Hvorfor Gud må være en nidkær gud
Da Gud skulle sætte navn på sig selv, så brugte han ved en anledning «Nidkærhed». Dette betegner noget af Guds væsen. Anden Mosebog 34,14: «Thi du må ikke tilbede nogen anden gud, for »Nidkær« er Herrens navn, en nidkær Gud er han.»
Gud blæste livets ånd ind i det første menneske. Første Mosebog 2,7: «Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen». Denne ånd blæser han ind i ethvert menneske. Gud tragter – attrår – denne ånd, der er i os med nidkærhed. «Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os?» Jakobsbrevet 4, 5.
Kamp om vor ånd
Gud ønsker ikke, at vor ånd skal opsluges af denne verden eller denne verdens gud, som er djævelen, men Gud ønsker at få forbindelse med vor menneskeånd, sådan at han kan lægge sin gode vilje ned i os. Hvis denne gode forbindelse opretholdes, vil han vejlede os til et godt og fredeligt liv.
Men denne verdens Gud, djævelen, er også virksom. Han vil også have fat i vor menneskeånd for at påvirke os til at gøre hans vilje. Han er kommet for at ødelægge os, og han taler til vort «kød». «Kødet» er betegnelsen på menneskets iboende synd og jordiske begær, som vi har arvet fra vore fædre og mødre, og som stammer fra syndefaldet. Her bliver der kamp imellem to kræfter, og i denne kamp er Gud nidkær for vor ånd. Han ønsker også, at vi skal være nidkære med «Guds nidkærhed» i denne kamp.
Forskellige drivkræfter
Bibelen taler også om disse to modstridende åndskræfter, «Helligånden» imod «Antikrists ånd». I Helligånden ligger hele Guds vilje, som er det gode, velbehagelige og fuldkomne, mens der i Antikrists ånd ligger djævelens påvirkning til at ophøje sig selv og udelukke Gud og hans vilje. I denne kamp er Gud nidkær for os og giver os af denne nidkærhed, som er en drivende kraft, en iver – for at nå det mål Gud har for os, som er at vi skal sejre over Antikrists ånd og blive levendegjort i vor menneskeånd. Det betyder, at vor menneskeånd vendes væk fra det at være jordvendt, det vil sige kun at være optaget af egne interesser, behov og det timelige, til at blive himmelvendt, nemlig at blive forent med Guds vilje, der er det gode, fuldkomne og evige.
I dette arbejde med os er Gud nidkær, og han lægger denne nidkærhed ned i os, der tror på ham. Gud bruger alle de midler, han har til rådighed for at dette skal lykkes, både i livets medgang og modgang. Han sender forhold på vor livs vej, som vil vise den synd, der bor i os, og han giver os kraft og nidkærhed til at sejre over den synd, der vil ødelægge vor glæde og fred i Gud.
Guds nidkærhed – menneskelig nidkærhed
Der er forskel på Guds nidkærhed og menneskelig nidkærhed. Guds nidkærhed har fremtid og håb i sig, mens den menneskelige nidkærhed kun har sit eget liv og sine egne interesser og fordele her på jorden som drivkraft. Guds nidkærhed driver os ind i et nyt liv, hvor vi er villige til at give vort eget for at finde det liv, som er i Kristus Jesus, det som har det evige liv i sig. Denne nidkærhed driver os ind i den død, som Jesus kom med, hvor vi kan døde synden, der bor i vort kød – og på den måde levendegøres i vor menneskeånd for dette evige liv. Andet Korintherbrev 4,6-18. Den del af vor menneskeånd der er levendegjort bliver vort lys og vor glans ind i evigheden.
Gud ønsker, at alle mennesker skal komme ind i denne renselse og udvikling ud af syndefaldets tag, og ind til et sejrende liv, sådan som Paulus beskriver dette i Romerbrevet 6,22: «Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv.»
For dette arbejde er Gud nidkær. Han er nidkær for vor ånd – og han giver den nødvendige nåde for at dette skal lykkes.
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.