Korsets ord: praktisk kristendom

Ordet «kristen» betyder «en der følger Kristus», og i Lukasevangeliet 9,23 fortæller Jesus selv, hvad det betyder: «Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og dagligt tage sit kors op og følge mig.» Dette er essensen i kristendommen, og det gælder for enhver sand kristen, uafhængig af alder, køn, personlighed, baggrund eller omstændighed.

Jesus vidste, hvad han snakkede om

Vi kan følge Jesus i dette, fordi det er det, han selv gjorde, mens han var på jorden. Som et menneske havde han også arvet et «kød» med tilbøjelighed til synd (Hebræerbrevet 2,14). Fordi han havde lyster i sit kød, blev han fristet (Jakobsbrevet 1,12-15). Men fordi han fornægtede sig selv (det vil sige: sine egne lyster), gjorde han aldrig synd (Hebræerbrevet 4,15).

Det er helt klart, at Jesus kendte menneskets tilstand, ikke bare som teori, men af førstehåndserfaring. Han bruger praktiske eksempler der viser, at han vidste, hvordan det var at blive fristet: til misundelse, til irritation, til begær, til at dømme, til angst, til stolthed, til hykleri, osv. Men hver dag gennem hele sit liv brugte Jesus «korset». Dette var stedet, hvor lysterne i hans kød blev fornægtet og mødte sin død. I praksis betød dette, at han sagde «Nej!» til kravene fra sit kød og med den styrke som Gud gav ham, holdt han ud indtil han vandt sejr, som var død over den synd han blev fristet til. Dette betød, at han måtte lide i sit kød, og han skulle råbe til Gud om hjælp, men det betød også, at han aldrig syndede (Andet Petersbrev 4,1; Hebræerbrevet 2,14, Hebræerbrevet 5,7).

Vi stopper faktisk med at synde!

«Korsets ord» er ekstremt praktisk. Det kan anvendes i dagliglivet af hvem som helst, uafhængigt af alder, køn, personlighed, baggrund eller omstændighed. Det kan bruges i enhver situation, i en hvilken som helst fristelse. Når vi tager vort kors op hver dag, giver vi ikke efter for følelser af vrede, irritation eller misundelse. Vi giver ikke efter for fristelser til at være stolte, ondskabsfulde eller dovne. Vi giver ikke plads til urene tanker. Vi nægter at være slaver for dårlig selvfølelse eller modløshed, der vil lamme os i at gøre det gode. Vi bliver ordets gørere (Jakobsbrevet 1,21-22).

Med korset «døder» vi lysterne i kødet, før de bliver synd (Jakobsbrevet 1,14-15; Kolossenserbrevet 3,5; Galaterbrevet 5,24). Paulus siger, at ordet om korset er en kraft til frelse for dem som tror, og at det er Guds visdom (Første Korintherbrev 1,18-25). Vi ser dette i praksis! Ved at bruge korset og kraften fra Helligånden, sker der en forvandling.

Der hvor vi før var bitre og fulde af krav, bliver vi til velsignelse. Der hvor vi var bekymrede og modløse, bliver vi fulde af tro og handlekraft. Der hvor vi var fordømmende og fulde af modstand, lærer vi at tilgive og opbygge. I stedet for at forårsage skænderi og strid, når vore følelser bliver såret eller vore meninger trodset, bliver vi forbilleder i mildhed, godhed og tålmodighed. Eftersom vore egne lyster bliver fornægtet, får vi del i Kristi dyder.

Fantastiske resultater

Foruden os selv er vore nære og kære de første til at få nytte af denne forvandling, og virkningerne spreder sig derfra som vandbølger. Hvilken glæde når fædre, mødre, børn, kollegaer og naboer stopper med at være hårde og bliver milde, taknemlige i stedet for bitre, blide i stedet for gnavne. Hvilken lettelse når vi stopper med at være nedladende og begynder at støtte de andre. Hvilken velsignelse for samfundet, når dovne folk bliver flittige, når retfærdighed, ærlighed og loyalitet får lov til at råde.

Som kristne bliver vi eksempler og forkæmpere for retfærdighed, medfølelse og høj moral. Vi er en by der ligger på et fjeld, et lys der ikke kan skjules (Matthæusevangeliet 5,14-16). Uanset hvor vi er, hvad vi møder, hvordan vi har det, hvordan vort temperament er, eller hvem vi er sammen med, vil korsets ord altid fungere og altid bære frugter. Det er kristendom i praksis.