Hvorfor virker det som om Gud besvarer nogle bønner og ikke andre?

Vi kan se historien i om Hanna i Første Samuelsbog, at Gud besvarer bønner.

“Mit hjerte fryder sig over Herren,
Herren har løftet mit horn.
Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
for jeg glæder mig over din frelse.”
1 Samuel 2:1.

Disse ord er en del af Hannas bøn, som hun sang den dag, hun tog sin lille søn Samuel for at bo i templet med præsten, Eli. Hanna havde bedt til Gud om at give hende en søn og lovede, at han var til Guds tjeneste, hvis hendes bønner blev hørt, og vi kender historien: hendes bønner blev besvaret. Hun glædede sig på den dag, hun bragte ham til templet for at låne ham til herren, selvom det ikke kan have været let for hende at efterlade ham der (Første Samuelsbog 1:28).

Gud bønhører – på hans måde

Jeg har ofte tænkt på historien med Hanna og Samuel. Der har været tider i mit lov, hvor jeg også har mærket en nød eller en trang efter noget. Nogle gange hører Gud mine bønner, og nogle gange virker der som om, han ikke gør. På de tidspunkter, når jeg havde en dyb længsel i mit hjerte, har jeg tænkt på historien om Hanna og undret mig – hvorfor føles det som om Gud hører nogle bønner, og ikke andre?

I Esajas' Bog 55:8-9 står der skrevet, “’For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.’”

Gud har en perfekt for vore liv. Han ser begyndelsen fra slutningen, og han har mange ting at lære os. Vi kan tænke, vi selv ved, hvad der ville være bedst for os. For eksempel have det arbejde, blive gift med den person, osv. Vi kan planlægge vort liv og tænke, at vi har alt under kontrol. Men som vi ser i Esajas' Bog 55:8-9, er Guds tanker ofte anderledes end vore. Som menneskeder bliver vi draget til at søge jordiske goder, og gøre det behageligt for os selv. Men Guds tanker er at forvandle os fra vore jordiske, menneskelige tendenser og skabe noget himmelsk igennem vore situationer i livet.

Guds plan for mit liv

Hvis vi synes, at Gud ikke besvarer vore bønner på den måde, som vi håber på, så kan vi tage det som en mulighed for at komme til hvile. Dette kan være en aktiv kamp, fordi det betyder, at jeg opgiver min egen vilje og forener mig med Guds plan for mit liv. Jeg kan kæmpe mod de tanker om, at Gud måske ikke elsker mig, fordi jeg ikke modtager det, jeg beder om. Jeg kan vælge at tro på det vers, som siger “Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet …” Salmernes Bog 139:17-18.

Når jeg lærer at elske Guds vilje i mit liv, så bliver hans tanker mine tanker, og hans veje bliver mine veje. Jeg lærer at bede ifølge hans vilje for mig liv.

Læs mere om at bede efter Guds vilje.

Find din glæde i Herren

Jeg hørte engang en tale hvor Salmernes Bog 37:4 blev nævnt. “Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønske.” På det tidspunkt følte jeg, at jeg manglede noget i mit liv, og jeg bad til Gud om at udfylde den trang. Dog opmuntrede taleren i denne tale menigheden til at finde sin glæde i Herren. Han sagde, at for at gøre dette, skal du opgive din egen vilje og give alt i Guds hænder. Da jeg hørte denne tale, valgte jeg bevidst at gøre dette. Jeg besluttede mig for, at ligemeget hvor meget jeg ønskede en ting, så ville jeg lægge det til side og have fokus på at “glæde mig i herren.” Jeg ville være vågen for at finde de gerninger, Gud havde tilrettelagt for mig hver dag og være vågen for mulighederne for at lære ham bedre at kende (Salmernes Bog 139:16). Jeg ville arbejde på at komme til hvile i de enkle hverdagssituationer, som jeg fandt til at velsigne andre, og gøre det til mit fokus i stedet for at stræbe så hårdt med at søge min egen vilje.

Det er nogle år siden, jeg tog den beslutning. Der har været tider, hvor jeg stadig mærkede en trang for disse jordiske ting i mit hjerte. Og jeg har bedt til Gud i disse tider. Men jeg er også blevet fuld af glæde, selvom Gud har haft andre planer for mig liv. Jeg er fuldstændig overbevist om, at han har hørt mig. Og jeg er selv mere overbevist om, at han elsker mig og følger nøje med mig. Jeg har modtaget en stor glæde i mit hjerte, som ikke er afhængig af jordiske ting. Den kommer af at gøre Guds vilje. Når jeg lærer at ydmyge mig selv og lader ham lede mig, så vil jeg opleve, at han giver mig alt, jeg har brug for, for at være lykkelig, ligemeget hvad min situation er. Denne glæde kan jeg bære med mig i mit liv, ligemeget hvor jeg er.

Jeg tror også Hanna forstod disse ting. Hun modtog, det hun bad om, men hun var villig til at ofre sin søn tilbage til Gud. Dette er også vigtigt for os. Når Gud velsigner os, så skal vi også være villige til at ofre hans gaver tilbage til ham. Han ønsker at vide, om vi elsker ham mere end noget andet her på jorden. Men han er også interesseret i at velsigne de som ønsker at tjene ham, af hele deres hjerte.

“Overgiv din vej til Herren,
stol på ham, så griber han ind;
han lader din ret bryde frem som lyset
og din retfærdighed som den klare dag.”
Salmerned Bog 37:5-6.