Hvorfor blev Jesus nødt til at komme til jorden?

Nogen måtte komme til jorden og besejre Satan. Nogen måtte leve hele sit liv uden at synde. Jesus meldte sig frivilligt.

«For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.»

Johannesevangeliet 3,16. Det er et vers, jeg har hørt citeret så mange gange. Men hvad betyder det egentlig?

«For således elskede Gud verden…» Det er rimelig, at Gud elskede verden, fordi han skabte den. Og siden han skabte mennesket i sit billede, er det forståelig, at han også elsker os. Men hvorfor måtte han give sin søn? Hvorfor måtte Jesus komme til jorden?

Jeg tror svaret ligger helt i begyndelsen af Første Mosebog. Vi læser om, hvordan Gud skabte et fuldkomment paradis, og hvordan Satan forførte Adam og Eva. Med syndefaldet var jorden ikke længere fejlfri, og på grund af synd var menneskene ikke længere ulastelige. Satan havde fået magt over menneskeheden.

Siden de ikke længere kunne tjene Gud helt, gav Gud dem loven – bud som skulle hjælpe dem til at leve et godt ydre liv. Men år efter år måtte de bringe syndeoffer til Gud for at sone for sine synder, da de ikke var i stand til at besejre synden som boede indeni – i deres menneskenatur. Synden lavede et skille mellom Gud og mennesker, og fordi syndens løn er døden, havde Satan, som havde dødens vælde, magt over syndere.

Sammen med sin far så Jesus ned fra himmelen, at menneskeden led under synd. Jesus længtes efter at dele det, han havde i himmelen, med de skabninger som var skabt i Guds billede. Men hvordan kunne han strække sig udover kløften, der adskilte jorden fra himmelen?

Der var kun et svar. Nogen måtte komme til jorden og besejre Satan. Nogen måtte leve hele sit liv uden at synde, for at bane en vej igennem menneskekødet fra den ene side, til den anden. Jesus meldte sig frivilligt.

Han tog menneskets skikkelse på sig, inklusiv en natur med syndige tilbøjeligheder, og i kraft af Helligånden, levede han et liv i fuldstændig sejr! Da han døde på korset, mistede Satan sin magt over menneskene, fordi Jesus aldrig havde syndet!

«For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.» (Hebræerbrevet 4,15 ) Dette betyder, at han stod imod enhver fristelse i sit kød og ved at tage sit kors op hver dag, besejrede han altsammen og banede en vej igennem menneskekødet. Dermed skabte han fodspor til os, så vi kan gå den samme vej!

Da Jesus hang på korset og døde, troede Satan, at han endelig havde snydt Gud. Men der tog han helt fejl! Da Jesus viste sig ved indgangsporten til dødsriget, havde Satan absolut ingenting at anklage Jesus for, fordi han havde levet et fuldkomment liv. Dermed blev Jesus selv den nye ejer til dødsrigets nøgler. Jesus havde endelig lavet en bro over skillet mellem Gud og mennesket.

Jeg tænker tilbage til anden del af Johannesevangeliet 3,16, hvor der står: «… for at hver den som tror på ham, ikke skal fortapes, men ha evig liv». Det indeholder så meget håb for mig. Jeg tror, at Jesus kom, og at han banede en vej, som jeg også kan  følge. En vej som fører direkte igennem mit kød, og over det skille som ligger mellem Gud og mig selv. Dette betyder, at jeg på grund af Jesu offer ikke længere behøver at være en slave af synden, og hvis jeg tager mit kors op dagligt, ligesom Jesus gjorde, har Satan ikke længere magt over mig.

Ved Guds hjælp kan jeg få kraft til at besejre synden, som er i mit kød, og når jeg står Satan imod og døder synden, kan der komme noget guddommeligt og himmelsk frem i mit daglige liv. Når jeg gør dette, går jeg på den samme vej, som Jesus gjorde – en vej der fører lige ind i himmelriget. Jeg skal dele evigheden sammen med ham!