Kan du beskrives som en trofast person?
I Ordsprogenes Bog står der, at en trofast person er svær at finde. Kan du regnes for en af disse personer?
“Mange råber op om egen troskab, men hvor findes en pålidelig mand?” Ordsprogenes Bog 20:6.
Forfatteren til Ordsprogenes Bog beskriver fuldstændigt at en trofast person er svær at finde! Når en ædelsten er sjælden, er den også meget værdifuld. Trofasthed falder ind under denne kategori!
Trofasthed gælder alle områder
Hvis du hører nogen nævne ordet “utro”, hvad er så din første tanke? Sandsynligvis handler det om et ægteskab, hvor en af ægtefællerne har været utro mod en anden. Selvfølgelig er trofasthed i ægteskabet yderst vigtigt, og der følger ofte elendighed med, når en person ikke er trofast på dette område. Men trofasthed handler ikke kun om denne slags forhold. Faktisk omhandler det alle områder i vore liv.
Gud er trofast i enhver mulig betydning af ordet. Han er beskrevet som, “lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.” Jakobsbrevet 1:17. Gud er fuldstændig trofast mod hans ord, trofast mod hans egne love og trofast mod menneskeheden, hans største glæde er hans skabelse. Han elsker hver person betingelsesløst med en evig uforandrende kærlighed.
Tænk hvis hele verden var som en helhed, hvor hver person levede trofast ifølge hans eller hendes samvittighed, den stemme i vort hjerte der fortæller os forskellen på godt og ondt og minder os om at vælge ret, hvor anderledes ville verden da være! At følge vor samvittighed er en fantastisk start! Men som kristne vil Gud lede os videre. Han har lovet os Helligånden, hjælperen, som vil lede og til hele sandheden (Johannesevangeliet 16:13).
Apostlen Paulus sagde, “I skal ligne Gud som hans kære børn.” Efeserbrevet 5:1. Så han er lysenes fader, og vi er hans kære børn! Guds højeste håb for os er, at vi kan blive ligesom ham, trofast på alle vore veje. Menneskenaturen er korrupt tværs igennem og upålidelig. Der er meget variation i vor attitude og handlinger! Men den gode nyhed er, at vi kan forandre os! Ved Helligåndens kraft kan vi komme til et trofast liv i tanke, ord og gerninger!
Vær trofast
Det er godt at spørge mig selv om, hvad det betyder at være trofast i praksis. Vejen til et trofast liv kan begynde i de meget små ting, overholde et løfte, betale en gæld i tide eller svare ærligt på et smertefuldt spørgsmål. Det kan betyde, at jeg passer på med mine ord. Skal jeg overdrive, når jeg fortæller en historie? Holder jeg på, eller røber jeg hemmeligheder? (Ordsprogenes Bog 11:13). Hvad med mine motiver? Er der et skjult selvisk motiv i det gode, vi gør for andre?
Helligånden vil oplyse mig om alle disse ting og meget mere. Ligesom kærlighed og mildhed er åndens frugter kan og skal være grundlagt i mit liv, så skal trofasthed også. Og ligesom kærlighed og mildhed udvikler sig ved Helligåndens arbejde i mit hjerte og liv, så skal trofastheden også vokse og udvikles, som Gud hjælper mig dag efter dag ved ånden. Når jeg er udholden i lydighed mod åndens mindelser, begynder mit liv at bære dyrebare frugter, som kærlighed, glæde, fred og trofasthed! (Galaterbrevet 5:22)
Leve for at behage Gud
En bestemt forhindring for at komme til et trofast liv, efter Guds standarter er, hvis jeg kun lever for at behage mennesker. Det ligge dybt i menneskenaturen at ville behage andre og få deres godkendelse. Men jeg kan kun være en sand hjælp for mennesker, hvis jeg lever for Guds åsyn, behager ham i det skjulte, ligemeget hvad andre mennesker tænker om mig. Trofasthed i det skjulte fører til et trofast liv – frugter andre kan smage eller se, og blive velsignet af.
At gå tilbage til det vers vi begyndte med, forkynder en trofast mand eller kvinde ikke sin egen godhed. Hvor modsat af menneskenaturen, som hurtigt reklamerer sig selv og ikke prøver at skjule en god gerning! David sagde det så godt i Salmernes Bog 16:2, “Jeg siger til Herren: »Du er min herre,
ingen anden end du er min lykke.«” David havde et trofast sind! Han var nidkær for at give Gud æren, for det gode arbejde han havde gjort i og ved ham.
Det kræver ydmyghed at komme til et trofast liv, i alle de hemmelige hjørne i mit tankeliv, med mine ord og i alle mine gerninger. Men hvilket lykkeligt og velsignet resultat for de som er omkring mig, og ikke mindst for mig selv! Når jeg er fuldstændig forpligtet til at være trofast mod Gud og mod alle de åndens love, han åbenbarer for mig, forpligter han sig fuldt ud til mig, så det lykkes for mig (Første Thessalonikerbrev 5:24-25)
“Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor!” Klagesangene 3:22-23.
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.