Josefs ben

“Josef sagde til sine brødre: »Jeg skal snart dø. Men Gud vil tage sig af jer og føre jer op fra dette land til det land, han lovede Abraham, Isak og Jakob.« Og Josef tog Israels sønner i ed: »Når Gud tager sig af jer, skal I bringe mine ben med op herfra.’” Første Mosebog 50:24-25.

Disse ord fra Josef indholder en fantastisk profeti, men hvad betyder de for os nu i vor tid?

Styrket i tro

Gud havde sværget, at Abraham, Isak og Jakob ville modtage et land; Kanaans land. Det var ikke meningen, at Israelitterne skulle forblive slaver i Egypten. De levede der i Goshen, men Gud ville føre dem ud af det sted. Josef sagde disse ord, fordi han forstod, at de ville møde strabadser og vanskeligheder, når de begik sig ud på deres vandring igennem ødemarken på vej mod det lovende land.

Da Josef døde, balsamerede de ham og placerede ham i en kiste i Egypten (Første Mosebog). “Og I skal tage mine døde knogler med jer,” sagde han. “Jeg vil gå ind i det lovede land sammen med her, ind i Kanaan, det jordiske Kanaan.” Fordi Josef var en stor mand for dem, bar hans ord vægt. Da han sagde det, styrkede det dem i deres tro på, at de ville nå til Kanaan, fordi de havde hans døde ben med sig.

Et himmelsk kald

Da Jakob døde i Egypten, stolte han på sine folk og han velsignede hans sønner. Han var på vej, han var en pilgrim som holdt sin pilgrims stav. Og det er også sådan, det er med os. Vi er pilgrimme her i denne verden på vores vej til det himmelske Kanaan. Nu, i den nye pagt, skal vi, hvis vi vil ind i det himmelske Kanaan, bære Jesu død med os i legemet, helt ligesom Israelitterne bar Josefs knogler med dem ind i det jordiske Kanaan (Andet Brev til Korintherne 4:10). Så bliver vor tro også styrket; vi ser vejen klart og opnår vore mål.

Og de som ikke gør dette bliver opslugt af verden. Det var ikke kun Korah og hans mænd, hvor jorden åbnede sig under dem (Fjerde Mosebog 16), men der er mange siden dengang som er blevet opslugt af jordiske ting, og som har ødelagt deres himmelske kald. Vi må ikke være så dumme. Vi skal holde fast i vor pilgrims-stav, så længe vi er her og bære Jesu død med os i legemet. Så kan vi klart se vejen ind i det himmelske Kanaan, og det vil lykkes for os.