker der præcis det, som står skrevet og tingene bliver, som de bliver beskrevet i ordet.
I mange, mange år har jeg observeret og talt om, hvordan det virker som om mennesker indeholder konceptet “en smule.” Uanset emnet fortolker mennesker det som “lidt.” Flertallet siger, at de håber og tror, men der er hverken håb eller tro i det. Det er bare et udtryk. De håber at ting bliver lidt bedre med dem, meget langsomt igennem årene. Det er det mest normale; det er sådan de fleste mennesker er. Men faktum er, at det ikke sker på den måde. Der kommer ingenting ud af det. Det er ikke Guds ord; det er ikke sådan vi skal tro; det står ikke på den måde i bibelen og der kommer ikke noget ud af det. Det der sker er, at du bedrager dig selv; du lever i en drømmeverden. Du beder og beder og beder og beder om kærlighed og beder om kraft og beder om tålmodighed og beder om alle mulige andre ting, men du tror aldrig på det og får det derfor aldrig. Hvem ville for eksempel ikke ønske at blive fyldt med kærlighed? Og du beder også om det, men du tror bare ikke. Du bliver ikke fyldt med mere kærlighed. Du forbliver præcis den samme – den samme fra møde til møde, fra stævne til stævne, fra dag til dag, fra måned til måned, fra år til år, fra årti til årti. Du forbliver – stort set – præcis den samme. Der kan være ganske små forandringer, men intet af betydning. Disse ting kan endda blive værre for nogle mennesker. Ja, det sker med mange, og nogle falder endda bort. Det er tragisk at falde fra; men det er ikke så mærkeligt, når det liv folk lever ikke just er lykkeligt. Der er ikke meget at falde fra. Ingen som er virkelig lykkelig falder fra. Det er en modsigelse og giver ikke mening. Ingen forlader frivilligt en tilstand af stor lykke, gør de? Nej, selvfølgelig ikke. De er ulykkelige, og derfor falder de fra. Og hvorfor er de så ulykkelige? Fordi de ikke tror på Guds ord. De beder, men tror ikke på, at de modtager det, de beder om. Men de beder heller ikke om særlig meget; så selv det lille de beder om, tror de ikke, de vil modtage og som resultat, modtager de ingenting.
Tro på at du modtager det, du beder om
Der står for eksempel skrevet om al tålmodighed og al langmodighed – al. Med andre ord, tålmodighed uden ende, uden grænser, ligemeget hvor længe du skal vente. Du forbliver lige så stille og mild hele tiden. Dette skulle vises til alle mennesker. Det er ikke en sørgelig ting; det er ikke sørgeligt at være mild og stille. Det er næsten som at have himlen på jorden. Det er ikke sørgeligt at elske Guds ord og tro på Guds ord og holde Guds ord og leve i Guds ord. Det er den mest behagelige ting der findes. Det er at have himlen på jorden. Jeg ønsker det bedst for hver eneste en af jer! Det sker kun på en måde – kun ved at læse korrekt og så tro på det, præcis som det står skrevet og så søge det af al din styrke. Bed om det og tro så på at du vil modtage det, du har bedt om, fordi så vil du modtage det, men ikke ellers. Jeg håber det bedste for hver eneste af jer.
Løb på banen ved at konkurrere i at tro på al Guds ord. Så bliver det sandt i os, så alle vi se det og høre det og lægge mærke til det. Vær milde overfor alle mennesker. Du mister ingenting ved at gøre det. Det er kun vinding, kun fordele. Så er du et lysende eksempel andre kan efterfølge, og det bliver en stor fordel og fortjeneste for dem, hvis de er modtagelige. Men du kan ikke tvinge frelse på menneskene. Et sted står der skrevet, at Paulus bad om, at de troende måtte blive fyldt med en trang til alt det gode. Med andre ord, på alle områder, enhver trang. Enhver kan komme til dette, og så kan dette sande ordsprog blive opfyldt: “Hvor der er en vilje, er der en vej.” Det er en enorm sandhed, absolut altomfattende. Dette gælder alting, både jordisk og himmelsk. Hvis du ikke ønsker noget, hvis du ikke har en dyb længsel, bliver der ikke meget ud af det. Hvis du virkelig vil og ønsker noget, bringer det resultater, hvorvidt det er det jordiske eller åndelige rige. Du kan ikke blive millionær her i denne verden, hvis du er doven og bare ikke gider. Dette omfatter absolut alt. Der er ingen undtagelser. “Hvor der er en vilje, er der en vej.”
Jeg håber, at I har fået betydelig lys her. Vi har skrifterne: “For Gud er alting muligt,” “Alt er muligt for den som tror,” og “dig ske som du tror.” Alt er en personlig sag mellem individet og Gud. Min opgave er at tro på Gud og på hans ord, så bliver det opfyldt i mig. Ingen kan forhindre mig i dette; ingen kan forstyrre det. Alt afhænger af en direkte forbindelse mellem hvert individ og Gud. Jeg ønsker det allerbedste for hver eneste en af jer! Kom med i de troendes løb! Amen. (Matthæusevangeliet 19:26; Markusevangeliet 9:23; Matthæusevangeliet 9:29).
Dette er et forkortet transkift en af tale af Elias Aslaksen i Stavanger, Norge, d. 18. Januar, 1976, og er blevet oversat fra norsk. Det originale transkrift blev publiceret i bogen “Elias Aslaksen’s sidste taler” (Stiftelsen Skjulte Skattes Forlag 1979).
© Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag | ActiveChristianity
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.