Ingen behøver at synde!

“Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” Jakobsbrevet 1:2-4.

Fristelse er ikke synd. Det er en prøve på min tro—en prøve på om jeg lever for mennesker eller Gud—en prøve på om jeg frygter Gud eller ikke. “Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.” Første Johannesbrev 1:8. At have synd betyder at have lyster og begæringer. Men ved at være trofast i fristelsens stund, kan jeg tilintetgøre ham der har dødens magt. Derfor kan jeg kun regne det for glæde, når jeg kommer ud for prøvelser.

“Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.” Jakobsbrevet 1:12-15.

Du skal stå fast i dine prøvelser, og bringe de ting du fristes til ind i Kristi død. Hvis du bærer rundt på en anklage, får det en effekt på din ånd. Så kan du ikke være levende for Gud. Når du er levende for Gud, elsker du din broder og anklager ham ikke! De, der tager imod formaningerne i bibelen, er levende for Gud. Ligemeget hvor ubehagelig en person kan være, kan han ikke fremtvinge synder som vrede, utålmodighed, irritation, osv. i en anden person. Med andre ord er det de aldrig andres skyld. Synden i dit kød bliver vækket, ved de ting der sker. Hvis du da begynder at ankalge andre i dine tanker, er du faldet i synd og har ikke stået fast i prøvelsen.

Selvom jeg har synd, er intentionen ikke at jeg skal falde i synd. Fristelse er en prøve på min tro. Dette er et meget spændende liv. Selvom jeg har synd i mit kød, behøver jeg ikke at synde!

“Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen.” Hebræerbrevet 2:14. Døden er en kæmpe skuffelse for mange mennesker, fordi det ender alle deres menneskelige planer. Vi kan vinde evigt liv, ved at stå fast i vore prøvelser. Jesus kom for at frigøre alle de, der på grund af frygt for døden, blev holdt i trældom hele deres liv.

“Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.” Hebræerbrevet 2:16-18. Han måtte blive som sine brødre! Er det ikke enkelt? Når vi lider i køder, bliver vi også færdig med synden. Jesu ånd blev aldrig uren fra synden i hans kød. Hvilken ypperstepræst vi har!

Uddrag fra bogen “Hyrde og Profet”

© COPYRIGHT STIFTELSEN SKJULTE SKATTERS FORLAG, NORGE | brunstad.org