Jesus: den bedste formidler jeg kunne bede om

Føle afstand til Gud

Hvad var denne følelse?

Jeg kan huske, at jeg oplevede det som 6-årig. Jeg stod foran skoleinspektørerens dør og ventede på at få skæld ud, fordi jeg over-ivrigt havde kastet et stykke legetøj over skolens hegn. En slags dyb skyldfølelse, ikke direkte frygt, men en ondt-i-maven nervøsitet, jeg tror vi alle har på nogle tidspunkter i vore liv.

Jeg følte det nu, som ung voksen, som jeg tænkte over mit liv, og hvordan mit forhold til Gud var. Jeg vidste, at jeg elskede Gud og havde været kristen i et stykke tid, men jeg mærkede stadigvæk afstand. Jeg kunne relatere til historien i Første Mosebog om Adam der ville gemme sig fra Gud, da han havde spist af træet, hellere end bare at tale med Gud, som han altid havde gjort.

Var det sådan, det skulle være? Jeg kan huske et citat fra Winston Churchill’s biografi, som af en eller anden grund stod for mig: “Jeg elskede min mor inderligt—men på afstand.”

Jeg føler mig så bevæget over at dele dette med dig, kære læser, fordi jeg nu i stigende grad oplever, at dette “afstands”-forhold er blevet fortid, og ikke er, hvordan Jesus ønsker, vi skal leve.

Jesus – Min personlige formidler!

“For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus …” Første Brev til Timotheus 2:5.

En formidler fører to parter sammen og skaber dialog. I den gamle julesang “Hark! The Herald Angels Sing,” bliver Jesus beskrevet i denne linje: “Tilfreds, som menneske, blandt mennesker, Jesus, vor Emmanuel!” (som betyder “Gud med os”). Kunne Jesus virkelig være tilfreds med at være sammen med os mennesker, med alle vore egoer, problemer med andre og fejhed? Kunne han virkelig?

Jeg vidste, jeg havde tidspunkter, hvor jeg virkelig følte mig i selskab med Jesus, specielt når jeg var i kirke og sang og bad, men lige nu følte jeg, at Gud var millioner af kilometer væk. Nu havde jeg virkelig brug for en formilder. Jeg tænke over, hvad jeg ville sige til formidleren?

“Vær venlig og fortæl Gud at jeg føler mig så uværdig til at tjene ham. Jeg føler mig dårlig over, hvordan jeg har taget tingene, og jeg er i tvivl, om jeg er den rigtige slags menneske til at være hans discipel. Jeg føler mig beskidt og nedtrykt af synden i mig og omkring mig.”

Hvordan ville en formidler som Jesus svare? En formidler som havde taget en menneskenatur som min på sig for 2000 år siden, boede hos menneskene og oplevede de sammen fristelser, som jeg gør, hver dag. Hvad ville være hans svar på mit spørgsmål til Gud? Jeg kan forestille mig det:

“Jeg har et budskab til dig fra min fader og din fader i himmelen. Det står alt sammen skrevet i bibelen, men jeg ønsker, at du virkelig tror, det er skrevet til dig personligt.

“Før du blev formet i maven, kendte jeg dig, og jeg tænker og beder for dig hele tiden (Salmernes Bog 139). Jeg kender dig bedre, end du kender dig selv. Jeg forstår fuldstændig, at du ikke er perfekt, og du kommer til at møde meget mere i din natur, som du hader, men jeg elsker dit hjertes sindelig! Du ønsker at tjene mig, selvom du ikke kan se mig (Peters Første Brev 1:8), og du sørger over synden og prøver ikke at undskylde eller beskylde det på andre omkring dig.  

“Jeg elsker min skabning, men mest af alt elsker jeg dig – ja, jeg gav mit liv for dig som en løsesum, og du skylder mig ingenting (Første Brev til Timotheus 2:6). Her i himlen bevidner mange din udholdenhed i det daglige løb (Hebræerne 12:1). I dag er en ny dag, jeg har skabt, og jeg vil styrke dig til at tage de rette beslutninger. Nu skal du kæmpe troens gode strid (Johannes' Åbenbaring 3:8; Første Brev til Timotheus 6:12 og 1:18.)”

“Jeg tror bare på ham,” tænkte jeg. “Jeg tror på, hvad han siger, i stedet for det jeg fortæller mig selv.” Det var sådan en utrolig enkel beslutning, men det åbnede en helt ny verden, som styrkede mit forhold til Jesus. I denne tilstand af tro, glæde og kærlighed til Jesus sprang mit hjerte—han elsker mig virkelig, ligesom jeg er. Jeg kan tage det, som det står skrevet, ligemeget om jeg synes, jeg fortjener det, eller ej! Han ser virkelig min dybeste længsel for Gud og alt som er godt. Ja, jeg har en falden natur, men han ser mit hjerte og siger, at jeg tilhører himlen—ligesom jeg er!

Læs også: Et kærlighedsbrev fra Gud til dig

Lukke hullet

Johannesevangeliet 14 er et fantastisk kapitel. “Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig!  I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?” Johannesevangeliet 14:1-2. Så siger Jesus, “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen.” Johannesevangeliet 14:12.

Med dette oprejste, troende hjerte kommer vi tålmodigt i vore bønner til en kærlig Gud, som vil styrke os i vore daglige kampe (Hebræerne 4:16). Ikke mere kærlighed på afstand, men hjerte til hjerte forbindelse med vor frelser. Han er meget nær i nødens stund—hvorfor? Fordi han har været igennem de samme fristelser, og beder selv nu om at jeg kan sejre, ligesom han sejrede (Hebræerne 4:15).

Hvad er hemmeligheden til at opleve uafbrudt kontakt med min formidler og Gud selv? Des mere jeg giver slip på min egen fornuft og overbevisninger om alt og åbner mit hjerte for Guds sandhed, des mere vil jeg opleve et dybt og kærligt forhold med Jesus. Jeg skal praktisere dette hver dag—lige nu, og når alt inde i mig skriger noget anderledes. “… let God be true but every man a liar.” Romans 3:4.

Jeg er ubeskrivelig taknemlig for den tro, han har givet mig, og min største længsel er at mange flere også kan opleve det! Dette er i sandhed et utroligt liv! I hans nærvær er der fuldkommen glæde!