Ikke enhver som siger “Herre, Herre!”

“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre!”

Det er muligt for os at tænke, at vi kan behage Gud, bare ved det vi siger eller gør. Dog kan vi sige de “rigtige” ord og udføre de “rigtige” gerninger, men hvis vort hjerte er fokuseret på, hvordan vi tager os ud for andre, eller hvordan vi får fortjeneste ved det på en jordisk måde, så er det faktisk ikke velbehageligt for Gud. Jesus omtalte dette i Bjergprædikenen, da han sagde, “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I, som begår lovbrud!’” Matthæusevangeliet 7:21-23. Det som er vigtigt for Gud er, at vi lærer ham at kende ved helhjertet at gøre hans vilje i lydighed mod hans ord.

Da Gud bad profeten Samuel om at vælge Isaj's yngste søn David til at erstatte Saul som Israels konge, selvom hans ældre brødre var højere og stærkere, sagde han: “Det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.” Første Samuelsbog 16:7. Samuel fortalte Saul at på grund af hans ulydighed, ville hans kongedømme ikke fortsætte og at “… Herren har udsøgt sig en mand efter sit hjerte ...“ Første Samuelsbog 13:14. Davids længsel var at kende og og adlyde Guds ord i hans liv, som vi kan læse i mange af hans salmer, specielt salme 119. Dette gjorde ham til en mand “efter Guds eget hjerte”, og vi kan være det samme, hvis vi også kaster os helhjertet ind i at lære af Gud, så vi kan kende og gøre hans vilje!

Engang så Jesus mennesker putte penge i tempelkassen: “Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter ... Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.’” Markusevangeliet 12:41-44. Enkens indstilling har gjort hende til et eksempel for alle generationer. Igen ser vi, det er ikke bare hvad vi gør eller siger der betyder noget, men at lige meget hvad vi siger og gør bliver gjort med en inderlig trang efter at behage Herren.

“Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker.” Kolossenserne 3:23.

Gøre faderens vilje

At forstå Gud på denne måde giver alle livets opgaver mening. I Prædikerens Bog skriver Salomo eksempel efter eksempel for at illustrere de ord, han begynder bogen med: “Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed.” Prædikerens Bog 1:2. Dog giver han en håbefuld konklusion i slutningen af bogen: “Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt.” Prædikerens Bog 12:13-14. Lad os alle, om vi er gamle eller unge, leve på denne måde så vi glæder Guds hjerte!

Resultatet af en sådant liv vil blive som Esajas profeterede: “Du stiger ned, så bjergene ryster foran dig; intet øre har nogen sinde hørt, intet øje har set en anden Gud end dig, som griber ind for den, der håber på ham.” Esajas' Bog 64:4. Vi kommer til at opleve det, Peter havde grebet: “Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke;  og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur.” Peters Andet Brev 1:3-4. Vi lærer Gud mere og mere at kende og lidt efter lidt forvandlet til hans billede! (Andet Brev til Korintherne 3:18). Så kommer aldrig til at høre de frygtelige ord fra Jesus: "Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I, som begår lovbrud!” I stedet kan leve med den håbefulde forventning, at vi i slutningen på vort liv vil høre: “Godt, du gode og tro tjener … Gå ind til din herres glæde!” Matthæusevangeliet 25:21.