Hvordan ved jeg, at bibelen ikke er opdigtet?

Har du nogensinde spurgt dig selv: «Hvordan ved jeg, at bibelen ikke er opdigtet?» Det er et stort spørgsmål. Jeg tænker på det i dag, og spørger mig selv om hvordan, jeg egentlig ved det…

På nettet finder jeg mange forskellige svar. Videnskabelig og historisk nøjagtighed, opfyldte profetier, osv. Men hvordan ved jeg, at bibelen er lige for mig, for det liv jeg lever lige nu, i den tid vi er i?
Bibelen har været grundlaget for mit liv, siden jeg var en lille pige. Jeg kan huske, at jeg sad sammen med min mor og mine søskende, da hun læste bibelhistorier for os før sengetid. Historierne var levende for mig. Troshelte som gjorde store ting i Gud. Jesus og apostlene der udførte mirakler. Jeg var ekstra glad for historien om Esther. Et ægte eventyr om en pige der blev dronning og reddede sit folk! Billederne der afspillede sig i mit hovede, da jeg lagde hovedet på mors skulder og lyttede, er egentlig aldrig gået væk.

Mere end en eventyrbog

Da jeg voksede op, begyndte jeg at forstå, at bibelen ikke bare er en eventyrbog. Jeg lærte, at historierne og bibelen lære stadigvæk er relevant i dag. De er en vejviser for mig, og de vejleder mig på den vej, jeg skal gå i livet. Det liv som Jesus og disciplene levede, som er gjort så levende i bibelen, har givet mig et mål for mit eget liv.

Jeg spørger en ven, om hun kan gøre emnet lidt tydeligere. Hun er en ældre kvinde, og jeg har tillid til hendes visdom og erfaring. «Vi ved, at bibelen er sand, og at den er Guds ord, fordi når vi gør det som står skrevet, bliver resultatet også lige præcis som der står. For eksempel, hvis jeg giver, så bliver jeg lykkelig. Hvis jeg ydmyger mig selv, får jeg nåde. Hvis jeg beder til Gud, hører og svarer han mig.» (Andet Korintherbrev 9,6-7; Jakobsbrevet 4,6; Jeremias' Bog 29,12-14)

Hendes svar giver genklang hos mig. Jeg ved, at dette er noget, som jeg selv har oplevet. Det begynder med et skridt i tro, og når jeg er lydig mod denne tro, begynder jeg at opleve, at de principper som er skrevet i bibelen kan forandre mit liv, og så styrkes troens endnu mere.

Hvordan har troen påvirket mit liv?

Jeg tænker tilbage på mit liv. Jeg kan se, at eftersom jeg har arbejdet med og været lydig mod Guds ord i løbet af årene, er der faktisk sket en forandring i mit liv. Jeg ved, at der stadigvæk er meget tilbage, før det arbejde, Gud vil gøre i mit liv er fuldført, men jeg kan også se, at der allerede er sket en forvandling i mig.

Jeg er for eksempel meget bekymret af naturen. Jeg kunne bekymre mifg for alt. Fremtiden. Fortiden. Min familie. Mit arbejde. Men i Filipperbrevet 4,6-7 står der: «Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.»

Jeg har virkelig arbejdet med dette vers i mit liv. Jeg har bedt til Gud, og jeg har kæmpet mod bekymringstankerne, der kommer så let til mig. Og sagte men sikkert har jeg opdaget, at Guds fred kommer ind i mit hjerte og mit sind. Jeg lærer at stole på ham og ikke være bekymret for noget, og jeg mærker den lovende ro og fred, som kommer ved det. Jeg oplever, at Guds ord er sandt!

Det største under af alle

Når jeg nu tænker på de troshelte, jeg plejede at høre om, så ved jeg, at jeg kan blive en af dem. De mirakler som skete; jeg kan selv blive en af disse historier. Ikke at jeg slår kæmper ihjel eller gør vand om til vin. Men på grund af tro og lydighed mod troen, bliver jeg forvandlet. Det er det største af alle undere, og kan ikke gøres uden Guds ord.

Så hvis du spørger, «Hvordan ved jeg, at bibelen ikke er opdigtet?» så udfordrer jeg dig. Prøv at leve det liv, som den lærer os. Vær lydig. Bare se om du ikke selv kommer til at opleve sandheden i den.