Jesus kan helbrede min elendighed

Det er ikke unormalt for en kristen at høre ordet “elendig”. Vi er alle syndere. Ingen af os kan opnå Guds oprindelige plan for os. Vi er langt fra perfekte. Ufuldkomne. Utilstrækkelige. Skal det være sådan?

Paulus skriver i Romerbrevet 3,23 «for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud.» Det er sandt, at jeg kommer til kort. Der er sandhed i udsagnet om, at jeg er ufuldkommen. Men sandheden er meget mere end som så.

Det er ikke svært for mig at se, at jeg blev født i synd. Livets mange situationer får synden frem i mig på den ene eller den anden måde, og før eller siden møder jeg sandheden; jeg strækker ikke til. Jeg er konkurs.

Men mange mennesker stopper her. Det er let at blive tilfreds med at være konkurs.

Der ligger en trøst i at acceptere, at det er uundgåeligt, at jeg kommer til kort. Det betyder, at jeg ikke behøver at prøve. Ikke særlig meget i hvert fald. Ingenting af det jeg gør, kan få mig frelst, ikke sandt? Og jeg har fået tilgivelse, så Gud kan ikke engang se mine synder. At være elendig og utilstrækkelig er bare noget jeg skal være, til jeg kommer til himmelen.

Tanker som dette er ofte ikke bevidste. Men de er der. Og de lyver.

Den store lægedom

Jesus kaldes den store læge. «De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.» Markusevangeliet 2,17. Det er godt at acceptere det faktum, at jeg egentlig er et ødelagt menneske. Man hvad andet gør en læge, end at gøre folk bedre? Ja, jeg er svag og elendig, men det er ikke meningen, at det skal forblive sådan! Ja, jeg blev født ind i denne verden i synd, men det er ikke meningen, at jeg bliver ved med at synde.

«Gå, og synd fra nu af ikke mere!» Johannesevangeliet 8,11. Den store læge har magt til at helbrede mig fra min synd. Jeg behøver ikke at være syg. Jeg behøver ikke at være elendig. Jeg behøver ikke at synde. Han har magt til at helbrede synden inde i mig. Få sygdommen ud med rødderne. Gøre mig bedre.

Og det kræver at jeg går på den vej, han har banet. «Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse.» Kolossenserbrevet 3,5. Når fristelser til alle disse ting rejser sig inde i mig, så nægter jeg at være enig med dem. Jeg vil fornægte deres magt over mit liv. Jeg er ikke en slave under disse ting; jeg er lydig imod Jesus (Romerbrevet 6,12)! Jeg døder dem.

En ny skabning

Menneskeheden har brugt lang til på at være syg. Der findes ikke en mirakelkur, der gør mig til en perfekt person på én dag. Det er hellere et livslangt program, der kræver nøje lydighed, for at det skal læge mig ordentligt.

«Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.» Andet Korintherbrev 3,18.

Så selvom jeg ikke kommer til at få del i fylden af guddommelig natur i morgen, behøver jeg stadig ikke at være tilstrækkelig. Lige nu, i dag, kan jeg blive lidt mere forvandlet til Guds billede. Jeg behøver ikke at være den samme person i dag, som jeg var i går. Den utålmodighed, stolthed og bekymring som jeg så i mig selv i går, er død! – Ved at fornægte de syndige tanker, der kommer op, så jeg døder dem.

Og måske kommer der mere af det i morgen, men Jesus vil hjælpe mig til også at døde det. Intet af det, der kommer op fra mit syndige kød vil få lov til at leve. Lægens ordre. Jeg vil gøre det, der skal til for at blive helbredet!

«Nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke? Ja, jeg lægger vej i ørkenen og floder i ødemarken.» Esajas' Bog 43,19. Gud er skaberen. Han kan gøre mig, som er helt sønderknust, til noget helt nyt. Det er ikke bare hovedpinetabletter og plaster. Der vil komme en ny person frem i mig. Ikke en finpudset version af det gamle syndige jeg, men en helt ny skabning. Jesu liv vil skinne frem fra mig (Galaterbrevet 2,20).

Se på Peter. Ude af stand til at indrømme for en tjenestepige, at han kendte Jesus – også han var svag og elendig (Lukasevangeliet 22,56-57). Men takket være den store læge, så lærte Peter at døde det. Han blev helbredt fra sin fejhed. Han kunne stå op foran en hel folkemængde og forkynde Guds ord (Apostlenes Gerninger 2,14). Det er ikke den samme Peter, som var så bange for, hvad tjenestepigen tænkte.

At medgive, at jeg er utilstrækkelig, er et godt skridt fremover. Men der er en vej at gå! Jeg vil ikke stoppe med at kæmpe, for jeg er bedre. Jeg vil ikke stoppe, før jeg er uden synd. Jeg vil ikke stoppe op, før jeg kan sige som Paulus: «Jeg har fuldendt løbet!» Jeg vil også komme til det punkt, hvor jeg er færdig. Der, hvor der ikke er mere synd. Der, hvor der er en ny skabning i mig, og jeg kan modtage min retfærdighedskrans! (Andet Timotheusbrev 4,8)

Jeg ønsker også at blive helbredet.

Gør du ikke?