Hvorfor er det så svært at tro?

Har du nogensinde hørt dig selv eller andre sige: «Jeg kan ikke tro på Guds ord, jeg magter det ikke!»? Præcis sådan et udsagn hørte jeg fra et ungt menneske, som står foran at skulle vælge sin vej videre i livet.

Men er tro i det hele taget et spørgsmål om at kunne?

Jesus siger i Matthæus 23, 37: hvor ofte ville jeg samle dine børn, ligesom en høne samler sine kyllinger under vingerne! Og I ville ikke.

Det var altså viljen Jesus efterspurte da han ønskede at samle Israels folk, men han måtte erkende at der var mange som ikke ville tro.

Det samme gælder i dag. Jesus har i sin miskundhed givet os en indbydelse ved Guds ord, men spørgsmålet er om jeg vil tro det.

Tro er ikke noget som kræver specielle evner eller kundskaber, heller ikke er troen bare forundt nogen få specielt hengivne og åndelige personer. Tro er noget enhver af os kan gribe og træffe en beslutning om at gøre. Tro har med lydighed at gøre (Romerbrevet 1, 5 og 16, 26).

Men hvorfor er det da så vanskeligt at tro?

Vi kan se på historien i Bibelen om Israels folk i ørkenen. De havde fået løftet om det forjættede land, et land som flød med mælk og honning. De havde oplevet Guds indgriben og hans undere utallige gange, alligevel endte de med at vandre om i ørkenen i fyrre år, for til sidst at dø uden nogensinde at komme ind i løftets land.

Hvorfor valgte de at dø i deres vantro?

Jo, det var vel kampen mod fjenden i landet de undrog sig for; de var ikke villige til at kæmpe og lide for at få del i løftet.

Skal jeg som menneske i blind tillid kaste mig ud i troen på at Guds ord er sandt, må jeg samtidig være villig til at gå ind i ordet og gøre det som står skrevet. Troen vil føre mig ind i lydighed mod Guds ord, og her kræves der en viljefast beslutning, da det vil bringe mig kamp efterhånden som jeg må give afkald på alt mit eget. Men så vil jeg også få alt igen: Som der står skrevet i Johannes' Åbenbaring 3, 21: Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.

For mange vil det virke tåbeligt at sige at man tror enfoldigt på at dette løfte skal gå i opfyldelse for èn. Sandheden er, at levende tro på sådan et vers kan føre mig til et lykkeligt liv i håb om evig herlighed sammen med Jesus.

Spørgsmålet er bare om jeg vil!

Beslutningen kan jeg tage når som helst, og den kan begynde med denne enkle bønnen: «Kære Gud, hjælp mig til at tro på dig.»

Gud er begejstret for den slags trosbeslutninger, enten det gælder dit første spæde suk om frelse, eller skridtet videre i lydighed og kamp mod fjenden. Han vil straks styrke viljen til det gode og give en større fylde af tro, så det bliver mere og mere enkelt at vælge vejen i troens lydighed.