Hvorfor taler Gud ikke bare fra himlen eller noget?

De fleste mennesker oplever tvivlende tanker. Så hvorfor gør Gud det ikke lettere for mig at tro? Hvorfor beviser han sig ikke bare for mig?

Som en ung kristen skal man virkelig kæmpe for at tro.

Tvivlende tanker kommer i mange skygger og former. “Hvad er det Gud har kaldt mig til at bruge mit liv på?” “Hvorfor tillader han, at der sker tragedier?” og “Hvorfor føles han så langt væk?”

Hvorfor er det ikke let at tro?

Gud er fantastisk. Han skabte hele universet ved sit ord. Han har også kærligt skabt hver person. Den kraft og evne han har til at bevise sig selv er grænseløs.

Det er mine egne tanker, der gør det at tro og søge bevis på Gud så svært. Guds veje og tanker kan simpelthen ikke forstås med mit eget menneskesind.

Gud gør det ikke så let for mig at tro, som jeg gerne vil, fordi han lader mig vælge, om jeg vil tro på ham eller ikke. Han elsker mig så meget, at han giver mig en fri vilje til at tro på ham og elske ham til gengæld. Gud ønsker at være mig nær, og at jeg skal blive som ham (Andet Petersbrev 1:4). Alt som Gud er og gør er godt (Salmernes Bog 119:68), men på grund af synden er der en stor afstand mellem Gud og mig, som gør det svært for mig at tro, at jeg kan blive som ham. Gud vil give mig sejr over min synd, som er rod til al slags ulykke og lidelse, og ultimativt vil han befri hele verden fra synden.

Alt som Gud tillader, skal bringe os tættere på ham og væk fra synden. Det er derfor han tillader ting som synes helt meningsløst eller endda tragisk.

Hvorfor skulle jeg ønske at tro på Gud?

Gud har en specifik plan og en lykkelig fremtid for hver eneste person, som tror på ham, lige meget hvem jeg er, eller hvor jeg kommer fra. Faktisk har Gud gjort det muligt at hvem som helst, hvor som helst kan tro på ham og opleve ham personligt.

Guds planer er langt ud over, hvad jeg kan forestille mig. Som en del af Guds plan sendte han sin søn, Jesus, til at leve på jorden, og han gav Jesus sin Helligånd. Jesus havde en natur som mig, men fordi han var lydig mod Guds ånd, syndede han aldrig. Det er nu muligt for mig at få den samme hjælp fra Helligånden til at være sejrende og stoppe med at synde. Ved at tro på Guds ord og adlyde hans ånd, kan jeg blive fri fra den tunge byrde af ikke at være i stand til at stoppe med at synde. Fra den trættende cyklus af at begå synd og igen bede om tilgivelse.

Jeg har brug for Guds Helligånd til at tro på og forstå hvad Gud i sin kærlighed har planlagt for mig. Gud er en ven, som giver mig styrke og kraft til at gøre det som er umuligt for mig selv.

Hvordan tror jeg?

At vælge at tro kræver handling. Det første skridt er at bede Gud om tilgivelse, med en trang efter at stoppe med at gøre ting, som jeg ved er syndige og forkerte.

Så har jeg brug for Guds Helligånd for kraft til at tro og adlyde Gud. For at modtage hans ånd, skal jeg bede til ham og læse i min bibel, og begynde at gøre de ting jeg læser. Måske har jeg gjort noget, jeg ved er forkert og syndigt, selvom jeg ikke ville det. Jeg er virkelig ked af det, så jeg beder om tilgivelse og bestemmer mig for ikke at gøre det igen. Hvis jeg er flittig og ikke giver op, ser Gud min tro og giver mig sin ånd.

Der er en historie i bibelen om en profet, Elias, som bad til Gud og ventede på svar. Først kom der et jordskælv og så en brand, men Gud besvarede ikke Elias i dem. Bagefter talte Gud med en lille stemme (Første Kongebog 19:12).

Israels børn hørte Gud og oplevede hans mirakler utallige gange, men gik stadig rundt i ørkenen i fyrre år i vantro. I dag taler Gud til os igennem sin ånd, på den samme stille måde som han gjorde til Elias.

For at høre Guds ånd dagligt, skal jeg være interesseret i mere, end hvad der er på de sociale medier i dag, hvad mine venner synes om mig og min karriere. Jeg skal elske Gud og ønske at blive som ham.

Når jeg modtager hans ånd, begynder jeg at modtage stille tilskyndelser i løbet af min dag. Jeg bliver mindet om ting, jeg kan gøre bedre, og jeg får svar på mine bønner.

Måske vågner jeg og er sur. Ånden tilskynder mig, at det at være irriteret og vred er synd. Jeg beder Gud om hjælp til ikke at være irriteret. Med hjælpen fra hans ånd er jeg i stand til at vælge ikke at være irriteret, selvom jeg er sur.

Måske beder jeg for nogen, som jeg holder af. Jeg møder dem den samme dag i butikken og får en mulighed for at sige noget positivt til dem. Når jeg har Guds ånd, modtager jeg svar på mine bønner, og jeg ser Gud i mine hverdagsoplevelser.

Nogle gange føles Gud langt væk, men hans tilstedeværelse er altid i nærheden (Apostlenes Gerninger 17:24-27; Salmernes Bog 139:7-10). Jeg kan trygt bede og stole på Gud om hjælp, selv når jeg er usikker på min tro (Salmernes Bog 145:18).

At tro kræver tålmodighed. Jeg kommer måske ikke så langt, som jeg gerne ville, men det går fremad! En strøm af vand kan over tid forme en hård sten, ikke ved insisterende kraft, men ved udholdenhed. Jesus er i stand til fuldkomment at frelse dem, som kommer til Gud ved ham.

Gud taler ikke fra skyerne direkte til mig eller gør det lettere for mig at tro, fordi han har givet mig en fri vilje. Han vil have mig til at vælge at tro på ham, hvilket kræver handling fra min side. Når jeg vælger at tro og lyde Gud, så er min fremtid lys og lovende!