Kend dine fjenders svagheder
Jakob skrev om denne utrolige hemmelighed der afslører Satan’s svaghed.
“Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.” Peters Første Brev 5:8.
Siden tidernes begyndelse har Satan været meget succesfuld til at skabe alle slags sorger, lidelser og smerte over hele verden. Han gør dette ved at bedrage mennesker til at tro, at det vil bringe dem tilfredsstillelse og opfyldelse at følge deres lyster.
Han kommer som en lysets engel, dog kun for at stjæle, myrde og ødelægge (Johannesevangeliet 10:10). Han er beskrevet som en bedrager, en morder, en løgner, snu, en stor drage og mørkets hersker i denne tid. I Johannes’ Første Brev 5:19 læser vi: “Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden ligger under for den Onde.”
For at sige det mildt er han et ekstremt mægtigt væsen.
Ja, det er fuldt muligt at jeg, en “normal” ung mand eller kvinde kan overvinde, overmande og knuse Satan under mine fødder! Nøglen til at overvinde sådan et mægtigt væsen, som har holdt hele verden i sin kontrol siden han forførte Eva i Edens have, kan findes i Jakobs Brev 4:7: “I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.”
Jeg finder dette vers en utrolig og vidunderlig hemmelighed som afslører Satans svaghed!
Når jeg står Satan imod ved at svare med et radikalt og kraftigt “Nej!” til alle tanker og inklinationer som ikke er fra Gud, så mister han sin kraft og flygter (Matthæusevangeliet 11:12). Når jeg står Satan imod ved at forberede mig selv til kamp og ved at væbne mig selv med vers, som jeg tror på og ved jeg kan stole på, møder han stærk modstand, taber kraft over mig og flygter (Efeserne 6:11). Når jeg, med Helligåndens kraft, adlyder åndens stemme midt i fristelsens kritiske øjeblik, så mister Satan øjeblikkeligt sin kraft, og jeg kan vende hele situationen rundt. Pludselig flygter dette ekstremt mægtige væsen, som har hele verden under sin påvirkning, fra mig så hurtigt han kan! Han ved, at han ikke har en chance!
Definitionen af at “flygte” er at løbe væk fra et farligt sted. Faktum er, at det mægtige væsen, Satan, oplever det som et farligt sted, når han kommer til en mand eller kvinde som står ham imod! Hvilket våben at have til vor rådighed, når vi tror på dette vers og bruger det, hver gang han banker på.
Selvfølgelig kommer Satan kravlende tilbage for at prøve igen. Men han møder den samme modstand igen og igen og vil flygte hver gang, indtil han ikke gider længere, fordi han ved, hvad han møder.
Jeg er ekstremt taknemlig for den kraft, vi får ved tro på Guds løfter, og hvordan dette garanterer fuld sejr i enhver situation! Lad os alle tro på Guds ord med en enkel tro, den samme som unge David havde, da han stod overfor kæmpen Goliat, så vi alle han sige som ham, “I dag vil Herren give dig i min magt. Jeg slår dig ihjel og skiller dit hoved fra kroppen.” Første Samuelsbog 17:46.
Det er ikke underligt, at Satan flygter, når han møder den slags tro!
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.