Kristi Brud

Hvad kunne tilfredsstille Jesu hjerte?

Jesus tænkte ikke på lighed med Gud som en ting der var for givet. Før han kom til jorden, glædede han sig for Guds åsyn, og hans glæde var med menneskenes børn. Der var, ingen tvivl, utallige engle og rigelig skønhed og under på den anden side af evigheden, som vi ikke engang kan forestille os her; men ikke noget af dette kunne tilfredsstille Jesu hjerte. Hans glæde var i menneskenes børn (Filipperne 2:5-7; Ordsprogenes Bog 8:22-31).

Da Gud skabte alle ting, sagde han, de var meget gode. Han skabte først manden Adam, som han satte til at passe på Edens have. Du tænker nok, at Adam var ganske tilfreds der, men det var ikke tilfældet. Gud forstod dette bedre end Adam. “Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.« … Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam ... tog han et af hans ribben og ... Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam: »Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød…«” Første Mosebog 2:18-23.

Adam havde følt en mangel i lang tid, hvorfor han råbte ud, “Nu er det ben af mine ben,” osv.

Den elskede og trofaste Kristi brud

Den anden Adam, Jesus Kristus, føler helt det samme. Han længes efter hans brud som er købt til en høj pris. Bruden bliver taget fra menneskenes børn. For at vinde hende forlod han sin himmelske herlighed og kom herned, hvor hans elskede brud var. Ikke alene kom han herned, han skulle påtage sig det samme kød og blod, som vi har og blive som os i alle ting. Dette var så, han kunne gå igennem forhænget, som var hans kød og åbne vejen, som hans brud kunne vandre på for at komme til ham, fra det korrupte til det ukorrupte og evige (Hebræerne 2:14; Hebræerne 10:19-20).

Kristus grundlagde trofasthed, da han var her på jorden, og nu er hans længsel at hans brud vil være lige så trofast under hendes dage her på jorden. På denne måde bliver vi et kød med Kristus. “Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken.” Efeserne 5:32. Manden skal forlade sin far og mor og blive ét med sin hustru, og de to skal blive ét kød. Bruden modtager ikke kun fra Kristi ånd, hun lader ånden lede hende, så hun fremstiller sit legeme for Gud som et levende offer som er velbehageligt for ham. De bliver ét kød (Efeserne 5:30-32; Romerne 12:1).

Få del i guddommelig natur

Vi er blevet født ovenfra med ukorrupte frø ved Guds ord som lever og bliver til altid (Peters Første Brev 1:23). Dette samme ord nærer os og vi vokser ved den. Vi begynder som børn og vokser op til at være ren for Kristus. Denne rene brud er for Kristus, hvad Eva var for Adam. Forskellen er, at det er et himmelsk forhold, mens vore første forældre var jordiske.

Der er uttalige jomfruer (Højsangen 6:8). Det vil sige, at der er mange som ikke er blevet modne, og derfor er Kristus ikke i stand til at opsøge dem. Kristi brud er en moden kvinde hvis egen natur udviser guddommelig kærlighed. Hun er “syg af kærlighed.” “Styrk mig med rosinkager, forfrisk mig med æbler, for jeg er syg af kærlighed” råber hun ud i Højsangen 2:5.

En brud tænker ikke på gaver eller fine delikatesser. Hendes tanker og omsorg for sig selv er forsvundet. Hun ser kun brudgommen! “Min egen vingård vogtede jeg ikke. Du, som jeg elsker så højt, fortæl mig, hvor du vogter din hjord, hvor du holder hvil ved middagstid.” Højsangen 1:6-7. Hun betror ikke sig selv til nogen. Hun er en lukket have, en forseglet kilde (Højsangen 4:12). Hun vælger hellere at lide i kødet end at vise sine hemmeligheder til andre end brudgommen. Hun er, hvad hun er indbegrebet af, hvad mennesker kan opnå. Ved Guds nåde har hun fået del i guddommelig natur (Peters Andet Brev 1:4).