Jeg har valgt at tro på Gud

Jeg har valgt at tro på Gud

«Du har mest sandsynligt fået et diagnose, som …» Lægens ord hang ligesom i luften mens mine tanker fór afsted. Hvad nu?

3 min. ·

«Du har mest sandsynligt fået et diagnose, som …» Lægens ord hang ligesom i luften mens mine tanker fór afsted. Hvad nu?

Hvordan ser min fremtidssituation ud? Får det nogle konsekvenser for mine nærmeste? Hvorfor mig og hvorfor lige nu?

Jeg følte der var så meget jeg manglede at gøre, og at jeg havde mange spændende og interresante opgaver foran mig. Ikke mindst med mine børn og børnebørns opvækst. Blev jeg nu mere begrænset i min stilling?
Jeg oplevede noget interessant i bilen på vej hjem. Mine tanker fyldtes med fred og ro, og det var som om jeg fik et nyt perspektiv i livet. De urolige tanker forsvandt, og jeg tænkte på det Paulus skriver i Filipperbrevet 4,6-7: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Ja, selvfølgelig! Jeg som fra før har valgt at tro på Gud, skal dette valg ikke også gælde i denne situation? Måske kunne jeg opleve nye følger af det at tro på Gud. Det at lægge mit liv i Guds hænder på alle områder?

«Lægge sit liv i Guds hænder». Hvordan gør man det? Virker det ikke lidt ligegyldigt, eller? Gør du ikke noget for at blive rask, eller? Jo, selvfølgelig gør jeg det jeg kan for at blive rask, eller det der kan bremse sygdommens udvikling, men mine tanker er ikke bundet af, at jeg SKAL blive rask.

Igen fik jeg et ord fra bibelen: Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, … kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer. (1. Petersbrev 5,6-7)

At bøje sig under Guds vilje er det samme som at vælge at tro på Guds omsorg. Dette valg har givet mig forbindelse med himmelske kræfter. Kræfter og ressourcer man ikke kan forklare eller forstå, før man selv tager skridtet fuldt ud. Hvilket skridt, spørger du måske. Jo, det at forlade mine egne tanker og lade Guds tanker styre mit liv.

Jeg har valgt at tro på Guds gode og omsorgsfulde hænder. Igennem alle forskellige situationer der kommer, vil Gud give mig mulighed til at blive løst fra min menneskelige reaktionsmåde. Det kan være bitterhed, bekymring og mange urolige tanker og meninger. I denne situation har jeg valgt at tage konsekvenserne af at tro på Gud. Hvordan det? Jo, jeg har valgt at takke Gud for alt. Det har givet mig fred i mit sind, og en taknemlighed for alt jeg stadigvæk kan bruge mine ressourcer til. Når de urolige tanker «banker på døren», behøver jeg ikke at lukke op. Gud viser os en anden «dør», vi kan bruge – «troens dør.» Gennem den kan jeg have forbindelse med ham. Denne dør bruger vi, når vi henvender os til Gud med de behov vi har i hverdagen. Der svarer vor himmelske fader, han har den fulde oversigt over det, der er bedst for os – i et evighedsperspektiv.

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.