Hvorfor behøver der være selvmedlidenhed?

Da Page var ni år gammel, fik hun diagnosen knoglekræft, 

 was nine years old she was diagnosed with bone cancer, osteosarkom, og den svulst som startede i hendes venstre knæ havde spredt sig så meget, at amputation var det eneste valg. Nu, 15 kræftfri år senere, fortæller Page om hendes oplevelser om at vokse op med en benprotese.

Jeg havde en enkelt personlighed, så da mine forældre fortalte mig nyheden som ni-årig, om at mit ben skulle amputeres, tænkte jeg ikke særlig meget over det. Det lyder måske mærkeligt, men jeg tror på, at det var Guds nåde, at jeg var i stand til at stole så meget på ham og mine forældre. Men som jeg blev ældre, begyndte jeg at se, hvordan det påvirkede mit liv, og jeg blev nødt til at kæmpe for at bevare denne tillid, på forskellige måder.

Selvbillede og selvmedlidenhed

Jeg kan huske, at jeg som teenager så billeder af mig selv med venner og tænkte “mit ben stikker virkelig ud på dette billede, det ser forfærdeligt ud.” Eller at spille fodbold og tænke “hvis bare jeg ikke havde dette proteseben, så kunne jeg virkelig være en god spiller.”

Men Gud gav mig sand lys over, at disse tanker bare var selvmedlidenhed. Og selvmedlidenhed er fjenden! Det kommer som en enkel tanke, og hvis du ikke er offensiv og kæmper imod det og nægter at give efter, så kan det vokse sig til en massiv sky af mørke, som kan være svær at komme ud af.

Selvmedlidenhed skyldes, at du bliver helt opslugt i, hvad du vil og behøver, og tænker på hvordan andre mennesker burde behandle dig. Det fører til at have krav til andre og blive fuld af utaknemlighed og bitterhed. Som kristen er det let at se, at dette tankemønster ikke har noget med Guds tanker at gøre. “For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.” Andet Timotheusbrev 1:7.

Jeg skal se selvmedlidenhed som en fjende først. Når jeg ser det som noget, der er imod Guds vilje, kan jeg vælge at hade det med et fuldkomment had (Salmernes Bog 139:21-22). Så kan jeg tage Guds fulde rustning på og overvinde det fuldstændigt (Femte Mosebog 28:7). Det hjælper at se klart på, at hvis jeg giver efter, fører det til fuldstændig sorg, tomhed og hjælpesløshed; faktisk har det ødelagt millioner af liv. Hvorfor skulle du vælge at overgive dig selv til det?

Fuld tillid til Gud

Jeg skal ofte tage stilling til vedligeholdelse og reparation af min protese. Det kan ske, at metalhængslet pludselig klikker, og så føles det som om, jeg sætter mit liv på pause og skal se den ortopædiske protetiker indtil tingene er normale igen. Situationer som denne kan medføre meget angst og bekymring. Hvad hvis de ikke kan lave det så hurtigt, som jeg synes de skal? Går det ud over mit arbejde? Hvad hvis det ene eller andet sker?

Helt ligesom med selvmedlidenhed skal jeg anerkende angst som fjenden. Denne fjende er en mangel på tro eller tillid på Gud. Jesus siger, “Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Matthæusevangeliet 6:32-33. Hvis jeg tror på dette vers og vælger at adlyde det i enkel troskab, så får jeg hvile. Gud ønsker, at vi skal have fuld tillid til ham og overvinde al tvivl.

Jakob skriver: “… bed i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinde. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.” Jakobsbrevet 1:6-8. Jesus siger også flere gange “Det skal ske jer, som I tror.” (Matthæusevangeliet 9:29 og 15:28).

Kun til min evige fordel

Mine specifikke situationer var faktisk håndplukket til mig. Hvis jeg tager et skridt tilbage og ser på det store billede, kan jeg absolut se det som Paulus udtrykker i Korintherbrevet: “ For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.” Andet Korintherbrev 4:17-18. Det handler ikke om de ydre situationer, jeg har her på jorden, det handler om at finde de ting som ikke er behagelige for Gud (de fjender som selvmedlidenhed og angst), og overvinde dem.

I evigheden er mine jordiske situationer der ikke længere, men det som forbliver, er det, som jeg har fået ud af dem. Som jeg kæmper imod synden, kommer Kristi dyder ind i mit liv i større og større grad. For eksempel kommer uselviskhed, gavmildhed og fuldkommen kærlighed ind i mit liv, som jeg mere og mere, eftersom selvmedlidenhed bliver bragt i døden. Fuldkommen tro og tillid til Gud kommer, når jeg kæmper mod al angst og tvivl. Det er det, som bliver stående i al evighed – kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, selvkontrol (Galaterbrevet 5:22-23). Jeg er kaldt til at have en fylde af alle disse ting i mit liv (Efeserbrevet 3:19).

Alle har skræddersyede situationer, som er perfekte for dem. Måske har du ikke lige de samme situationer, som jeg har, men har du tænkt over dine egne? Kan du se, at situationerne i dit liv er til din evige fordel? Tror du virkelig på det? Hvis du gør, så er der ingen grund til at lukke selvmedlidenhed, tvivl, bekymring eller modløshed ind i dit liv!