Hvorfor jeg ikke beder om at være en tålmodig mor

At være en tålmodig og god moder har været mit mål siden mit første barn. Jeg ønsker, at mine børn skal vokse op i et trygt, kærligt miljø, hvor de føler, de kan være sig selv og elsket for det. Dog kæmpede jeg meget med at have tålmodighed med mine børn, indtil en aften hvor jeg så det at være en “tålmodig mor” fra en helt anden vinkel. Jeg har ikke bedt om at have tålmodighed med mine børn siden.

Hvad gjorde jeg galt?

Det var en rutineaften med at putte børnene i seng. Jeg var mere træt end normalt, havde hovedpine og kunne ikke vente til roen, efter børnene var faldet i søvn.

Som vi gik igennem putte-rutinen med at læse bøger, børste tænder, bede, osv., følte jeg så meget irritation fra min side. Jeg bad og bad om, at jeg kunne være tålmodig med mine børn.

Sidst på aftenen skammede jeg mig over, hvordan det var gået. Mine børn græd over den måde, jeg talte til dem, og jeg var absolut ikke den mor, jeg ønskede at være.

Jeg bad og spurgte Gud, hvad jeg gjorde galt, og hvorfor jeg ikke var i stand til at være tålmodig og god mod mine børn, ligemeget hvor træt jeg var. Jeg fortalte Gud, hvor udmattet jeg var og forklarede detaljeret mine personlige behov som mor. Så blev det meget klart for mig, at grunden til min irritation var egoisme – jeg følte at mine egne behov ikke blev tilgodeset.

Gud gjorde det meget klart for mig på det tidspunkt, at jeg var meget egoistisk og bad om det forkerte. Der står skrevet i Første Korintherbrev 10:24: “Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre,” og i Første Korintherbrev 13:5, at kærlighed “søger ikke sit eget.” Jeg indså at i stedet for at fokusere på, hvad der var bedst for mine børn, bad jeg om tålmodighed for at håndtere deres opførsel som ødelagde mine planer. Jeg prøvede lige at være tålmodig nok til at komme igennem putte-rutinen, indtil jeg kunne få tid til mig selv, hvor jeg skulle have været fokuseret på børnene og deres behov og vise dem, hvor vigtige og elskede de er.

At indse dette ændrede alt for mig.

Hvad kræver Herren af dig?

Kort efter denne aften bad jeg Gud om et vers til at styrke og vejlede mig som mor. Jeg tog min telefon og søgte efter “tilfældigt bibelvers.” Jeg fik Mikas Bog 6:8: “… hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud?”

Dette vers har været en virkelig hjælp for mig. Er jeg retfærdig i, hvordan jeg behandler mine børn, eller forventer jeg mere at dem, hvis jeg er træt og ikke føler mig tilpas? Viser min opførsel, at jeg elsker godhed? Og er jeg i nød efter Guds vedvarende hjælp og nåde igennem dagen?

Jeg beder ikke længere om tålmodighed som håndterer, hvordan mine børn opfører sig. I stedet beder jeg om, at Gud vil hjælpe mig til at elske godhed og gøre hvad der er bedst for mine børn. Jeg har fundet ud af, at denne slags bønner helt har forandret mit syn på tingene. Det handler ikke om, hvordan mine børn opfører sig for at passe til min plan eller mine behov, og jeg som skal være “tålmodig” selvom tingene ikke går som planlagt. I stedet handler det om, hvordan jeg kan vise dem den kærlighed og godhed, de har brug for på det tidspunkt.

Denne indstilling er ikke noget der har forandret mig på et øjeblik. Jeg finder noget hver dag og ofte igennem dagen, skal jeg igen bestemme mig for, at jeg vil gøre hvad der er bedst for min familie.

Jeg kan være den mor, jeg ønsker at være

Igennem dagen kan hvad der er “bedst for min familie” faktisk være, at jeg bruger tid på at tage mig af mig selv, så jeg har nok energi til resten af dagen. Måske arrangere legeaftaler for børnene, så jeg kan være sammen med andre mødre hvis selskab giver mig friskhed. På andre tidspunkter er det at aflyse sociale arrangementer, som ville gøre mig udmattet og i stedet gå en tur med mine børn i skoven. De kan få deres energi brugt, og jeg kan lade op, så jeg ikke er afhængig af alenetid om aftenen.

Hver dag lærer jeg mere om hvad der fungerer og ikke fungerer for min familie. Det vigtigste for mig er at lytte til den lille stemme i mit hjerte som vejleder mig i hver eneste situation. Når jeg vandrer ydmygt med Gud og søger at vise kærlighed i stedet for at søge mit eget, så kan jeg være den gode og kærlige mor, jeg ønsker at være.

“Men i jer bliver den salve, I har fået fra ham, og I har ikke brug for, at nogen skal lære jer noget; men da hans salve lærer jer alt – og det er sandt og uden løgn – skal I også blive i ham, sådan som den har lært jer.” Første Johannesbrev 2:27.

Dette er ikke stressende for mig. Det er meget betryggende at vide, at Gud kan tale til mig, måske om at jeg skal stoppe det, jeg er i gang med om fokusere på mit barn, spørge mit barn om tilgivelse for noget, jeg har sagt eller gjort, eller hvordan jeg kan få en forbindelse med hvert barn med deres unikke personlighed, så de kan vokse op med den barndom og de barndomsminder, jeg ønsker for dem.