Kæmper du bevidst mod synden?

For nylig hørte jeg nogen bruge et udtryk, der virkelig gjorde indtryk på mig. De nævnte «at tage en bevidst kamp op» med hensyn til synden. Det fik mig til at tænke. Hvad betyder det for mig personligt at tage en bevidst kamp op mod synden?

Jeg kan let miste overblikket hvis jeg ikke er opmærksom. Jo mere jeg tænker på det, des mere indser jeg at det samme kan siges om mit åndelige liv. Når jeg for eksempel ikke fokuserer på at prøve at være ren, kan urenhed let snige sig ind, uden at jeg lægger mærke til det. Eller hvis jeg ikke fokuserer på kun at have gode tanker om mennesker og ikke dømme dem, så kan jeg let ubevidst dømme dem. Synder som dette er en del af min menneskelige natur og kan snige sig ind i mit sind, hvis jeg ikke er vågen. Her forstår jeg at der virkelig er en forskel mellem ikke at prøve at gøre noget, og aktivt at prøve ikke at gøre noget. Det er én ting at gå gennem livet og vide at jeg ikke prøver at synde med vilje. Men bevidst at prøve ikke at synde er noget helt andet. Det er her, man indgår en bevidst kamp mod synden. Jeg må have denne bevidste, aktive, bestemte kamp forrest i mine tanker. Jeg må vågne hver morgen med en fast beslutning om at i dag skal jeg ikke synde. I dag skal jeg kæmpe og ikke synde; jeg skal være på vagt.

Fokus på mine chancer

Jeg indser at dette er noget jeg faktisk må kæmpe for. Jeg må tage denne kamp alvorligt. Hver gang jeg bliver fristet til at synde, bestemmer jeg hvor jeg skal tilbringe min evighed. Det kan ikke være mere alvorligt end dette. Hvis jeg ikke er nøje med altid bevidst at være i nød over mig selv – en længsel efter at forvandles – så kan jeg let komme ud af denne nød. Pludselig er det ikke så vigtigt for mig at få sejr, eller det spiller ingen rolle om jeg er lidt utålmodig eller lidt uren. Nej, for mig er det blevet vigtigt at jeg virkelig fokuserer på min frelse. Det er grunden til at jeg er på jorden; grunden til at jeg blev kaldt fra før jordens grunnvold blev lagt. «Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse.» Filipperne 2,12. Gør jeg det? Er det min største interesse?

For eksempel er det at være mere tålmodig noget jeg har arbejdet med på det seneste. Jeg beder om tålmodighed, så når der dukker situationer op, som tester min tålmodighed, fokuserer jeg så virkelig på at være mere tålmodig, så jeg kan få del i mere af Kristi dyder? Når jeg beder om at elske mennesker mere, bruger jeg så min tid til at tænke gode tanker om dem, så jeg udvikler en større kærlighed? Når jeg fokuserer på det, har jeg ikke engang tid til at dømme eller at tænke negative tanker.

Jeg er 21 år gammel, og når jeg ser tilbage, kan jeg se at min tålmodighed er vokset siden jeg var 20. Det er sikkert at jeg har haft muligheder til at vokse i tålmodighed, men hvis jeg ikke havde set dem som muligheder, var min tålmodighed ikke øget. Hver dag på arbejde eller skole er der urenhed omkring mig, men kan jeg holde mig ren på trods af det der sker omkring mig? For at kunne det, må jeg være årvågen og på vagt.

«Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge» 1. Peter 5,8.

Hvis min fjende søger med en sådan intensitet og interesse, skal jeg så ikke fly endnu mere intenst fra synden som han ønsker at vikle mig ind i, og aktivt jage efter frelse og helliggørelse i stedet?

«Sky de ungdommelige tilbøjeligheder, og stræb efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.» 2. Timoteus 2,22.

Tage denne kamp op

Nu da jeg har forpligtet mig til at kæmpe denne bevidste kamp, er jeg virkelig nødt til at følge det op. Det er let for mig at tro, at jeg har opnået noget, bare fordi jeg har bestemt mig for at gøre det. Men sådan fungerer det ikke. Ja, jeg har taget en beslutning, men nu må jeg lave en slagplan og gennemføre den. Der står om Jesus at han blev bønhørt for sin gudsfrygt. (Hebræerne 5,7) Han frygtede virkelig at synde mod Gud, fordi han kendte til syndens ødelæggende kraft. Han havde set synden ødelægge folks liv helt fra tidens begyndelse. Han er vort største eksempel i nidkærhed, og jeg kan drikke af hans nidkære ånd ved at læse i Bibelen og fylde mit sind med den ånd som han havde. Dette sind som hellere vil hugge hånden af end at synde. (Matthæus 5,30) Et væbnet sind som er villigt til at lide i kødet, så jeg kan blive færdig med synden. (1. Peter 4,1) Dette sind glæder sig til de kampe der kommer, fordi jeg ved at sejren er sikker.

Synden må ophøre. Jeg må være ekstremt vågen, hvis jeg ikke vil at muligheder til at blive frelst fra synden passerer ubemærket. Det må dreje sig om liv eller død for mig. «… for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.» Efeserne 6,13. Selvom mine muligheder i dette øjeblik synes at være endeløse, kommer de en dag til at høre op. Da har jeg ikke længere flere muligheder til frelse. Så jeg må bruge dem i dag! Min frelse må være af største betydning i mit liv. Og for min egen del kan jeg sige at det virkelig er sådan.