Jeg ville give op, men Gud ville ikke give slip på mig

For et par år siden havde jeg det meget svært i en periode. Jeg var ekstremt modløs i min kamp mod synden, og jeg var klar til at give helt op. Det blev for svært. Et helt liv i kamp mod synden virkede bare alt for skræmmende, for hårdt. Hvornår kunne jeg få en pause? Hvordan kunne jeg «ikke blive træt af at gøre det, som er ret», som der står i Galaterbrevet 6,9?

Med megen tålmodig opmuntring fra min mor, forstod jeg, at kilden til mine problemer var, at jeg var begyndt at miste synet på mit mål. «Uden syner er et folk ladt i stikken.» Ordsprogenes Bog 29,18. Dette begyndte at blive sandt i mit liv. Jeg var blevet for fokuseret på mit liv på denne jord, og glemte at se frem til evigheden. Hvordan kan en soldat holde ud i kamp, når han ikke ser målet foran sig – slutningen af krigen og opnåelse af det, han har kæmpet for?

Hvad er min vision?

Moses valgte «hellere lide ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opnå en syndig nydelse … for han havde lønnen for øje.» Hebræerbrevet 11,25-26.

Jeg begyndte at grave i Guds ord for at finde ud af, lige præcis hvilken løn jeg kan se frem til. «Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.» Johannes' Åbenbaring 3,21. Det løfte alene lyder som grund nok til at leve et sejrende liv! Men mens jeg læste, fandt jeg også så meget mere:

I himmelen skal jeg forenes med alle dem, som har fulgt Jesus på vejen i sejr over synd – fra de første disciple helt ned til min egen kære mor. Der skal være fuldkommen fred og enhed – ubesmittet af synd. De syndige tilbøjeligheder jeg finder i min egen natur, skal aldrig mere give mig sorg. I stedet skal jeg udstråle godhed, kærlighed, glæde; alle de dyder jeg får, når jeg sejrer over synd!

Jeg skal være sammen med Jesus, som jeg elsker over alt andet, i al evighed!

En bemærkelsesværdig forandring

Jeg kan huske, at jeg dengang tænkte, at selvom det at leve for Gud skulle gøre hver dag på denne jord til en overvældende kamp, selvom jeg skulle føle mig elendig resten af mit liv, så ville det alligevel være det værd til sidst, da jeg skulle møde Jesus og få min løn.

Så jeg gjorde det. Jeg gav alt op og gav mit hjerte helt til Gud. Jeg sagde til mig selv: «Bare et kort, elendigt liv, og så kan jeg gå ind i den glæde, som Gud har lovet mig.»

Men så skete der noget mærkeligt. I stedet for at være elendig, så blev jeg glad! Jeg oplevede personligt de ord, som Gud sagde til Abraham i Første Mosebog 15,1: «Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor.»

Med Gud som mit skjold og med øjnene fæstet på målet foran mig, kan jeg herske i sejr over synd. Når jeg nu kommer i fristelser, bringer det mig glæde, for jeg ser, hvad jeg kæmper for, hellere end at fokusere på lidelserne. De er muligheder der tjener til at bringe mig nærmere målet, hvis jeg tager dem på den rigtige måde.

De mørke, tunge følelser vil stadig prøve at få fat i mig, når det bliver hårdt, men nu ved jeg, at kilden til disse følelser er vantro på Guds løfter. Og jeg kan sejre over dem ved at vælge at tro på Guds ord og fæste mine øjne på målet.

At smage lønnen

Og det bedste jeg har opdaget, er at jeg ikke behøver at vente til jeg kommer til himmelen for at smage lønnen for min trofasthed. Guds velsignelse begynder allerede her i dette liv. Sejr over synd har givet mig fred og glæde, og de kampe jeg skal kæmpe er korte og afgørende. Gud giver mig styrke til ikke at gå træt i mine prøvelser, og jeg bliver styrket i min ånd, når jeg læser hans ord.

Der står skrevet, at Herrens øjne farer over hele jorden for kraftigt at styrke dem, hvis hjerte er helt med ham, og dette er min trøst (Anden Krønikebog 16,9). Med Gud ved min side og målet foran mig, er jeg uovervindelig i min kamp mod synden. Tak Gud for de løfter, han har givet til dem som er trofaste mod ham!