Hvordan skal vi bede efter Guds vilje?

«eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster.» Jakobsbrevet 4,3.

Hvordan bør vi så bede? Hvad bør vi bede om? Ifølge Bibelen skal vi kunne bede om hvad som helst, i Jesu navn, og derefter få det. (Johannesevangeliet 14,13) Men måske virker det som om det, vi beder om enten ikke sker, ikke sker hurtigt nok, eller ikke sker sådan som vi havde håbet. Hvorfor det?

«Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os.» 1. Johannesbrev 5,14. Hvad er så Guds vilje?

Guds vilje for os er, at vi skal komme til omvendelse og ikke gå til grunde. (2. Petersbrev 3,9) Med andre ord, hans ønske for os er, at vi skal blive frelst fra vore synder! Der er en mening med de situationer, vi befinder os i. Selvom vores menneskelige forståelse normalt ikke kan forstå det, er enhver situation en mulighed til at blive frelst fra synden. Vi kan spørge os selv: «Hvorfor skulle det her ske mig?» Men hvis vi har sådan en holdning, fører det bare til uro og mørke tanker. Uanset hvad der sker med os, kan vi være i ro og også taknemmelige, fordi vi ved, at Gud skal frelse os ved dette!

Så når vi råber til Gud om hjælp, er vi så på jagt efter en vej ud af situationen, eller er vi ude efter at blive frelst? I stedet for at bede «Gud, hjælp mig og tag denne situation fra mig», skal det være «Gud, vis mig hvad jeg kan blive frelst fra her; hvorfor førte du mig hertil!» Så kan han for eksempel vise os vores mangel på kærlighed til andre, utålmodighed, misundelse, bekymring eller andre ting, som er i vores natur. Motivet, som styrer vores bønner, bør være at Guds vilje gennemføres, først og fremmest for os selv, og så i vores bønner for de andre.

At bede om helliggørelse

Vi ved ikke, hvad der er bedst, men vi kan være sikre på, at Gud ved det! Han er i stand til at frelse os til det yderste! (Hebræerbrevet 7,25) Lad vores bønneemner komme frem for Gud, (Filipperbrevet 4,6), men vores hovedønske skal være, at hans vilje gennemføres i vores liv. Det er sådan, Jesus havde det. «Dog, ske ikke min vilje, men din.» Lukasevangeliet 22,42.

Før Jesus blev korsfæstet sagde han: «Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det!» Johannesevangeliet 12,27-28. Det var ikke Jesu bøn om, at han kunne blive frelst fra situationen, men at han kunne blive frelst i situationen. Det er også discipelsindelaget. Uanset hvad vi møder, er vores sindelag: «Gud, hjælp mig at blive frelst!» Og når vi beder på den måde, ved vi, at han hører os. Han vil vise os, hvad vi trænger at blive frelst fra og vise os, hvad vi trænger at blive renset fra.

Vi kan for eksempel bede om helbredelse, og det kan være svært at forstå, hvorfor det ikke altid sker, når vi beder om det. Men måske bruger Gud den situation til at vise os bekymring, vantro, eller til at afsløre andre synder i vores kød. Ikke alle kan blive helbredt, men alle kan blive frelst! Og i den proces har vi den trøst at vide, at han aldrig vil give os mere, end vi kan bære. (1. Korintherbrev 10,13)

Når vi forstår, hvad Guds vilje for os er, tror vi ikke, at vi er her for «det gode liv», eller ligefrem et komfortabelt liv. Vi er her for at blive frelst! Når vi har det sådan, så bønhører han os – det kan vi være sikre på!