Jesus, min gode ven!

Åshild Opitz har haft Jesus som ven i snart 40 år og deler nogle af sine erfaringer her. Hvordan kommunikerer hun med Jesus? Og hvordan ved hun, at han egentlig findes?

Jeg har en ven, som har al magt i himmel og på jord. Han er altid tilgængelig og kender mine forhold ud og ind!

Han er sandhedens stemme i mit hjerte, som elsker mig og som viser mig mine fejl uden at bebrejde. Tilgivende og god, viser han mig, ved sit gode forbillede, en ny og bedre måde at tage mine forhold på. Det er også ham, der virker en stor længsel og kraft til at følge denne vej.

Hvordan kommunikerer du med Jesus?

Jeg kan snakke med Jesus enten højt eller inde i mig selv. Han behøver heldigvis ingen fine formuleringer. Han indbyder alle, der har tungt at bære til at komme og lære af ham. Så vil han hjælpe os til at finde hvile for vor sjæl.

Mange gange må jeg sige til Jesus: «Hjælp mig nu, du kender de forhold jeg er i», «Vis mig hvad der er rigtigt og godt at gøre!» eller jeg kan spørge ham «Hvorfor er jeg så urolig nu?»

At kommunikere er også at høre. Der i stilheden kan jeg høre hans tale i mit hjerte. Så giver han mig nye tanker. Han viser mig, hvad min uro kommer af. Det kan være bekymring, eller at jeg går med krav til andre. Det at ville leve op til andres forventninger skaber også stor uro. Ofte minder han mig om et bibelord, som jeg kan tage til mit hjerte og leve efter. Når jeg følger det ord, får jeg også hvile og glæde.

Det er så godt, at ingenting er for småt til at komme til Jesus med – han har hjulpet mig med dagligdagens små vanskeligheder på forunderlige måder.

Hvordan kan du vide, at Jesus ikke bare er en fantasiven?

Jeg har været så heldig at se ældre mennesker på nært hold, som har haft Jesus som deres ven hele livet. De bad Jesus om at overtage roret i unge år, på samme måde som en styrmand vælger at overlade skibsroret til en lods, der kender det vanskelige farvand bedre. Når du har set sådanne livsskib, der har klaret alle skjulte skær og brændinger, ved du, at her er der en lods du også trygt kan overlade dit ror til. Deres udstråling af godhed, glæde og taknemlighed overbeviste mig. De havde hørt på det, Jesus sagde igennem deres samvittighed i livets valg. Jesus var ingen fantasiven, men en virkelig ven og lods.

Det var ikke sorger og prøver, de havde undgået, men egoisme, bitterhed, misundelse og bekymring. Det liv, jeg så det førte til, gjorde at jeg også, da jeg var 15 år gammel, bad Jesus komme ind og tage ledelsen i mit liv. Det er det bedste jeg har gjort! I dag er jeg 54 år og fuldstændig afhængig af hans vejledning og styrke!

Hvordan bliver man Jesu ven?

Jeg mærkede, at jeg havde brug for en tryg ven og lods i livet. Jeg så, at min frygt for ikke at være godkendt af andre, let førte mig til ting, jeg egentlig ikke ville. Ville Jesus være ven med en, som var så viljesvag? Jesus siger: «Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.» Johannes' Åbenbaring 3, 20 (det var det måltid Jesus delte med sine nærmeste venner). Den eneste betingelse er at åbne døren! Jeg mærkede denne banken på hjertedøren, og i dag er jeg meget glad for, at jeg åbnede døren for ham! Jeg bad ham helt enkelt om at tilgive min synd og lede mit liv. Siden har han været herre på mit hjertes trone, og han har så meget at sige mig!

Hvad hjælper det at have Jesus som ven?

Det er umuligt at kunne beskrive fuldt ud, hvilken nytte og trofast hjælp, Jesus har været for mig i livet.

Jeg kan nævne et forhold for 12 år siden. Da var jeg 42 år og fik konstateret, at jeg havde kræft i tarmen. Da blev min tillid til Jesus sat på prøve. Jeg havde da været syg i land tid, uden at de fandt ud af, hvad jeg fejlede. Beskeden om at det var kræft kom alligevel som et chok – jeg skulle jo bare have endnu en undersøgelse på sygehuset.

Efter den frygtelige besked blev jeg henvist til et tomt lægekontor. «Lægen kommer snart», sagde de.
Chokeret og bange sad jeg der på en plastikstol og ventede på lægen, der skulle komme for at indlægge mig. Tankerne gik til de otte børn og min mand. Hvad med dem? Skulle de se mig blive mere syg og dø? Min yngste dreng var dengang kun fire år gammel.

Grædende sukkede jeg til Jesus i mit hjerte: «Ved du hvad du gør nu, Jesus? Jeg har kræft og det er sikkert kommet langt, så længe som jeg har været syg. Hvad med vore stakkels børn?» Jeg løftede blikket og fik øje på en kalender, som hang på væggen lige foran mig. Det er en sådan, som har et bibelord for hver dag. Af alle ord i bibelen kunne ingen have truffet mig bedre.

Det var et ord fra Johannesevangeliet 10, 14, hvor Jesus siger:
«Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig.»

Tænk, der hang bibelordet lige foran mine øjne for at minde mig om, at jeg var et af hans får. At han var min gode hyrde, som kendte mig og mine, og at jeg også kendte ham. Aldrig nogensinde havde han svigtet mig, men været der med sin styrke og hjælp. Kunne jeg have fået det mere direkte?

Da lægen endelig kom, spurgte hun hvordan jeg havde det efter at have fået en sådan alvorlig besked. «Jeg har det meget godt nu efter, at jeg læste det ord på kalenderen der», sagde jeg. «Åh, den kalender står jo på den helt forkerte dato, vi glemmer altid at bladre om», sagde lægen.

Der er en stor kraft i Guds ord. Når vi vælge at tro det, efterlader det en urokkelig fred og hvile. Gud hørte vore og andres inderlige bønner om at jeg måtte leve. Det er jeg så ubeskrivelig taknemlig for. Jesus har hjulpet mig sådan, at det ikke er blevet et liv med bekymring for tilbagefald. Jesus kan også stille stormen i dag!

Kræver Jesus noget af os?

På Jesu tid var der mange, der kom til ham for at blive helbredt, men der var få, der var villige til at opgive sine egne planer og følge ham. «I er mine venner dersom I gør det jeg pålægger jer»,(norsk oversættelse) sagde Jesus. Han sagde også, at hvis I elsker mig, holder I mine bud. Til alle sine venner siger han også i dag: «SE, jeg er med jer ALLE DAGE indtil verdens ende!»