Hvordan mit liv ændrede sig da jeg forstod sandheden

I dag er jeg en lykkelig mor og bedstemor som kan se tilbage på et langt liv som en Jesu discipel. At følge Jesus har været et utrolig inspirerende og interessant liv. Men det tog noget tid for mig at finde discipellivet.

Den uendelige cirkel

Som ungt par besøgte min mand og jeg en samling i Pinsebevægelsen. Guds Ord blev læst, og jeg troede på at det var sandt. Jeg vidste at skriften talte tydeligt om mange synder: utroskab, løgn, begær, osv. Blandt de ting vidste jeg at sladder og bagtalelse tydeligvis ikke var noget en sand kristen gjorde.

Vi havde nogle nære venner fra kirken som vi nød at være sammen med efter ungdomsmøderne. Jeg lagde mærke til at når vi var sammen, blev der bagtalt og sladret en del. Jeg ønskede ikke at sladre, men på en eller anden måde endte jeg altid med at tale med eller passivt være enig med det der blev sagt, når samtalen udviklede sig, ude af stand til at stå for det der var rigtigt. Bagefter følte jeg mig skyldig og fordømt. Det eneste jeg kunne gøre, var at bede til Gud om tilgivelse. Jeg vidste at det var forkert, men jeg kunne ikke se hvordan det skulle kunne forandres. Jeg vidste det ville ske igen, og jeg ville ende det samme sted igen og bede om tilgivelse.

Hvorfor skete det for mig? Ville mere tro hjælpe mig med at sejre over det? Hvis det gjorde, føltes det uopnåeligt. Under gudstjenesterne blev jeg opbygget, men mandag morgen var følelserne væk, og tvivlen var overvældende. Det virkede som om at det var den almindelige måde, kristne levede på – at synde og bede om tilgivelse i en uendelig cirkel af modløshed og nederlag. Det var ikke et særlig opmuntrende udgangspunkt. Jeg vidste at jeg altid burde være glad (Filliperbrevet 4,4), men hvad havde jeg at være glad for? Skulle en kristens liv ikke have mere mening og være fuld af glæde?

Kristus åbenbaret i kød

Det var omkring denne tid at jeg første gang hørte evangeliet om Kristus åbenbaret i kød; at Jesu arbejde ikke kun var at tilgive mine synder, men at give mig kraft til at sejre over synden og blive Ham lig. Jeg hørte at Han havde taget det samme kød på sig (menneskelig natur) som jeg havde, og Han havde sejret over synden i kødet. Det betød at det også var muligt for mig! Det var en åbenbaring! Skrifterne begyndte at blive levende for mig. Jeg hørte på ordene som jeg aldrig havde hørt dem før. Det blev et vendepunkt i mit liv.

“Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen.” Hebræerbrevet 2,14.

Jeg så at jeg var bundet af synden på mange områder. For eksempel havde jeg et temperament som gjorde at jeg flippede ud på det de andre gjorde eller ikke gjorde. Jeg begyndte at forstå at det ikke var de andres skyld, at jeg blev vred. Jesus blev ikke overvældet af vrede, når Han blev fristet. Hvordan kunne jeg komme dertil? (Jakobsbrevet 1,19-20)

“Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.’” Lukasevangeliget 9,23.

At finde problemets rod

Jeg ønskede at blive en discipel, en som i sandhed fulgte Ham! Jeg kunne se at der skulle en mægtig kamp til, hvis jeg skulle sejre. Når jeg blev fristet – i øjeblikket – bad jeg til Gud og bad Ham om at give mig sin kraft i stedet for at give efter for vreden. Jeg begyndte bevidst at fornægte mig selv – jeg gav ikke efter for hårdhed; jeg holdt mund. Og snart forstod jeg at det ikke var nok bare at være stille; jeg blev nødt til at hade selve syndens rod. Det var lysten til at blive irriteret og kritisere og bagtale, der boede i mit kød, der var den sande fjende. Jeg blev nødt til at hade den i stedet for at være enig med den. Det krævede en lidelse for min menneskelige natur, fordi det var helt modsat af min forstand og mine følelser, men jeg forstod at det var den samme lidelse, Jesus havde gennemgået for ikke at synde. (1. Petersbrev 2,21-23)

“Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har gennemgået legemlig lidelse, har gjort sig færdig med synden.” 1 Petersbrev 4,1.

Jeg fik tro på, at det var muligt for mig. Ved Guds kraft kunne jeg lide i kødet og overvinde synden – ligesom Jesus gjorde! Han åbnede den "nye og levende vej" (Hebræerbrevet 10,20), og jeg kunne efterfølge Ham på den. Ligesom Jesus modtog kraft til at sejre, kunne jeg også modtage den kraft.

“Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt…” Johannesevangeliget 15,16.

Kraften i Guds Ord er skelsættende, når jeg tror på det og er villig til at kæmpe i fristelsens stund. Lidt efter lidt kan synden blive overvundet ved at forblive i den forvandlende proces. Jeg har gået fra at være en magtesløs slave under synder som sladder og vrede – til at lære, hvordan man bekæmper synden ligesom Jesus gjorde, da Han var menneske som os. Jeg begyndte at opleve glæden ved at blive frigjort fra disse ting i en stadig stigende grad. Selvom der stadig er meget, der skal overvindes, ser jeg vejen jeg skal gå på, og jeg kan frimodigt spørge om hjælp til at sejre, når jeg bliver fristet. (Hebræerbrevet 4,16)

Enhver fristelse er en mulighed – en mulighed for at sejre og derved få lidt mere del i Jesu liv og dyder! Hans liv bliver mit liv lidt efter lidt. Jeg har mere tro på det nu, end jeg nogensinde har haft! (Johannesevangeliet 7,38; 2. Korintherbrev 9,8) Der er ingen grænser for, hvad Gud kan og skal gøre i mit liv!