“Jeg vil være som dig …”

Du har måske aldrig set filmen "Junglebogen". Jeg tror, den er blevet udgivet igen, men da jeg var barn, så jeg den originale Disney animerede film fra 1967, og der var en sang jeg elskede. Abekongen synger for Mowgli:

Jeg vil være som dig 
Jeg vil gå som dig, tale som dig, også
Du ser det er sandt, en abe som mig
Kan lære at blive som dig også …

Og på en måde historien om mit liv …

Kan jeg være som dig?

Som jeg blev mere voksen og en ung kone og mor, kom denne underbevidste idé på arbejde. Jeg følte mig underlegen i forhold til alle omkring mig; jeg havde ikke helt fundet ud af, hvilken slags person jeg var, men under alle omstændigheder vidste jeg, at jeg ikke kunne lide min personlighed. Så jeg valgte en person, som jeg så op til og ønskede at være som og begyndte at se ud som dem, tale som dem og ordne mit hus som dem.

Jeg troede, at hvis jeg opførte mig som dem, ville jeg blive som dem—effektiv, personlig, velorganiseret, åndelig, sød og/eller populær. Hvis det ikke fungerede med den første person, gik jeg videre og valgte en anden “helt”. Jeg prøvede disse personligheder en efter en, men en efter en passede de ikke rigtigt, og jeg kunne ikke få det til.

Det var ikke bare ønsket om at prøve—jeg prøvede ikke kun at se ud som dem, men havde øvet deres fraser og rutiner i mit dagligliv, så jeg på ydersiden så ud til at være effektiv, mild, velorganiseret, hårdtarbejdende, osv. Grunden til at jeg ikke kunne få det til, var fordi det var en skam, og jeg fandt snart ud af, at min rigtige personlighed stadig var der under overfladen, ligesom kassen med mit ynglingstøj derhjemme, som jeg var usikker på at bruge omkring mine venner, fordi jeg ikke troede, de ville lide dem.

Natur vs. personlighed

Det tog mig et stykke tid at finde ud af, at når jeg målte mig selv efter, hvordan andre mennesker var, så blev jeg overfladisk. Jeg var bare et spejl der afspejlede hvad andre mennesker tænkte og sagde, og reagerede som jeg troede, de ville reagere.

Men en dag fik jeg en åbenbaring. Jeg fik virkelig forståelse for forskellen på natur og personlighed, og det var dette: hvis jeg har en stille og gnaven natur, kan jeg blive forvandlet fra gnaven til taknemlig, men jeg vil sikkert stadig være en stille person. Hvis jeg er højlydt og arrogant, kan jeg blive forvandlet fra arrogant til ydmyg, men jeg er sandsynligvis stadig en ret højlydt person.

Det gik også op for mig, at min personlighed var sådan, som Gud havde bestemt sig for at skabe mig, og hvordan kunne jeg være utilfreds med dette?

I stedet for at se på andre mennesker og vælge en personlighed, som jeg foretrak, skulle jeg arbejde med det, jeg havde. Og jeg fandt ud af at ved at vende mig til Guds ord i tider med både stress og succes, blev jeg “hærdet” til at reagere på en guddommelig måde—jeg blev langsomt forvandlet fra den natur, jeg var blevet født med. Jeg fandt ud af, at jeg havde brug for det faktiske Guds ord, ikke bare en eller andens beskrivelse af det …

Hvad Gud ønsker, du skal være

“Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. …” Kolossenserbrevet 3:16.

Ordet underviser os, det dømmer os, det opmuntrer os og eftersom det “bor i os”, udvikler vi os til at være vor egen personlighed i Kristus, og vi bliver overbeviste. Ordet bor i os, når vi bruger tid på at læse det, tænke på det og modtage det. Og ved at bede Gud om at: Giv mig lys over mig selv—hvordan burde jeg reagere, hvad burde jeg tænke?

Når vi bevidst befrier os selv fra vor menneskelige natur lidt efter lidt, kan vor personlighed skinne frem og blive brugt, som Gud ønsker den skal bruges. Jeg forstod endelig, at Gud havde skabt mig med den personlighed, han ønskede, jeg skulle have, til den mening og vej han havde for mig i livet. Jeg fandt også ud af, at som vi lever under Guds vejledning, blomstrer vi og vore personligheder udvikler sig; vi vokser mere op til det, Guds ønsker, vi skal være.

Hvis vi ikke bliver lidt af hoveder, hvis vi bare efterligner andre mennesker, som vi ser op til, så vandrer på en meget skrøbelig sti som en dag vil smuldre omkring os.

Til sidst vil vor trang til at “være som dig, gå som dig, tale som dig”, kun være forbeholdt ham …