At kende Gud eller kende til Gud?

Hvis du ikke kender Gud, kan han virke fjern og ligeglad – eller vred og krævende. Men når du lærer ham at kende, vil du opleve, at han har en personlig interesse for dig – både i dagliglivets fristelser og sejre. Man kan lære Gud personligt at kende og lære at forstå hans tanker og veje!

Jeg læste i dag at verdensbefolkningen i 2025 vil være over 8 milliarder. Det er et forbløffende tal! Jeg prøver at forestille mig hvordan det ville være i sådan en stor menneskemængde; mænd, kvinder og børn i alle aldre med en bred vifte af mode, kulturer, religioner og sprog.

Hvem er Gud?

Mine tanker vender sig til skaberen, Gud, som enkeltvis skabte hver eneste en af os. Jeg gad vide, hvor mange af disse 8 milliarder der giver mere end en forbigående tanke til ham, som gav dem en plads her i verden. De fleste mennesker tror på eksistensen af en højere magt og praktiserer en eller anden form for religion, men er det muligt at have mere end viden eller tro på, at der er en skaber, som gav mig livet? Kan man lære Gud personligt at kende – lære at forstå hans tanker og hans veje?

For nogen, som kun kender til Gud, kan han virke langt væk – en fjern, ligeglad skaber, som ikke er særlig interesseret i ens liv. Eller han kan virke som en vred, krævende Gud, som aldrig er helt tilfreds med de mennesker, han har skabt.

Men de som lærer Gud personligt at kende oplever, at han har personlig interesse for dem. De oplever hans tilstedeværelse i dagliglivets fristelser og sejre. De lærer at se sine daglige situationer gennem hans øjne, og at mærke hans omsorg for dem, selv i svære tider. I fællesskab med Gud og hans vilje lærer de, at hans vilje er i hver eneste af disse situationer og valg, som de møder – og i dette dybe forhold til deres skaber, får de også den hjælp og styrke, de har brug for, for at gøre deres skabers vilje. (Hebræerbrevet 8:10-11)

Hvordan kan jeg lære Gud at kende, hvis jeg ikke kan se ham?

For det første skal jeg ville lære Gud at kende.

Johan O. Smith, menighedens grundlægger, opfordrede engang sin bror Aksel til at tilbringe tid sammen med Gud, “fordi du bliver ligesom dem, du er sammen med.” Bibelen er Guds ord til menneskene, og når jeg læser i den og modtager lys ved Helligånden, lærer jeg Gud og hans veje at kende.

Det går op for mig, at jeg ikke kan gøre Guds vilje i min egen styrke. I stedet for at give op og skyde skylden på, at jeg bare er “et menneske,” vender jeg mig til Gud for hjælp. Jeg bliver nødt til at opgive mine planer og idéer og vende mig indad for at høre hans stille stemme.

Hvis jeg er villig til at ydmyge mig og indrømme, at jeg har brug for hjælp, så er Gud mere end villig til at vejlede mig. Det betyder ikke, at livet bliver let og problemfrit, men som jeg lærer Gud bedre at kende, lærer jeg at se situationerne på den måde, som Gud ser dem. Jeg kan se, hvordan han vil have mig til at reagere. Jeg kan se, hvordan han vil forandre mig og igennem trængsler føre mig til guddommelig natur (Andet Petersbrev 1:2-4). Jeg lærer Gud at kende ved at blive mere ligesom ham!

Guds kærlige rettelse

Gud lærer os at tænke som ham gennem kærlig rettelse eller “tugt”. Der står, at Gud tugter dem hans elsker (Hebræerbrevet 12:6). Det føles ikke godt, når jeg hører stemmen indeni, som fortæller mig, at jeg har gjort noget, som ikke stemmer overens med hans vilje. Måske svarede jeg ubevidst igen til nogen, og senere mindede Guds ånd mig om, at dette var forkert, og hvordan jeg skulle have gjort det anderledes.

…en almægtig Gud, der altid er der for at styrke dem og lede dem til glæde, fred og retfærdighed – ligemeget hvad der sker.

Hvis jeg virkelig kendte Gud og hans veje, så kan jeg også se hvordan tugt er godt for mig. Ved at acceptere tugten og reagere på den, bliver min egenvilje nedbrudt, og jeg bliver afhængig af Helligåndens ledelse og hjælp i mit liv. Tugt “giver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den.” (Hebræerbrevet 12:11)

Hvorfor er der så så få af de mange milliarder, som er interesseret i at kende Gud? Der er fordi de som virkelig vil lære Gud at kende, skal opgive deres egne tanker og idéer om hvordan deres liv skal være. De skal have en levende interesse i at rense de ting i deres natur, som ikke er i harmoni med Gud, og de skal lide i kødet (sige “nej” til deres syndige natur ved at tage korset op) for at sejre. Men til gengæld lærer de deres mester at kende som en kærlig fader og en almægtig Gud, der altid er der for at styrke dem og lede dem til glæde, fred og retfærdighed – ligemeget hvad der sker.

Dette er det mest tilfredsstillende liv et menneske kan ønske sig.