Hvorfor er det så vigtigt at være retfærdig i pengesager?

Vi har et kompliceret forhold til penge. Hele ens verden handler faktisk om det, uanset om vi kan lide det eller ej. At de bliver lavet. At købe. At sælge. Man kan ikke løbe fra det. Penge er en magtfuld ting. Uanset om du har mange eller ingen, kan de blive meget opslugende. Så hvordan kan en Guds tjener, en sand kristen, være retfærdig når det kommer til de økonomiske forhold?

Bibelen gør det meget tydeligt, at vi ikke må elske penge eller de ting, penge kan købe. “For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.” 1. Timotheusbrev 6,10. Vi kan se det tydeligt på omverdenen. Begær efter rigdom – grådighed – bringer en masse hårdhed og ondskab med sig. Alligevel skal vi alle omgås penge i vore liv; det er uundgåeligt. Uanset om det handler om kun lige at have nok til at overleve, hvilket er en sand prøvelse for mange, eller om det handler om at bruge det man har klogt og retfærdigt, eller om det er fristelsen til altid at ville have mere.

Den retfærdige forvalter

Jesus fortæller en lignelse om en retfærdig forvalter. En forvalter er en, der passer på noget, som er blevet hans ansvar. I lignelsens konklusion siger Jesus: “Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv?” Lukasevangeliet 16,10-12. Jesus siger meget tydeligt, at det at være retfærdig i de jordiske ting, som Gud har givet dig, er yderst nødvendigt. Altså er retfærdighed i pengesager grundlæggende for at kunne leve et eksemplarisk kristenliv. Hvis vi ikke kan klare det, hvordan skulle Gud så kunne overdrage sande rigdomme til os?

Uanset om du næsten ingen penge har, eller om du er velhavende, kræver Gud retfærdighed fra dig med det, du har. For næsten 3000 år siden skrev Salomon disse ord: “Kun det fandt jeg ud af, at Gud har skabt menneskene enfoldige, men de gør sig alle mulige spekulationer.” Prædikernes Bog 7,29. Det passer lige så godt i det moderne samfund. Ofte handler de spekulationer mennesker finder på om noget, de selv drager fordel af på bekostning af andre. Og når disse spekulationer omhandler pengesager, er roden ofte begær, som er defineret som grådig vinding af materialistiske ting. Hvor mange mennesker har ydmyghed til at genkende dette i sig selv? Efter naturen søger vi altid mere og mere, på grund af den menneskelige arv, fuld af stolthed og tro på, at vi fortjener mere end det vi har.

Begær

Men Guds ord taler tydeligt om begær. Det er et af de ti bud, Gud gav til sit folk i det gamle testamente. Og det har ikke ændret sig i det moderne samfund. “Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har.” Hebræerbrevet 13,5. Vi har et utroligt eksempel i apostlen Paulus, som giver sit vidnesbyrd om dette emne: “ Jeg glæder mig meget i Herren over, at I nu omsider har ladet jeres omsorg for mig blomstre op; det havde I også tidligere i sinde, men ikke mulighed for. Ikke sådan at forstå, at jeg har manglet noget; for jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har. Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have overflod. I ét og alt er jeg indviet, både at være mæt og at sulte, både at have overflod og at lide mangel. Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.” Filliperbrevet 4,10-13. Som gudfrygtige kristne bør vort mål være at have det samme vidnesbyrd i vore liv. At ved at lade stress og jag bag os, bliver vi tilfredse med det, vi har i tro på at Gud passer på alle dem, som tror på Ham. At lære, som Paulus gjorde, at være tilfreds med vores økonomiske status i livet, som vil være en stor fordel for os selv og for dem omkring os. Det betyder, at vi bliver forvaltere for det, Gud har set passende at overdrage til os i retfærdighed og ikke i egoistisk vinding.

“Hellere få en smule med rette end stort udbytte med urette.” Ordsprogernes Bog 16,8.

At efterjage at tjene mange penge er ikke forkert, og der er ikke mere salighed i at være fattig end rig. Men hvis det er kødets lyster, der tvinger os til at ville tjene mere og mere og søge mere, som bringer uro og synd, og som driver os bort fra Guds vilje, er det selvfølgelig på tide at dømme os selv og rense os fra al uretfærdighed.

Søg først Guds rige

Det er heller ikke retfærdighed eller guddommeligt "bare at slippe økonomien" for at kunne "have mere tid til det åndelige." Der står skrevet at “… Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud …” 1. Korintherbrev 14,33. At være tro og retfærdig i pengesager betyder at man tager den tid og indsats, det kræver at få sine ting i orden. Hvis vi lærer at tage det som Jesus siger i Matthæusevangeliet 6,33, bliver alt så klart og enkelt. “Søg først Guds rige og hans retfærdighed …” det befrier os fra at være optaget af det jordiske, når vi tror at “… alt det andet gives jer i tilgift…”

“Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid.” Esajas Bog 32,17.

Som al anden retfærdighed bringer retfærdighed i pengesager et mægtigt løfte med sig. “Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.” Hebræerbrevet 1,9. Ved flittigt at være tro og retfærdig i pengesager, bliver vores liv også salvet med glædens olie. Tænk bare den fred og hvile der kommer, når vi er blevet fri fra al det stress og jag, som uretfærdighed, kærlighed til penge og grådighed bringer med sig! Når vi øver os i retfærdighed, lærer vi mere og mere, og det bliver en del af vor natur. Vi lærer at elske den velsignede, fredfyldte effekt, den har på vores liv.