Kan Gud virkelig tilgive min fortid?

Bliver du plaget af alle de dårlige ting, du har gjort? Den skade og smerte du har påført andre, ved dine tankeløse ord og uforsigtige handlinger. For ikke at nævne alle de skjulte synder, som kun du kender til. Det føles som om du bærer hele verden på dine skuldre.

Luk øjnene et øjeblik og forestil dig, at Gud har tilgivet dig hver eneste ting, du nogensinde har gjort. Ville det ikke være en enorm byrde, der fjernes fra dit sind? At kunne starte med blanke ark! Ville det ikke pludseligt gøre livet meget mere attraktivt? Det lyder for godt til at være sandt, men er det virkeligt tilfældet? Måske sidder du og tænker: kan Gud virkelige tilgive mig min fortid?

Der skal ikke så meget til for os mennesker, for at blive bitre. Vi bærer let nag, bliver let fornærmet og får en underbevidst tilfredsstillelse i at klamre os til ting, som visse mennesker har sagt eller gjort imod os. Men en sådan baggrund bør det ikke være overraskende, at det næsten er umuligt for os at forstå Guds usædvanlige evne til at tilgive. At tilgive andre virker så langt borte, helt uaktuelt! Det ville være som, at lade som om ting aldrig var sket, lade folk slippe ustraffet!

«Men det fortjener de ikke…» Hvad var det? Stop op et øjeblik, og reflekter over din fortid igen. Er du virkelig i en position til at bestemme, hvad andre mennesker fortjener? Har nogen af os ret til det?

I både den gamle – og den nye pagt står der sort på hvidt, hvad vi syndere virkelig fortjener. Apostlen Paulus siger det sådan: «Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø.» Romerbrevet 8,13. Gud er retfærdig, og hans ord står evindeligt. Det ser mørkt ud – vi fortjener tydeligvis alle dødsstraffen.

Ja, dette er enden, som ville havde ventet på os alle; vi ville have været døde i vore synder, hvis ikke Gud havde vist os sin utrolige kærlighed: «For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde.» Første Timotheusbrev 2,5-6.

Jesus Kristus gav sig selv som løsepenge for menneskeheden! Helt frivilligt kom han ned til jorden og betalte, hvad Gud krævede i sin helhed. Jesus døde som en uskyldig mand, for lige præcis dig! Han døde for os alle, og betalte for vore synder med sit dyrebare blod, og åbnede dermed en vej tilbage til Gud. Paulus beskriver storheden af dette offer i Romerbrevet 5,7-8: «Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.»

Men i Matthæusevangeliet 6,14-15 står der også:  «For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.» Dette gør det klart, at det at tilgive andre ikke kun er en anmodning eller en tjeneste, som Gud vil have til gengæld. Det er et vilkår, og uden at denne betingelse opfyldes, får vi ikke tilgivelse.

Det andet vilkår finder vi i Apostlenes Gerninger 3,19: «Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud.» Denne omvendelse er en operation fra den gamle ferden til noget nyt. Det er ikke bare en skamfølelse, fordi du har syndet, men et helhjertet ønske om aldrig at synde igen.

Disse er livsvigtige punkter og to vigtige spørgsmål at stille sig selv: Hvor hurtig er jeg til at tilgive andre? Og har jeg virkelig omvendt mig fra mine synder?

Dette bør vække hver eneste en af os til en dyb, varig taknemlighed og inderlig kærlighed til Jesus Kristus, som betalte dette offer for os. Han påtog sig kød og blod, sådan at han kunne være i stand til at hjælpe dem. Han vil at mennesker skal leve, som han gjorde; han vil at de skal sejre over synden og herliggøre Gud med sine legemer, lige præcis som han gjorde. Det er også grunden til, at han ønsker at tilgive vore synder: Efter at vi er blevet tilgivet, kan vi begynde på dette nye liv og vise vor kærlighed og taknemlighed ved at følge ham. Vi kan være iblandt dem, som han ikke skammer sig over at kalde sine brødre. Hebræerbrevet 2,9-18.

Mens du tænker på dette, så husk på den kærlighed Jesus havde, da han døde for dig – en retfærdig for uretfærdige – og glem aldrig, at du er blevet renset fra dine gamle synder. For hvor ville nogle af os havde været, hvis vi havde fået det vi virkelig fortjente?

«Han gengælder os ikke vore synder og lønner os ikke efter vor skyld. Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham; så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.»

Salmernes Bog 103,10-12