Ikke tid til at lytte til anklageren

Jeg var blevet vant til at være enig i hans modløse løgne, undtil Gud viste mig, hvad der skulle forandres i mit liv.

Skrevet af Heidi Baardsen
Ikke tid til at lytte til anklageren

“Du er en egoistisk mor. Du er ikke en kærlig mor. Du har kæmpet mod de samme ting i flere år. Du burde have gjort mere fremgang nu. Du har altid været på denne måde, og du kommer altid til at være det.”

Det var ofte de samme slags situationer der udløste disse indre samtaler. Jeg ønskede at gøre det gode og følge Jesus, men jeg blev stadig vred på mine børn, sagde hårde ting til min mand eller tænkte for meget over, hvad andre mennesker synes om mig. Så snart disse ting skete, mærkede jeg beskyldninger inden i. Jeg følte mig plaget af skyld og modløshed over, at der aldrig ville ske en virkelig forvandling i mig. Faktisk, selvom jeg frygtede det, var jeg blevet vant til at lytte til og være enig i disse tanker. Jeg følte mig lammet og svag, og det virkede som om, Gud var langt væk.

Jeg var klar over, at disse beskyldninger ikke kom fra Gud, fordi de ikke bragte fred eller tanker om fremtid og håb med sig (Jeremias Bog 29:11). Jeg vidste, at disse tanker kom fra Satan, som i bibelen bliver beskrevet som en “anklager” (Johannes’ Åbenbaring 12:10). Og jeg vidste også, at Satans intention var at stjæle min fred og glæde, fordi han er en tyv og en ødelægger, som ønsker at ødelægge min tro. Men jeg følte mig stadig magtløs til at gøre noget med det, fordi jeg følte at det var sandt. “Jeg ved det,” tænkte jeg. “Det er alt sammen sandt. Jeg kan ikke. Jeg kan bare ikke være god.”

Jeg vidste, at der var kraft i Guds ord og i bøn, men når anklageren hviskede i mit øre, var jeg bundet, og det virkede som om, det ikke hjalp at bede. I livets travlhed havde jeg ikke prioriteret at læse Guds ord eller at bede særlig meget. Så, når Satan kom med hans anklager, havde jeg ingenting at kæmpe med. Jeg lod mig selv dvæle i mine tanker og følelser, indtil jeg følte mig så nedtrykt og modløs, at jeg ønskede at kravle under en sten og aldrig komme ud.

Tingene bliver klare

På et tidspunkt igennem en af disse tider, besluttede jeg mig for at lede efter alle de vers, jeg kunne finde, om at have Gud nær og få styrke og hjælp af ham. Des mere jeg læste, des klarere blev det for mig, at der er betingelser og krav for at modtage kraft fra Gud og have ham nær. For eksempel, Anden KrønikeBog 16:9: ��For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham …” Og Jakobs Brev 4:7-8: “I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer …”         

Jeg blev nødt til at spørge mig selv, er mit hjerte helhjertet med Gud, når jeg vælger at lytte til anklageren? Har jeg underordnet mig Gud og holdt mig nær til ham med et rent hjerte, når jeg dvæler ved deprimerende tanker om, hvordan det er gået i fortiden? Ikke engang tæt på. Betingelserne for at modtage hans styrke og hjælp var nu krystalklare for mig. Mit hjerte var ikke helhjertet med Gud. Jeg havde stolet på mine egne følelser og fornuft i stedet for at tro helt på ham og hans løfter. I stedet for at bruge min tid og mine tanker på at søge hans vilje og finde ud af, hvad der er velbehageligt for ham, havde jeg brugt den på at have samtaler med anklageren. Jeg skulle kæmpe for at holde mine tanker og mit hjerte rent for Gud, for at modtage hans kraft, så anklageren kunne give slip på mig.

Jeg skulle være aktiv

Indtil da havde jeg haft undskyldninger for ikke at have tid nok, men jeg tog en beslutning om at bruge de ekstra øjeblikke, jeg havde, i det hektiske hverdagsliv til at læse Guds ord og bede. Jeg har fundet ud af, at når jeg aktivt søger hans vilje for mig i alt, hvad jeg siger og gør, og kommunikerer med Jesus som min ven og forbeder og beder for andre, bliver det en anden slags kamp. Når jeg har Guds ord i mine tanker og er fyldt med ånden, så er jeg mere vågen i fristelserne, og jeg er i stand til at kæmpe mod ting som utålmodighed, at søge ære, osv., føre de kommer ud af mit legeme. Guds ord er det våben, som overvinder disse fristelser. Og hvis jeg ikke har Guds ord, så kan jeg selvfølgelig ikke sejre.

Jeg er ikke længere i forsvar, føler mig lammet og hjælpeløs, når jeg ser min synd. Jeg har opdaget, at jeg ikke har mere tid eller plads i mine tanker til Satans anklager, og han kommer faktisk sjældent med dem. Han er blevet eksponeret som en løgner. Ja, jeg har et kød, hvor der ikke bor noget godt, som vi læser i Romerne. Og jeg bliver fristet og er måske endda faldet, men Guds tanker for mig er fremtid og håb. Jeg behøver ikke blive modløs og håbløs, for jeg kan erkende og stå op igen og bede og tro på, at det kommer til at lykkes næste gang. Hvis jeg har forberedt mig ved at holde mig nær til Gud og fylder mig selv med hans ord, så jeg har noget at kæmpe med, så er jeg garanteret sejren næste gang!

Jeg ved, at jeg desperat afhænger af at forblive i offensiven. Jeg skal bruge min tid rigtigt, specielt i mine tanker, og søge Guds vilje, våge og bede og aktivt kæmpe. Når der kommer situationer på min vej, og ånden viser mig mere af “jeg, mig og mit,” kan jeg holde mig nær til ham ved at adlyde hans ord og holde mit hjerte rent og helt for ham. Ved at gøre dette holder jeg altid betingelserne for at modtage styrke og hjælp fra Gud, til at sejre over anklageren.

Måske er du interesseret i at læse mere om anklageren, og hvordan du kan sejre over ham i følgende artikel:

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

Download gratis e-bog

Så stor en frelse

Skrevet af Sigurd Bratlie

Apostlen der skriver Hebræerbrevet kalder det et «formaningens ord». Hensigten med denne bog er at forstærke og udvide den formaning, og bringe tro og frelse til alle som har et himmelsk kald. Alle der følger opfordringen fra Hebræerbrevet kan opnå denne store frelse.